thumb|250px|Facade af det Öre-Sundske Told-Huus i Helsingör. Toldkammeret gengivet i Thurahs Den danske Vitruvius Opkrævningen af Øresundstolden fandt sted på Øresunds Toldkammer i Helsingør. I begyndelsen lå toldkammerbygningen flere steder i byen, men i 1681 fandt den sin blivende plads i Strandgades østligste ende. Det var en oprindeligt senmiddelalderlig, grundmuret bygning, som blev købt til formålet af bogholder Claus Liime.
1740-42 opførtes en helt ny toldkammerbygning på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Strandgade (Strandgade 97). Den var tegnet af bygmester Nicolai Basse, der uventet vandt over Laurids de Thurah, Philip de Lange og Nicolai Eigtved om at få opgaven. De tre kendte arkitekter havde lavet udkast til bygningen mellem 1737 og 1739, men muligvis har forslagene været for bekostelige. Basses bygning er gengivet i Thuras Den Danske Vitruvius. Det var en rokokobygning på ni fag med mansardtag. De tre midterfag sprang frem i en risalit.
Bygningen blev revet ned 1857 ved Øresundstoldens ophør til fordel for en havneudvidelse.
Direktøren for toldkammeret var en betroet højtstående hofembedsmand, der under sig havde nogle kæmmerere.
Direktører for Øresunds Toldkammer (listen er ikke komplet) 1664-1668 Marcus Meibom 1738-1764 Wilhelm August von der Osten 1764-1766 Niels Krabbe Vind 1766-1770 Johann Hartwig Ernst von Bernstorff 1770-1772 ? 1772-1772 Jørgen Erik Skeel 1772-1776 Joachim Godske Moltke 1776-1811 Christian Numsen 1811-18?? Frederik Moltke 1833-1839 Adam von Krogh 1839-1850 Nicolai Holten 1850-1857 Christian Albrecht Bluhme
Kæmmerere
-1771: Christian Albrecht Bluhme 1750-1781: Johan Gottlieb Putscher Adam von Lüttichau 1778-1801 Nicolai Jacob Jessen 1781-1823 Georg Christopher Hauch 1796-1833 Adam von Krogh Ernst Christian Frederik von Walterstorff Christian Gerhard Wessel Hans Hellesen Olrik
Litteratur Degn, Ole. Tolden i Sundet: Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund 1429-1857. København: Told- og Skattehistorisk Selskab, 2010. .
Kilder Helsingør Leksikon
Kategori:Historiske ejendomme i Helsingør Kommune Kategori:Danske myndigheder under enevælden Kategori:Ophørt i 1857 Kategori:Forsvundne bygninger, konstruktioner og anlæg i Helsingør Kommune Kategori:Toldkamre i Danmark