Arthur Jensen (født 9. november 1897 i Holmens sognHolmens sogn, 1892 - 1900, Opsl. 218, nr. 114. Arthur Jensen, født i Holmensgade 37, som søn af Johan Peter Jensen og Emmy Anthonia Petersen, København, død 28. november 1981 i Gentofte) var en dansk skuespiller og blev især kendt for tv-serierne Matador og Huset på Christianshavn, hvor han i førstnævnte spillede rollen som den snobbede hr. Schwann, og i sidstnævnte den nervøse og godtroende vicevært Meyer.
Mens Meyer-figuren med moderbindingerne i 1970'erne blev folkeeje, var denne karakteristik ikke ny for Arthur Jensen. Årtier forinden havde revyernes tekstforfattere været inspireret af hans fremtoning og væsen og ladet ham fremstille lignende karakteristikker i roller og sange. Ikke altid til anmeldernes tilfredshed. I anmeldelsen af Cirkusrevyen 1946 ("Revy i det Grønne – Gensyn med Cirkusrevyen paa Dyrehavsbakken", 30/5-1946) skrev Hr. Bert i Politiken, bl.a. om sangen, Jeg vil ha' mor med:
[...] Viser med Fynd og Klem. Cirkusrevyens store Publikum sætter Pris paa dem. Ogsaa paa den lille, forsagte Mand, som Arthur Jensen atter fremstiller, pudsigt, men der maa bremses lidt, ellers kommer man over i det usmagelige. [...]
I Cirkusrevyen 1953 tog Arthur Jensen dog atter kegler med Meyer-karakteristikken i sangen, Det må jeg ikke for moar, som han i forlængelse med successen som Meyer indspillede på singleplade (Odeon,1973).
Arthur Jensens far var værtshusejer i København, mens hans mor gik hjemme. Han giftede sig aldrig, men boede hele sit voksne liv alene i Viktoriagade på Vesterbro.
Arthur Jensen gennemgik Det kongelige Teaters elevskole med teaterdebut i 1923 i stykket "Den ny barselstue". Han har spillet mange roller på både Det Kongelige Teater, Det ny Teater, samt været med i Cirkusrevyen, Helsingørrevyen og gæstet de mange danske provinsteatre. Han har også arbejdet som revyskuespiller hos Stig Lommer og herigennem turneret i det meste af Danmarks provins.
Arthur Jensen ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.
Filmografi
Tretten år – 1932 Han, hun og Hamlet – 1932 Københavnere – 1933 5 raske piger – 1933 København, Kalundborg og - ? – 1934 Barken Margrethe af Danmark – 1934 Ud i den kolde sne – 1934 Bag Københavns kulisser – 1935 Kidnapped – 1935 Week-End – 1935 Snushanerne – 1936 Panserbasse – 1936 Giftes-nej tak – 1936 Mille, Marie og mig – 1937 Inkognito – 1937 Flådens blå matroser – 1937 Under byens tage – 1938 Familien Olsen – 1940 Stop Tyven (film) 1945 Kriminalsagen Tove Andersen – 1953 Min søn Peter – 1953 Den gamle mølle på Mols – 1953 Et eventyr om tre – 1954 Vores lille by – 1954 I kongens klær – 1954 Kristiane af Marstal – 1956 Den kloge mand (1956) – 1956 Paw – 1959 Een blandt mange – 1961 To skøre ho'der – 1961 Det tossede paradis – 1962 Venus fra Vestø – 1962 Bussen – 1963 Pigen og pressefotografen – 1963 Vi har det jo dejligt – 1963 Don Olsen kommer til byen – 1964 Fem mand og Rosa – 1964 Mord for åbent tæppe – 1964 Natteherberget – 1964 Jensen længe leve – 1965 Slå først, Frede – 1965 Een pige og 39 sømænd – 1965 Dyden går amok – 1966 Flagermusen (film) – 1966 Gys og gæve tanter – 1966 Soyas tagsten – 1966 Utro – 1966 Smukke Arne og Rosa – 1967 Nyhavns glade gutter – 1967 Mig og min lillebror – 1967 Stormvarsel – 1968 Olsen Banden (film) – 1968 Den røde rubin – 1969 Damernes ven – 1969 Ta' lidt solskin – 1969 Mazurka på sengekanten – 1970 Ballade på Christianshavn – 1971 Tandlæge på sengekanten – 1971 Manden på Svanegården – 1972 Motorvej på sengekanten – 1972 Olsen-bandens store kup – 1972 Livsens Ondskab – 1972 Fætrene på Torndal – 1973 Romantik på sengekanten – 1973 Olsen-banden går amok – 1973 Nøddebo Præstegård (1974) – 1974 Sønnen fra Vingården – 1975 Der må være en sengekant – 1975 I Tvillingernes tegn – 1975 Affæren i Mølleby – 1976 Sømænd på sengekanten – 1976 Hopla på sengekanten – 1976 I Løvens tegn – 1976 Et isoleret tilfælde - 1976 Olsen-banden deruda' – 1977 Familien Gyldenkål vinder valget – 1977 Agent 69 Jensen i Skorpionens tegn – 1977 Hærværk (film) – 1977 Piger til søs – 1977 Fængslende feriedage – 1978 Agent 69 Jensen i Skyttens tegn – 1978 Olsen-banden overgiver sig aldrig – 1979 Lille Virgil og Orla Frøsnapper - 1980 Jeppe på Bjerget'' – 1981
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Personer fra København