thumb|Harry Potters brev fra Hogwarts|alt= Den følgende liste indeholder Magiske objekter i Harry Potter-serien. Alle disse ting eksisterer for personerne i J.K. Rowlings romanserie.
Artefakter De Vises Sten De Vises Sten bygger på legenden om stenen af samme navn. Den kan omdanne alle metaller til guld, og med den kan man brygge en eliksir, der giver evigt liv. Den er kun med i Harry Potter og De Vises Sten, hvor Voldemort forsøger at få fat i den gennem Professor Quirrell.
Stenen bliver beskrevet som blodrød,Harry Potter og De Vises Sten side 287. ca. to tommer lang. Der kendes kun til ét eksemplar af stenen, og den ejes af Nicolas Flamel. I De Vises Sten er han 665 år gammel.Harry Potter og De Vises Sten s. 217
I starten af De Vises Sten er Harry sammen med Hagrid inde i nissebanken Gringotts for at hente en lille beskidt pakke fra boks 713, der viser sig at indeholde stenen, for derefter at tage den med til Hogwarts for at opbevare den der. Her bliver en lang række magiske forhindringer sat op for at beskytte stenen fra Voldemort. Harry, Ron og Hermione følger efter Professor Quirrell gennem de forhindringer, skolens lærere har sat op som beskyttelse af Stenen, og forhindrer således Voldemort i at skaffe sig evigt liv.
Stenen bliver i slutningen af bogen destrueret af Dumbledore med Nicolas Flamels tilladelse.
Flammernes Pokal thumb|Flammernes Pokal En groft tilskåret træpokal udgør Flammernes Pokal, der bliver brugt i indledningen til Turneringen i Magisk Trekamp hver eneste gang den bliver afholdt. Harry Potter og Flammernes Pokal side 242. Pokalen fungerer som upartisk dommer og vælger hvilke elever fra hver skole, der skal deltage i turneringen. Eleverne lægger et stykke papir med deres navn i pokalen, og den vælger den elev, der er bedst egnet. Når en papirlap med en elevs navn dukker op af pokalen, er eleven valgt. Den falske Skrækøje Dunder udtaler at pokalen er et meget stærkt magisk objekt, og er meget svær at vildlede med mindre man bruger en exceptionelt stærk Confundusbesværgelse.Harry Potter og Flammernes Pokal side 262.
Til turneringen i Flammernes Pokal, bliver den placeret i indgangshallen, og der bliver tegnet en alderslinje hele vejen rundt om den. Alderslinjen er en fortryllelse som Dumbledore har kastet og forhindrer elever yngre end 17 år (hvor børn i den magiske verden bliver myndig) i at lægge deres navn i pokalen. Når pokalen ikke er i brug, bliver den opbevaret i et juvelbesat skrin.
Fordelingshatten thumb|Fordelingshatten Fordelingshatten er en magisk hat, der bestemmer hvilket af de fire kollegier – Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin – eleverne skal gå på i deres skoletid på Hogwarts. Til festen i begyndelsen af det nye skoleår på Hogwarts får hver eneste af de nye førsteårselever hatten på hovedet efter tur. Hatten diskuterer med sig selv mens den gennemgår elevens stærke og svage side, og siger højt, så hele Storsalen kan høre det, hvilket kollegie eleven er kommet på. Herefter tager eleven hatten af og sætter sig ved sit kollegiebord. Ifølge Harry, og også en kort kommentar fra Hermione, taler hatten med eleven der skal placeres, og lytter også gerne til elevens mening. Fordelingshatten havde meget svært ved at placere Harry på et kollegie, og ville helst have placeret ham på Slytherin, men Harry bad specifikt om ikke at komme på Slytherin, fordi han havde hørt dårligt om kollegiet. I stedet sendte hatten ham til Gryffindor. Rowling har udtalt at hatten var lige ved at placere Harry på Slytherin, fordi den kunne mærke en del af Voldemorts sjæl, der var i Harry.Transcript of JK Rowling web chat – HPANA
Hvert år, inden hatten fordeler eleverne, synger den en sang, der er forskellig fra år til år. Disse sange kan indeholde advarsler om kommende farer, som den gør det i Fønixordenen. Sangene varierer i længde og indhold, men inkluderer altid en lille beskrivelse af hvert kollegie.
Fordelingshatten er Godric Gryffindors gamle hat, men da han og de andre grundlæggere blev klar over, at de ikke kunne blive ved med at vælge elever til skolen i al evighed, tog han hatten af, og de puttede alle deres visdom i hatten, så den i fremtiden kunne vælge for dem. Fordi den er så gammel, ser den enormt slidt og beskidt ud.
Hatten har vist evnen til at fremtrylle Gryffindorsværdet fra hattepulden to gange; i Hemmelighedernes Kammer, hvor Harry trækker sværdet, da han kæmper mod basilisken, og i Dødsregalierne, hvor Neville trækker det. Dumbledore gør det klart i Hemmelighedernes Kammer, at kun en sand Gryffindorelev vil kunne hidkalde sværdet på denne måde. I Dødsregalierne sætter Voldemort ild til hatten, men den bliver ikke ødelagt for alvor, da Neville trækker sværdet fra hatten umiddelbart efter. I epilogen bliver det afsløret, at hatten stadig virker fuldt ud, da Harry fortæller sin yngste søn, at hvis han virkeligt ikke vil på Slytherin, så skal hatten nok tage det med i sine overvejelser.
I de to første film lægger den engelske skuespiller Leslie Phillips stemme til hatten.
Til Harry da han nægtede at blive valgt ind i Slytherin: Ikke Slytherin siger du. Er du sikker? Du kan bli' mægtig at du ved det. Og Slytherin kan hjælpe dig på vej mod storheden. Det er der ingen tvivl om. Nåååh! Men hvis du er sikker. Så må det bli'. GRYFFINDOR!
Gryffindors sværd thumb|Gryffindors sværd i Warner Bros.'s studier.
Gryffindors sværd er et sværd med store rubiner på håndtaget. Sværdet er lavet af nisser. Det var oprindeligt Godric Gryffindors, der var en af grundlæggerne af Hogwarts. I Hemmelighedernes Kammer trækker Harry sværdet ud af Fordelingshatten, da han kæmper mod basilisken. I Dødsregalierne, hvor det bliver afsløret at sværdet er blevet forstærket med basiliskgift (sværdet absorberer alt, der gør det stærkere), bliver det brugt til at destruere tre af Voldemorts Horcruxer.
Ifølge nissen Griphook er sværdet umuligt at ødelægge, ligesom alle andre våben lavet af nisser. Det var oprindeligt smedet af Ragnuk den Første og ”stjålet” (købt) af Gryffindor. Det bliver stjålet (eller taget tilbage som nisserne ville sige) af Griphook, da sværdet falder ud af Harrys hånd, da han og de andre bryder ind i Bellatrix Lestrange’s bankboks i Gringotts. Det kommer tilbage til menneskene, da Neville senere i bogen trækker det ud af Fordelingshatten og bruger det til at hugge hovedet af Voldemorts slange Nagini. Dette viser, at uanset hvor end sværdet er på det tidspunkt, vil det vende tilbage til hatten, når en sand Gryffindorelev har brug for det.
Rowling har sagt på en chat, at Gryffindor købte sværdet på lovlig vis af Ragnuk, og dermed ikke stjal det, som Griphook ellers hævder. Det er blot pga. hans store mistro til troldmænd, at han har dette synspunkt.
Detektorer Afslører En Afslører er et højrødt viskelæder, der kan afsløre usynligt blæk.Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer side 33. Hermione køber et i Diagonalstræde, og bruger det senere, da hun forsøger at få noget tekst frem i Romeos Dagbog. Dog uden held.
Erindringskugle thumb|Erindringskugle En Erindringskugle er en lille gennemsigtig kugle, der er fyldt med klar røg, som bliver rød, hvis man har glemt noget. Desværre fortæller den ikke ejeren, hvad han eller hun har glemt, hvilket gør den lettere ubrugelig. Den meget glemsomme Neville får en Erindringskugle i De Vises Sten af sin bedstemor, men mister den på sit femte år. De er forbudte at bruge til U.G.L-eksamenerne på femte år, da eleven vil kunne vide, om han eller hun har skrevet det forkerte svar.
Fjendespejl Et Fjendespejl er et spejl, der viser ens fjender, i eller ud af fokus afhængigt af, hvor tæt de er på ejeren af spejlet. Men som alle andre mørkedetektorer kan det blive narret, som Harry siger det til et D.A.-møde i den 5. bog. Den falske Skrækøje Dunder siger, at han ikke frygter sine fjender før, han kan se det hvide i deres øjne. Han har selv et fjendespejl hængende på sit kontor. I Fornødenhedsrummet, som D.A. bruger til deres møder, er der også et Fjendespejl.
Hemmelighedssensor En hemmelighedssensor er en mørkedetektor, der beskrives som en gylden tv-antenne. Den vibrerer når den opfanger løgne og forsøg på at dække over noget fordækt. Den falske Skrækøje Dunder siger, at den ”duer selvfølgelig ikke her på Hogwarts” fordi eleverne lyver om, hvorfor de ikke har fået lavet deres lektier. Men det kan meget vel være fordi, han selv var Ferm Jr., der udgav sig for at være Dunder.
I Fønixordenen får man at vide, at hemmelighedssensorer bliver brugt i indgangshallen i Ministeriet for Magi på gæster. Senere i bogen nævner Harry at hemmelighedssensorer, ligesom andre mørkedetektorer, kan blive narret. I Halvblodsprinsen bliver Argus Filch udstyret med en hemmelighedssensor og tjekker alle elever, der skal ind på Hogwarts. Alle ugler bliver ligeså tjekket, så ingen mørke objekter finder vej ind på slottet. Senere forklarer Hermione, at selvom hemmelighedssensorer kan finde forbandelser og skjulte besværgelser, kan de ikke finde kærlighedseliksir, da dette ikke er et mørkt objekt.
Luskometer Et Luskometer tjener som en mørkedetektor. Det beskrives som en lille snurretop i glas, der lyser op, snurrer og fløjter, hvis man møder nogle, der ikke er til at stole på, eller hvis der foregår luskede ting i nærheden.
Luskometeret bliver introduceret i Fangen fra Azkaban, hvor Ron giver et til Harry til hans 13-års fødselsdag, som han har købt i Egypten. Det dukker op igen i samme bog i Hogwartsekspressen og i Harry og Rons sovesal. Harry opdager senere at Scabbers (Rons rotte), der er til stede hver gang Luskometeret går af, er en animagus og i virkeligheden er forræderen Peter Pettigrew. I Flammernes Pokal har den paranoide Skrækøje Dunder adskillige Luskometre i varierende størrelse stående på sit kontor. De er dog alle sat ud af funktion, da ”de blev ved at fløjte”, fordi der foregår så meget lusk rundt om i korridorerne på Hogwarts. Det bliver senere afsløret at Skrækøje i virkeligheden var Hr. Ferms søn, der drak Polyjuice og udgav sig for at være Dunder. I Dødsregalierne får Harry endnu et Luskometer af Hermione i fødselsdagsgave, som de bruger til at advare dem, da de skjuler sig.
Uret hos Familien Weasley Standuret hos familien er et specielt ur, der befinder sig i Vindelhuset hos Familien Weasley. Det har ni visere, én for hvert familiemedlem. I stedet for at vise hvad klokken er, viser det hvor henne eller med hvilken status familiemedlemmerne har. De kendte muligheder er ”hjemme”, ”arbejde”, ”skole”, ”på vej”, ”blevet borte”, ”hospital”, ”fængsel” og ”dødelig fare”.Harry Potter og Flammernes Pokal side 145. Familien Weasley er den eneste kendte familie, der ejer sådan et ur. Dumbledore kalder det et ”fremragende ur”.Harry Potter og Fønixordenen side 505.
Der hvor tallet tolv normalt ville være står ”dødelig fare”. I løbet af de første fem bøger skifter viserne for familiemedlemmerne regelmæssigt, men i sjette bog står alle 9 visere på ”dødelig fare” hele tiden, undtagen når nogen transporterer sig. Fru Weasley tror, at når Voldemort er tilbage, så er alle i dødelig fare hele tiden, men hun kan ikke være sikker, da hun ikke kender nogle andre, der har sådan et ur.
Dødsregalierne thumb|Right|150px|Tegnet for Dødsregalierne Dødsregalierne er tre magiske objekter som først bliver omtalt i Harry Potter og Dødsregalierne. Ifølge legenden om dem så vil den, der forener Dødsregalierne, blive herre over døden. Det forlyder at mange troldmænd i tidens løb har forsøgt at finde dem, men det er meget få for hvem det er lykkedes. Bl.a. fordi de ikke engang var sikre på, at de rent faktisk eksisterede, og derudover er det meget svært at lokalisere dem. Meget få troldmænd tror at historien om Dødsregalierne findes. De fleste tror, ligesom Viktor Krum at tegnet for Dødsregalierne er tegnet for den mørke troldmand Gellert Grindelwald.