thumb|Danske frikadeller med rugbrød og syltede agurker. Det danske køkken betegner bl.a. mad, madlavning, madkultur og kogekunst i Danmark.Madkulturen i Danmark | lex.dk – Trap Danmark Grundlaget for maden er de fødevarer, der lader sig fange, samle eller dyrke i landet. Naturlige og klimatiske forhold i Danmark giver disse levnedsmider deres præg. Desuden påvirkes madlavningen af den landbrugmæssige, samfundsmæssige og tekniske udvikling, hvilket gør det nødvendigt af skelne mellem historisk og nutidig madkultur. Ikke mindst har international kulturudveksling, fødevareimport og -eksport ændret madvanerne i Danmark gennem tiden.
Det danske køkken er bl.a. kendt for rugbrød, smørrebrød, frikadeller, wienerbrød og i de seneste årtier også det nye nordiske køkken.
Danske bidrag til verdensgastronomien Som selvstændige danske bidrag til verdensgastronomien nævner madhistorikeren Else-Marie Boyhus:
Det er dog uvist, hvor kendte disse retter er uden for Danmark, hvor der knap nok s. 29 findes danske restauranter. Derimod er Danmark over store dele af verden kendt for fødevareprodukter af høj kvalitet: En undersøgelse fra 2006 bestilt af Landbrugsraadet har vist, at Danmark er kendt for høj kvalitet af sine fødevareprodukter og for produkter som bacon, øl, mejeriprodukter, fisk- og skaldyr, småkager og slik. I nabolandene Tyskland og Sverige er Danmark ifølge denne undersøgende kendt for "god mad" og hygge omkring måltidet.
Mad og spisemønstre i dag Måltider til hverdag thumb|På hverdagsmorgener smører mange danskere rugbrødsmadder til at medbringe i madkassen. Her ses pålæg som leverpostej, pålægschokolade, frugtpålæg, roastbeef med ristede løg og remoulade på roastbeef mm.
Danskernes mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider morgenmad, middagsmad og aftensmad med to mellemmåltider. Aftensmaden er for de fleste det største og vigtigste måltid. De fleste danskere spiser et koldt måltid midt på dagen og varmt om aftenen. I Norge er der et lignende mønster, mens der i Sverige og Finland normalt spises varm mad midt på dagen.p. 111 i
Morgenmaden spises typisk hjemme og består hyppigst (68%) af brød med smør/margarine og syltetøj/ost og sjældnere (16%) af mælkeprodukter med müsli, havregryn, cornflakes eller lignende (1997-tal fra undersøgelsen En matdag i Nordenp. 70 i ). Til hverdag spiser 8% wienerbrød eller lignende, men andelen stiger til 25% om søndagen. Det er ifølge undersøgelsen et unikt danskt træk i Norden. Grød til morgenmad spises kun af 3%.
Middagsmaden spises til hverdag typisk i middagspausen på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Den kan være medbragt i en madpakke og fx bestå af smurte rugbrødsmadder med forskelligt pålæg. Alternativer er kantineordninger eller fastfood-tilbud som burger, kebab eller hotdog. Festudgaven af dette måltid, det store kolde bord, er karakteristisk for julefrokosterne og påskefrokosten.
Aftensmaden er det største og vigtigste måltid og spises typisk omkring kl. 18-19.Om måltidernes rangordning af sammensætning se s. 73om tidsrum og meget mere se S. 13 Det er socialt vigtigt, og de fleste familier stræber efter at spise sammen og lave mad selv: Hele 82% af familierne/husstandene samles om middagsbordet mindst fem gange om ugen (2002).Tal fra Danmarks Fødevareforskning: Danskerne holder fast ved familiemåltidet Tendensen til at fokusere på det enkelte individs behov er med til at skabe opfattelsen af, at det fælles måltid er under nedbrydning. Men danskerne spiser flere fælles måltider om dagen (1997: 2,6) end f.eks. svenskere (2,0) og nordmænd (2,1), og der er ikke noget, der tyder på, at de fælles måltider bliver færre.For en diskussion (med relevant statistik) om det fælles måltid nedbrydes eller ej, se s. 32-32. Her konkluderes, at det fælles måltid ikke er eksistenstruet. Aftensmaden serveres varm og består til hverdag normalt kun af én ret, der kan være traditionelt inspireret, men ofte er udenlandsk inspirerede retter som pasta, pizza og ris- og nudelretter.
Måltider til højtider og festlige lejligheder Fastelavn Fastelavnssøndag (50 dage før påske) var en folkelig fest med optog og løjer. Den følges af hvide tirsdag og askeonsdag, der indtil afskaffelsen af fastepligten ved reformationen i 1536 indledte de 40 dages påskefaste. Helt op i 1800-tallet havde fasten stadig præg af bods- og andagtstid.Gyldendals Den Store Danske (på Internet) opslag fastelavn På hvide tirsdag spiste man hvid mad, som lyst brød/boller, der endnu var sjældent og kostbart, mælk og spæk. Fastelavnsbollen var hvid mad. Den stammer fra Tyskland i 1500/1600-tallet og var et lille rundt stykke bagværk af hvededej. Bollemælk, boller blødt ud i mælk, var én måde at spise dem på. Først senere begyndte bagerne at fylde bollerne med syltetøj. Bagernes populære og moderniserede fastelavnsbolle af wienerbrødsdej med glasur og fyld af syltetøj, flødeskum og/eller creme blev opfundet i 1800-tallet.Generelt om fastelavn, boller og hvide tirsdag: s. 14 i og s. 32 i
Påske Skærtorsdagssøbe (nikålssuppe), langfredagsgrød (rugmelsgrød), skidne æg, lammesteg, påskefrokost med påskebryg.
Aftenen før store bededag Siden midten af 1800-tallet, måske før, er der tradition for at spise varme hvedetvebakker (varme hveder) aftenen før store bededag. Hveder er tvebakker (bagt to gange): dvs. boller, der efter halvering er blevet tørret eller ristet. Bollerne er typisk bagt af en gærdej med æg og sukker. Traditionen skyldes en kongelig forordning fra 1686, der forbød arbejde på selve bededagen. Derfor bagte bagerne aftenen før, så borgerne kunne spise (evt. genopvarme) tvebakkerne på selve bededagen.store bededag - Oprindelse, skikke og afskaffelse - lex.dk
Mortensaften 10. november Traditionelt spises gåsesteg – mortensgås – aftenen før mortensdag for at straffe gæssenes afsløring af den ydmyge Sankt Morten, der gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive udnævnt til biskop. Gåsestegen er for de fleste erstattet af andesteg. Omtrent en fjerdedel af de danske husstande spiser andesteg denne aften.
Juleaften 24. december Julemiddagen er måske det mest traditionsbelagte måltid. 36 % af danskerne spiser flæskesteg og fjerkræ, 35 % and alene, 9 % flæskesteg alene og 6 % gås alene.Tallene stammer fra en undersøgelse gennemført af Userneeds for Jyllandsposten og offentliggjort i Tilbehøret er brunede kartofler, kogte kartofler, rødkål og brun sovs. Til dessert spiser omtrent 85 % risalamande med kirsebærsauce og mandel.86,6 % spiser risalamande juleaften, ifølge en undersøgelse foretaget for FDB i 2006 – se
Nytårsaften 31. december Kogt torsk har siden 1700- eller 1800-tallet været en tradition til nytår.Se Selv om kun få procentFølgende to artikler angiver 1 % hhv. 4 % som andelen af danskerne, der vil spise torsk nytårsaften hhv. i 2007 (Trendbureauet PEJ-gruppen) og i 2008 (Capacent Epinion): af danskerne nu til dags spiser torsk denne aften, må den alligevel regnes som en vigtig nationalret, der traditionelt koges (eller ovnsteges) med laurbærblade og peberkorn og serveres med hvide kartofler og tilbehør som sennepssovs eller smørsovs,Smørsovs er ingen egentlig sovs, men blot smeltet smør. stegte baconterninger, hakket persille, hakkede hårdkogte æg, syltede rødbeder i tern, hakkede rå løg og reven peberrod. Der serveres gerne 4-6 slags tilbehør, og følgende muligheder findes også: kapers, tern af røget spæk, tern af rå peberfrugt, asie, agurk, torskerogn, tern af kogt lever, dild, citronbåde, kogte gulerødder i tern, pickles og fiskesennep.I Sønderjylland er den foretrukne nytårsmenu grønlangkål.Se s. 100 i - Det blev i løbet af 1900-tallet skik at skåle i champagne og spise kransekage klokken 24.s. 187 i
Retter og fødevarer med særligt dansk præg thumb|Medisterpølse (her med kartofler, sovs og kogte gulerødder) er en dansk specialitet, der skæres ud før serveringen thumb|Det er karakteristisk at mange danskere om søndagen går til bageren, hvor de bl.a. køber rundstykker (fotoet) og wienerbrød
Den danske madtradition har gennem tiderne været meget åben for udenlandsk inspiration, og i dag har den svært ved at præstere en selvstændig, sammenhængende og egentlig dansk gastronomi. Sådan et køkken har ifølge madhistorikeren Else-Marie Boyhus eksisteret omkring 1880-1910, nemlig i tiden under og efter nationalstatens dannelse og industrialisering.se bl.a. Else-Marie Boyhus' bidrag i opslag "dansk køkken" og s. 178 Mange madretter fra denne tid kendes i dag omend ofte i forenklede og forfladigede udgaver. Til borgerlige madretter, der er opstået i denne tid, men stadig er kendte, hører bl.a.retter fra opslag "dansk køkken": Det pyntede festsmørrebrød der er internationalt kendt Rygeost (den eneste helt originale danske ost) Det store kolde bord Wienerbrød (fra 1840I 1840 fik hofbager Albeck i Wienerbageriet i København som den første tilladelse til at bage wienerbrød: Senere fik flere bagere og fra 1857 også kagebagere tilladelsen - se s. 33) Bagt æblekage med smørstegt rasp og syltetøj Rødgrød Kogt torsk med sennepssovs eller smørsovs, hakkede æg, peberrod, stegte bacontern og kogte kartofler m.m. (se ovenfor under Nytårsaften) Stegte sild med løgsovs Stegt and, gås eller flæskesteg med æbler, svesker, brunede kartofler, rødkål og brun sovs Hakkebøf Frikadeller Medisterpølse
I bondekøkkenet i hele middelalderen og frem til midt i 1800-tallet var hovedbestanddelene rugbrød og øl, hvilket også var tilfældet i resten af Nord- og Mellemeuropa.Food & Drink in the Medieval Village . Medieval Times. Hentet 14/2-2019Medieval food with recipes – European food in the Middle Ages . quatr.us. Hentet 14/2-2019Medieval Food & Cooking . castlesandmanorhouses.com. Hentet 14/2-2019Middle Ages Food - Bread . lordsandladies.org. Hentet 14/2-2019 Selv om brugen af rugbrød og øl har ændret sig markant siden, og ingen af delene er særligt danske, hører de stadig til en vigtig del af det danske køkken. Helt uundværligt ved det store kolde bord.
Kærnemælkskoldskål er en dansk, yderst populær og udpræget sommerforfriskelse. Den første kendte opskrift er fra 1927.Iflg. opslag "koldskål" (Fru Nimbs Kogebog 1888). Den første opskrift på kærnemælkskoldskål står i Fru Constantins kogebog (10. oplag 1927)
Opskrifterne fra Karolines Køkken har spillet en rolle for dansk madkultur. Kogebøgerne Karolines Køkken 1-8 blev husstandsomdelt fra 1980-2001 for at øge salget af smør og fløde. Ifølge kulturhistoriker Niels Kayser Nielsen var kogebøgerne med til at øge interessen for "tre-retteren" for venner og kollegaer om fredagen eller lørdagen, hvor man så afprøvede nye Karoline-opskrifter.Se Niels Kayser Nielsens essay s. 51 i Flere af Karoline-retterne er blevet klassikere, og varemærket "Koen Karoline" blev et verdenskendt logo og synonym med kvalitetsprodukter fra de danske mejerier.www.arla.dk – Koen Karoline
Fokus på enkelte fødevarer thumb|Hakket kød i kilo-pakninger i køledisk. Det indgår i mange danske retter og bruges i store mængder.
Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød: over 100 kg pr. indbygger årligt.Tal for kødforbruget per dansker fra Food and Agricultural Organisation of the United Nations (FAO) hentet fra Earthtrends.org angiver 145,9 kg for 2002, mens indlandske tal fra Statistikbanen angiver noget lavere 109,8 kg for 2002 og 98,8 kg for 2005.
Selvom kartoflen (og særligt kogte kartofler) regnes for en vigtig del af danskernes kost, er forbruget pr. indbygger i gennemsnit kun på 73 kg om året, hvilket er under det europæiske gennemsnit.Kartoffelforbruget per indbygger stammer fra FAOSTAT og er hentet via www.potato2008.org
Aftensmaden – retter og sammensætning Kødretter dominerer danskernes aftensmad viser tal fra Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelse 2000-2002. I alle aldersgrupper er enten "kylling" eller "gryderet/kødsovs" den hyppigste eller næsthyppigste aftensmad.