Inger Marianne Larsen (født 27. januar 1951 i Kalundborg, død 2. december 2025) var en dansk digter.

Levnedsløb

Hun blev i 1970 sproglig student fra Kalundborg Gymnasium og læste dansk på Københavns Universitet og siden litteraturvidenskab og kinesisk. Hun arbejdede ved siden af studierne og sit begyndende forfattervirke i perioder på fabrik og hospital, og var politisk aktiv på venstrefløjen. I 1975 modtog Marianne Larsen Statens Kunstfonds 3-årige legat; derefter valgte hun at blive forfatter på fuld tid. Hun gendigtede i 1976 som den første (til dansk) den berømte kinesiske forfatter Lu Xuns prosadigte fra originalsproget (dansk titel: Ukrudt)Ukrudt på bibliotek dk.

Marianne Larsen skrev eventyr og historier allerede som barn og debuterede som 18-årig med digte i Hvedekorn. Trods en indadvendt karakter – som Marianne Larsen selv indrømmer det: "Jeg forbeholder mig retten til at være genert" – var hun især i i 1970'erne særdeles aktiv med politiske og lyriske kollektivprojekter og deltagelse i kabareter med tekst og skuespil.

Debuten Koncentrationer, 1971, rummer drømmeagtige, surreelle digte, hvor forskellige verdener og sprog støder sammen. I de efterfølgende bøger fremskrives og tydeliggøres hendes kritiske engagement og solidaritet med de undertrykte i samfundet. I sine knapt 40 digtsamlinger og prosabøger skriver hun ud fra den forestilling, at sproget er en del af verden. Det kan bruges af magthaverne til psykisk og politisk undertrykkelse, men Marianne Larsen peger samtidig på, at sproget slår sprækker, og at digteren i denne proces kan opsøge nye oplevelser og muligheder.Katja Tang

1989 debuterede hun som romanforfatter med Gæt hvem der elsker dig, der blev startskuddet til romanserien om Kalundborgpigen Bodils opvækst i provinsen i 1950’erne og senere omtumlede liv frem til 1980’erne, som det skildres i romanerne Fremmed lykke, 1990, og Galleri Virkeligheden, 1992.

Marianne Larsens digte er blevet oversat og trykt i adskillige udenlandske tidsskrifter. Hun skrev også børnebøger selv og sammen med andre. Blandt en lang række af legater og priser modtog hun Otto Benzons Forfatterlegat 1980,Litteraturpriser.dk Johannes Ewald-Legatet 1981Litteraturpriser.dk, Martin Andersen Nexø-Legatet 1990Litteraturpriser.dk og Holger Drachmann-legatet 2012. I 1989 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Udgivelser af og om Marianne Larsen

Koncentrationer, 1971 21 digte, 1972 Overstregslyd, 1972 Det tegnede, 1973 Et stykke papir på stranden, 1973 Noget tegnet syv gange, 1973 Ravage : portrætter, prosastykker, digte, 1973 Billedtekster : Uskønskrifter, 1974 Cinderella, 1974 En fra gaden, 1974 Punkter i en meget uvirkelig dag!, 1974 Sætninger, 1974 Søndagsfamilie, 1974 Fællessprog, 1975 Modsætninger, 1975 Aforismer, 1976 Det må siges enkelt, 1976 Handlinger, 1976 Ukrudt : prosadigte 1924-26, 1976 Hvem er fjenden? : Klassepoesi, 1977 Konfirmationstraume, 1977 Lad os kalde tingene ved deres rette navne, 1977 Meddelelse fra en slave, 1977 Opgørelse følger, 1978 Under jordskælvet i Argentina, 1978 De fremmede, 1979 Det kunne være nu, 1979 Eftermiddag er ny, 1979 En tyvs død, 1979 , 1980 Digt, 1980 Hinandens kræfter, 1980 Marianne Larsen – et udvalg, 1980 Sara, 1980 To tilfælde, 1980 At ville, jeg kan, vi gør! : Om børns og voksnes liv sammen, 1981 Der er et håb i mit hoved, 1981 Det var da mine penge, 1981 Maja pjækker, 1981 Al den venten, 1982 Bag om maskerne, 1982 Jeg spørger bare : fortællinger om digte (ikke kun) for unge, 1982 Morgenstemning, 1982 Og verden kan ikke erobres bagfra : En arbejdsbog om Marianne Larsen og hendes forfatterskab, 1982 Susi, din mad bliver kold, 1982 Dagbogsleg 1958-1983, 1983 I dag og i morgen : digte (ikke kun) for unge, 1983 Kære levende, 1983 Kærlighedsliv, 1983 Meditation, 1983 Skamferet, 1983 Udvalgte digte 1969-82, 1983 Direkte, 1984 Hareungen uden frygt – og andre historier, 1984 Udstillingsbillede, 1984 14 år, 1985 De andre, den anden, 1985 Den umoralske ensomhed, 1985 I skal ikke være bange for ordene, 1985 Pludselig dette, 1985 Den lille natur og den store by, 1986 Flygtning, 1986 Hr. Krone og fru Grøn, 1986 Ørkenroser, 1986 Hvor du er, 1987 I timerne og udenfor, 1987 Taber og vinder, 1987 Først i oktober, 1988 Trille og Tralle, 1988 En skønne dag, 1989 Giv bare kærligheden skylden, 1989 Gæt hvem der elsker dig, 1989 Lysende kaos, 1990 Fremmed lykke : fra begyndelsen af 70´erne, 1990 Fri stil – fantomtid, 1991 Galleri Virkeligheden : fra 70´erne og 80´erne, 1992 Den heldige vinder, 1993 Via Media, 1993 Barndommens kupé : en drøm, 1994 Skyggekalender : digte, 1994 Chance for at danse : sladderhistorier om at blive svimmel, 1995 Ord-fnug, 1995 I en venten hvid som sne, 1996 Gæster hos hinanden i 90'erne, 1998 Lille dansk sindsjournal, 1998 Alder, 2000 Drømmerens børn : fata morgana for hjemmevideo, 2000 Lystseere, 2000 Portrættegneren der ville være på højde med det uafklarede : Digte, 2000 Memorabilia, 2001 En skrivefølelse, 2002 Hættekvinde : Anonym/intim, 2002 To alvorlige piger med penge, 2002 Balotti og andre børn, 2003 Tilskuerens øjeblik : digte, 2003 Par i disede haver : digte, 2004 Simsalabim : skrivelser for tiden, 2006 Stjerne for en frafalden : prosadigte, 2006 Den forelskede unge : Roman, 2007 Særskilte stillinger : Digte, 2008 Hvis en morgen en hittevoksen : Digte, 2010

Digte 2011-2024

Kilder

Eksterne henvisninger

Den Store Danske

Sentura-anmeldelser af Marianne Larsens bøger Marianne Larsen på Forfatterweb.dk

Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde) Kategori:Personer fra Kalundborg Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kvindelige forfattere i det 20. århundrede Kategori:Kvindelige forfattere i det 21. århundrede Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie Kategori:Studenter fra Kalundborg Gymnasium