Anders Limpar (født 24. september 1965 i Stockholm, Sverige) er en tidligere svensk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller hos en række europæiske klubber, mest nævneværdigt for de engelske Premier League-klubber Arsenal og Everton. Han blev i 1991 kåret til Årets Spiller i Sverige.
Klubkarriere Limpar startede sin seniorkarriere hos IF Brommapojkarna og Örgryte IS i sit hjemland, inden turen gik via Schweiz og Italien til Arsenal F.C. i England. Her var han tilknyttet i fire succesfulde sæsoner og var med til at vinde både det engelske mesterskab, FA Cuppen Liga Cuppen samt Pokalvindernes Europa Cup. I 1994 rejste han til Everton F.C., hvor han i 1995 var med til at vinde endnu et FA Cup-trofæ.
Efter en kort periode i 1997 at have forsøgt sig uden held hos Birmingham City vendte Limpar tilbage til Sverige og AIK Stockholm, som han blev svensk mester med i 1998. Han afsluttede karrieren i 2000 hos AIK's ærkerivaler Djurgården, efter forinden at have prøvet kræfter med den amerikanske MLS-liga hos Colorado Rapids.
Landshold Limpar nåede gennem karrieren at spille 58 kampe og score seks mål for Sveriges landshold, som han repræsenterede i årene mellem 1987 og 1996. Han deltog for sit land ved VM i 1990 i Italien, EM i 1992 på hjemmebane samt VM i 1994 i USA, hvor svenskerne vandt bronze.
Titler
Engelske Mesterskab 1991 med Arsenal F.C.
FA Cup 1993 med Arsenal F.C. 1995 med Everton F.C.
League Cup 1993 med Arsenal F.C.
Pokalvindernes Europa Cup 1994 med Arsenal F.C.
Svenske Mesterskab 1998 med AIK Stockholm
Eksterne henvisninger FIFA.com spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra Sverige Kategori:Fodboldspillere fra Örgryte IS Kategori:Fodboldspillere fra Arsenal F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Everton F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Birmingham City F.C. Kategori:Fodboldspillere fra AIK Fotboll Kategori:Fodboldspillere fra Djurgårdens IF Fotboll Kategori:Fodboldspillere fra IF Brommapojkarna Kategori:Fodboldspillere fra Colorado Rapids Kategori:Personer fra Stockholm Kategori:Fodboldspillere fra BSC Young Boys Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1992 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994