HC Midtjylland er en dansk herrehåndboldklub fra Herning, der pr. august 2022 spiller i landets bedste herrerække Herrehåndboldligaen. Holdet spiller sine hjemmekampe i Sand Spedition Arena, Sportscenter Herning.

Historie HC Midtjylland blev grundlagt i 2005. I sæsonen 2008/2009 sluttede klubben på andenpladsen i 1. division, og deltog således i kvalifikationsspillet til ligaen, hvor de blev nr. 3 i pulje 2 og således skulle møde nr. 3 fra pulje 1, hvor de dog tabte med 2-1 i kampe til ligaholdet TMS Ringsted og måtte blive i 1. division.

I sæsonen 2009/2010 blev de nummer 3 i 1. division og rykkede op i ligaen via en andenplads i kvalifikationspulje 2, der udover HC Midtjylland bestod af Århus GF, Lemvig Håndbold og TMS Ringsted. Det blev i første omgang kun til en enkelt sæson i landets bedste række. HC Midtjylland vendte i sæsonen 2014/15 tilbage til Håndboldligaen efter at have vundet 1. division i sæsonen 2013/14. I sæsonen 2015/16 var HC Midtjylland tæt på at rykke ud af den bedste danske håndboldrække. Her måtte man ud i to intense opgør mod Odder Håndbold, før man til sidst sikrede sig overlevelse i den bedste række. Sæsonen må på trods af truslen om nedrykning stadigvæk betegnes som en succes for HC Midtjylland, da klubben vandt DHF's Landspokalturnering 2015, og dermed sikrede klubben sin første titel nogensinde.

I 2018 løb klubben ind i økonomiske problemer, der endte med, at klubben gik konkurs 23. april som følge af en gammel skattesag og manglende lønudbetalinger.

Kort efter startede HC Midtjylland op igen. Denne gang i 2. division, som var en realitet efter konkursen. Med et nyt hold bestående af en masse unge talenter tog klubben skridtet op til 1. division i første forsøg. Sæsonen 2019/20 var holdet derfor at finde i 1.division. I sæson 2021/22 blev det til endnu en oprykning, denne gang til HTH Ligaen, som er danmarks bedste række. Sæsonen efter rykkede de dog ned igen, da de sluttede på sidstepladsen.2022-23 Ligatabel - Dansk Håndbold

Spillertruppen 2022-23

Nr.NavnNationalitetPosition1René VilladsenMålvogter2Markus Falk IbsenHøjre back3Bertram SimonsenVenstre back6Valdemar HermansenStregspiller7Sebastian JensenVenstre fløj8Hector VilladsenVenstre fløj9Jeppe KroghStregspiller10Jonas LangerhuusHøjre back11Christopher EkmannPlaymaker12Hans-Christian BorgMålvogter14Mikkel MadsenPlaymaker15Rasmus MadsenHøjre back20Frederik HummelmoseMålvogter22Andreas MadsenVenstre back23Bjarke JørgensenVenstre back25Mathias NikolajsenPlaymaker27Jonathan SørensenHøjre fløj32Andreas ThomsenVenstre back33Kasper DidriksenStregspiller35Kasper KvistVenstre fløj40Laurits Norn KristensenHøjre fløj44Frederik SassVenstre fløj90Magnus SønnichsenHøjre fløj

Stab Pos.NavnCheftræner Mads Vedel HjortshøjAssistenttræner Søren BaadsgaardHoldleder Henrik AndersenFysioterapeut Erik Kramer Johansen

Referencer

Kilder HC Midtjyllands hjemmeside

Kategori:Klubber, der spiller i Håndboldligaen Kategori:Sport i Herning