gø

gø ()

czasownik (1.1) szczekać

(1.1) at gø, gør, gøede, gøet

(1.1) Hunden begyndte at gø, men katten blev ikke forskrækket. → Pies zaczął szczekać, ale kot się nie przestraszył. (1.1) Min hvalp kan slet ikke tolerere at jeg ikke er hjemme og går jeg ud af døren begynder han straks at pive, gø og hyle (…) → Mój szczeniak w ogóle nie potrafi znieść mojej nieobecności w domu i gdy tylko wyjdę za drzwi, od razu zaczyna skomleć, szczekać i wyć.

(1.1) mjave

(1.1) bjæffe

gøen høre en loppe gø