thumb|George Orwell, forfatteren til romanen 1984 1984 (originaltitel Nineteen Eighty-Four) er en dystopisk roman skrevet af den engelske forfatter George Orwell og udgivet i 1949. Romanen foregår i 1984 og fokuserer på et undertrykkende, totalitært regime. Bogen handler om en tilsyneladende ubetydelig mand, Winston Smith, som er ansat af staten til at omskrive historiske dokumenter og derved fremme propaganda og hans forsøg på at gøre oprør mod den totalitære stat, han bor i.
Romanen er berømt for sin skildring af overvågning og statens stigende indgreb på individets rettigheder. Siden dens udgivelser er udtryk og begreber som Store Broder og orwellsk udbredt til at beskrive handlinger eller organisationer, der minder om det totalitære samfund, som romanen beskriver. Den er på listen over de hundrede bedste moderne romaner som nr. 13 på redaktørernes liste og nr. seks på læsernes."100 Best Novels" . Modern Library. Hentet 19. oktober 2012 I 2003 blev den nummer otte på BBC's liste The Big Read."BBC – The Big Read" . BBC. April 2003. Hentet 19. oktober 2012 I 1989 var den oversat til 65 sprog - flere end nogen anden engelsk roman. John Rodden. The Politics of Literary Reputation: The Making and Claiming of "St. George" Orwell
Baggrund Orwell skrev det meste af romanen på den skotske ø Jura fra 1947 til 1948 på trods af en alvorlig tuberkulose.<ref>Letter to Roger Senhouse, 26 December 1948, genoptrykt i Collected Works:It Is What I Think, p. 487</ref>Bowker, Chapter 18. "thesis": pp. 368–69 Den 4. december 1948 sendte han det færdige manuskript til forlaget Secker and Warburg, og romanen udkom den 8. juni 1949.
Romanen Titel
Oprindeligt ville Orwell have kaldt romanen The Last Man in Europe, men hans forlægger, Fredric Warburg, foreslog en ændring af markedsføringsmæssige grunde – hvilket Orwell gik med til.Crick, Bernard. Introduction to Nineteen Eighty-Four (Oxford: Clarendon Press, 1984) Grunden til dens nuværende titel kendes ikke helt præcist. Måske byttede Orwell blot rundt på de to sidste tal i det år, hvori han skrev bogen (1948), som angivet i en engelsk udgave af Kammerat Napoleon.Introduction to Animal Farm and 1984 by Christopher Hitchens, ; p. x (Houghton Mifflin Harcourt, 2003) Eller han henviser muligvis til 100-året for den britiske socialistiske intellektuelle organisation The Fabian Society, der blev grundlagt i 1884. Måske henviste han til Jack Londons roman Jernhælen (originaltitel The Iron Heel), hvori den politiske bevægelse når sin magts tinder i 1984, til G.K. Chestertons The Napoleon of Notting Hill (der også foregår i 1984) eller til et digt af hans første hustru, Eileen O'Shaughnessy, End of the Century, 1984.
Orwells inspiration
I sit essay Why I Write siger Orwell lige ud, at stort set alt hvad han har skrevet siden Den spanske borgerkrig i 1936 direkte eller indirekte har været imod totalitarismen og for den demokratiske socialisme. Man kan derfor opfatte 1984 som en advarsel mod totalitarismen og især mod de mennesker, som hævder, at de forsvarer og støtter revolutionen, mens de reelt forråder den. Men som mange litteraturkritikere har påpeget, skal romanen ikke opfattes som en kritik af socialismen som sådan, kun af totalitarismen.
Orwell havde allerede givet udtryk for sin mistro til totalitarismen og revolution, der blev forrådt, i værker som Hyldest til Catalonien (originaltitel Homage to Catalonia) og Kammerat Napoleon (originaltitel Animal Farm). Romanen En mundfuld frisk luft (originaltitel Coming up for Air) hylder individets frihed, som netop er gået tabt i 1984.
Engsoc mere end blot ligner Stalin-regimet i Sovjetunionen.
Orwell baserede meget af Oceanien på Sovjetunionen under Stalin. De To Minutters Had er f.eks. baseret på stalinismens dæmonisering af dens fjender og rivaler, og beskrivelsen af Store Broders udseende minder fysisk om Stalin. Partiets store fjende, Emmanuel Goldstein ligner Lev Trotskij, både udseendemæssigt, og fordi de begge er jøder.Perry, Matt. Review of "Left Book Club Anthology" (review no. 261) Ed. Paul Laity. London, Gollancz, 2001, ; Reviews in History for the Institute of Historical Review at the University of London School of Advanced Study. Hentet 28. oktober 2015
Michael Shelden, der har skrevet Orwells biografi, påpeger flg. påvirkninger: den edwardianske verden i barndommens Henley er model for det "Gyldne Land"; mobningen på St. Cyprian's er model for offerets følelser for bødlen; Orwells oplevelser i Imperial Indian Police i Burma og censuren i BBC er model for den autoritære magt. Af særlige litterære påvirkninger nævner Shelden Arthur Koestlers roman Mørke midt på dagen (originaltitel Darkness at Noon). Koestler var en af Orwells nære venner, og de to noveller har ligheder i plot som personkreds. Også essaysamlingen Yogien og kommissæren (originaltitel The Yogi and the Commissar), Jack Londons Jernhælen, Aldous Huxleys Fagre nye Verden, russeren Jevgenij Zamjatins roman Vi (som Orwell læste i 1940'erne) og James Burnhams The Managerial Revolution kan have inspireret Orwell.
Orwells arbejde under den 2. verdenskrig for BBC's oversøiske tjeneste, der på det tidspunkt blev styret af The Ministry of Information, var bl.a. inspirationen til Ministeriet for Sandhed.
Verden i 1984 afspejler adskillige sider af det sociale og politiske liv i datidens Storbritannien og USA. Orwell skal have sagt, at bogen beskrev situationen i Storbritannien i 1948, som han så den, da økonomien var dårlig, og hvor det britiske imperium var ved at gå i opløsning samtidig med, at aviserne skrev om imperiets triumfer, og hvor krigstidens allierede som eksempelvis Sovjetunionen, var ved at blive fredstidens fjender ("Oceanien var i krig med Eurasien; Oceanien havde altid været i krig med Eurasien").
På mange måder er Oceanien et billede på, hvad det britiske imperium kunne forvandle sig til i fremtiden (selvom Orwell omhyggeligt påpeger, at Oceanien geografisk også omfatter bl.a. USA, og at valutaen er dollar). Som navnet antyder, at Oceanien en flådemagt. Meget af landets militarisme går ud på at hylde sømændene om bord på de "flydende fæstninger" (som Orwell så som videreudviklingen af 1. verdenskrigs slagskibe og 2. verdenskrigs hangarskibe), og en stor del af kampene i bogen finder sted som led i forsvaret af Indien, juvelen i det britiske imperium.
Partiets avis er The Times, der på Orwells tid (og til en vis grad også i dag) var talerør for den britiske herskende klasse (man skulle have forventet en avis, der fra begyndelsen havde været revolutionspartiets avis som Pravda i Sovjetunionen).
O'Brien fra Partiet ligner på mange måder et medlem af den gamle britiske herskende klasse – Winston Smith ser ham som er person, der tidligere ville have brugt snustobaksdåse, dvs. som en gammeldags engelsk adelsmand.
Orwell kan også have brugt en parodi på katolicismens dogmer som inspiration. For eksempel kan "Store Broder" ses som en parodi på katolikkernes "Himmelske Fader". Orwells Store Broder er en altseende, alvidende figur, som er Oceaniens herskende klasses ultimative autoritet. Orwell antyder, at Store Broder nok slet ikke er til. På samme måde som nogle af de mere esoteriske katolske dogmer ofte kræver, at den troende ser bort fra, hvad hans sanser ellers måtte sige ham, kræver dobbelttænkning, at man skal fravælge fornuften til fordel for troen.
Bogen er filmatiseret under samme titel "1984" og desuden i en mere fri fortolkning i filmen Brazil af Terry Gilliam. Terry Gilliam overvejede faktisk titlen "1984½" i stedet for "Brazil".
Verden i 1984
Romanen handler om Winston Smith og hans tilsyneladende ensomme kamp mod den korrumperede virkelighed i hans verden – deraf romanens oprindelige arbejdstitel The Last Man in Europe. Bogen er delt op i tre dele. Første del handler om verden i 1984 set med Winstons øjne, anden del handler om hans forbudte seksuelle forhold til Julia og hans iver for at gøre oprør mod Partiet, og tredje del handler om hans tilfangetagelse og tortur.
Verden i 1984 har slående lighedspunkter med Sovjetunion under Stalin og Hitlers nazi-Tyskland. Der er tematiske lighedspunkter: revolutionen, der blev forrådt (som Orwells Kammerat Napoleon også handler om); individets underordnen sig Partiet; den skarpe opdeling mellem Inderpartiet, Yderpartiet og alle andre. Der er også andre direkte paralleller: tilbedelsen af Store Broder kan sammenlignes med tilbedelsen af diktatorer som Stalin og Hitler; "glædeslejre", der er en reference til koncentrationslejre og gulag; "Tankepolitiet", der minder om Gestapo eller NKVD; den daglige gymnastik som i de nazistiske propagandafilm; og "Ungdomsligaen", der er som Hitlerjugend og Pionererne i Sovjetunionen.
Som i Hitlers og Stalins totalitære regimer er der også udstrakt og institutionaliseret brug af propaganda.
Handlingen
Winston Smith, som er medlem af Yderpartiet, bor i ruinerne af London, i Luftbasis 1 – en af frontprovinserne i superstaten Oceanien. Han voksede op i efterkrigstidens Storbritannien, under revolutionen og borgerkrigen. Efter at hans forældre forsvandt under borgerkrigen, blev han opsamlet af den voksende Engsoc-bevægelse ("Engsoc" er Nysprog for "Engelsk Socialisme") og anbragt på et børnehjem og senere givet arbejde i Yderpartiet.
Winston frister en elendig tilværelse i en 1-værelses i Victory Mansions og lever af sort brød, syntetisk mad fra kantinen på sit arbejde, og dårlig "Sejrsgin". Han er ulykkelig og fører en ulovlig dagbog, hvori han nedfælder sine negative tanker om Partiet. Sammen med hans i øvrigt underlige opførsel ville denne dagbog, hvis den blev opdaget, føre til tortur og død i hænderne på Tankepolitiet, der har installeret teleskærme i alle hjem og på offentlige steder, ligesom det har mikrofoner og spioner over alt for at afsløre tankeforbrydere, som kan være potentielle trusler mod Partiet.
Ministeriet for Sandhed har total kontrol med alle medier i Oceanien, og Winston arbejder i ministeriets Historiske Afdeling med at redigere historiske oplysninger, så de altid stemmer overens med Partiets version af historien. Da nutidens hændelser hele tiden påvirker opfattelsen af fortiden, er det et arbejde, der aldrig ophører.
Selvom Winston kan lide sit arbejde, især den intellektuelle udfordring i at opfinde en historisk oplysning fra bunden, er han også fascineret af den rigtige fortid, og han prøver ivrigt at finde ud af mere om den forbudte sandhed. I Ministeriet for Sandhed møder han Julia, som reparerer de maskiner, der skriver romaner, og de to indleder et ulovligt forhold. De mødes jævnligt ude i naturen (væk fra overvågningen) eller i et værelse over en antikvitetsbutik i proletarernes del af byen. Butikkens ejer fortæller Winston om den mystiske før-revolutionære fortid og sælger ham ting fra den periode, ligesom han ulovligt udlejer værelset til Winston. Julia og Winston synes deres nye skjulested er et paradis, da der ikke er nogen teleskærm, og de tror derfor, at de er aldeles alene og i sikkerhed.
Som deres forhold udvikler sig, begynder Winstons synspunkter at ændre sig, og han begynder at sætte spørgsmålstegn ved Engsoc. Uden at de (eller læseren) ved det, bliver Winston og Julia overvåget af Tankepolitiet. Da O'Brien fra Inderpartiet henvender sig, tror Winston, at han har fået kontakt med modstandsbevægelsen, "Broderskabet", der bekæmper Partiet. O'Brien giver Winston et eksemplar af Bogen, som er en skarp kritik af Engsoc, og som Winston tror er skrevet af afvigeren og lederen af "Broderskabet", Emmanuel Goldstein.