Shmuel "Gorodish" Gonen (1930 – 30. september 1991) var en israelsk general og chef for Sydkommandoen i den israelske hær i begyndelsen af Yom Kippur krigen.
Tidlige år Gonen blev født i Litauen og immigrerede til Palæstina med sin familie som treårig. Han gjorde tjeneste i Haganah fra 14-års alderen og deltog i slagene om Jerusalem under Israels uafhængighedskrig. Han blev såret fem gange.
Efter krigen forblev han i den israelske hær og steg i graderne i panserstyrkerne. Han havde kommandoen over et kampvognskompagni under Suezkrigen i 1956 og blev tildelt tapperhedsmedaljen. Han fik senere til opgave at integrere den nye Centurion kampvogn i styrken og havde senere kommandoen over den første bataljon med disse kampvogne.
I 1966 blev han udnævnt til chef for 7. pansrede brigade. Det var på denne post at han under Seksdageskrigen førte sine tropper fra Rafah frontfremspringet lige til Suezkanalen. Efter krigen holdt han en berømt tale med titlen: "Mine glorværdige brødre, som fortjener stort ry", som indeholdt den berømte sætning: "Vi så døden direkte i øjnene, og den slog øjnene ned."
I sin tid i hæren var Gonen ikke vellidt blandt sine underordnede, som anså hans metoder for at være urimelige og drakoniske. Han var kendt for at fastsætte særligt lave hastighedsgrænser for mændene i sin brigade, blot for selv at overtræde dem. Det blev også vist i en populær israelsk bog "חשופים בצריח" ("Chasufim Batzariach", "Udsat i tårnet"), at han med overlæg lod sine mænd falde igennem inspektion og derpå straffede dem for det. Han var alt for striks og uddelte ofte hårde straffe til soldater, som blev anklaget for mindre forseelser, såsom at have undladt at pudse støvler. Hans underordnede søgte ofte om at blive flyttet til andre enheder.
I marts 1968 havde Gonen kommandoen over den fejlslagne offensiv Slaget ved Karameh i Jordan, hvore Yasser Arafat og PLO havde deres base. Alligevel fortsatte han med at stige i graderne, og den 15. juli 1973 efterfulgte han Ariel Sharon som chef for Sydkommandoen.
Yom Kippur krigen og Agranat kommissionen Gonens svar på det ægyptiske angreb i Yom Kippur krigen og hans handlinger i de første dage af krigen (kulminerende med det katastrofale angreb på Hizayon den 8. oktober) blev anset for et nederlag af hærens generalstab, og han blev den 10. oktober udskiftet med Haim Bar-Lev. Agranat kommissionen, som undersøgte begivenhederne som førte op til krigen skrev om ham at:
Han blev fjernet fra alle poster efter at kommissionen udgav sin foreløbige rapport, men det blev ændret da den endelige rapport blev udsendt, og Gonen fik en ny stilling ved generalstaben. Både i medierne og i offentligheden blev han imidlertid anset for ansvarlig for mange af fiaskoerne i krigen.
Efter krigen Gonen tog sin afsked fra hæren i 1974 og tog til Afrika, hvor han gik i gang med at drive forretning. Han vendte aldrig tilbage til Israel bortset fra korte besøg.
Da han skrev om Gonen i sin omfattende bog om krigen, skrev Abraham Rabinovich:
I et interview med avisen Maariv den 7. august 2003 afslørede hans personlige assistent Amir Porat, at Gonen overvejede at snigmyrde Moshe Dayan efter krigen, og at han til stadighed levede i frygt for, at han på en eller anden måde skulle "forsvinde". Igennem hele sin militære karriere blev han anset for at være en tilhænger af streng disciplin, politisk højreorienteret og en militarist.
Hans tragiske livshitorie var genstand for et stykke, Gorodish, af den israelske forfatter Hillel Mittelpunkt.
Kategori:Militærfolk fra Israel