thumb|upright=.82|Michael Ancher, Portræt af Martin Andersen Nexø, ca. 1910, Bornholms Kunstmuseum.
Martin Andersen Nexø (født 26. juni 1869 på Christianshavn, død 1. juni 1954 i Dresden) var en dansk forfatter.
Navnet Nexø blev føjet til hans efternavn fra den bornholmske by. Martin Andersen Nexø var en del af den kunstneriske stilperiode socialrealismen. Næst efter H.C. Andersen er han den danske forfatter der er oversat til flest sprog. Martin Andersen Nexø blev især meget populær i Østeuropa og Sovjetunionen, hvor hans bøger fik kanonisk status. I Danmark er han på den liste over forfattere som eleverne skal stifte bekendtskab med i gymnasiet og er på kulturkanonen indirekte repræsenteret i forbindelse med filmene Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren.
Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum.
Liv og levned Martin Andersen Nexø blev født i den københavnske bydel Christianshavn i 1869. Hans far var stenhugger og moren datter af en smed. Der var 10 børn i familien og faren var alkoholiker, hvilket betød at han voksede op i stor fattigdom.Sidsel Sander Mittet: Martin Andersen Nexø på litteratursiden.dk Som otteårig flyttede han med sin familie til Bornholm. I 1889 blev han uddannet skomager i Rønne, hvor han desuden fik interesse for litteratur og kunst. Han fik kurser på bl.a. Bornholms Højskole og ved hjælp fra private samt statsstøtte også et ophold på Askov Højskole.
Som voksen boede han i Espergærde. Det var her, at han skrev Pelle Erobreren. Han flyttede sent i livet til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger. Her blev blandt andet gymnasiet opkaldt efter ham.Martin-Andersen-Nexö-Gymnasium Dresden Martin Andersen Nexø er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.
Forfatterskabet Blandt hans hovedværker er Pelle Erobreren (1906-10) og Ditte Menneskebarn 1917-21, der begge beskriver stærk fattigdom og social uretfærdighed omkring 1900-tallet. Begge romaner blev filmatiseret. Filmen Pelle Erobreren, der dog kun dækker første bind af romanens fire bind, er instrueret af Bille August, og den fik en Oscar i 1989 som bedste udenlandske film. I perioden 1932-39 udgav han sine erindringer i fire bind: 1. Et lille Kræ, 2. Under aaben Himmel, 3. For Lud og koldt Vand og 4. Vejs Ende.
Politisk holdning
Han var ikke blot forfatter, men også politisk aktiv, fra 1910 som socialdemokrat og siden 1918 som kommunist. Han var fra 1937 til sin død medlem af DKP's centralkomité.Henrik Yde: Nexø, Martin Andersen (2/10 2005) i Leksikon for det 21. århundrede. Hentet 22. nov. 2018 Hans forbillede var Sovjetunionen som han så som virkeliggørelsen af den socialistiske drøm.Kirstine Marie Ersbøll (2005). Martin Andersen Nexø på forfatterweb.dk. Hentet 22. nov. 2018 Historikeren Bent Jensen har i bogen Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle citeret ham således fra tidsskriftet Sovjet i Dag (juni 1936):
Ifølge Bent Jensen besvarede han i 1940 spørgsmålet "Hvorfor er jeg ven af Sovjetunionen", der var stillet i tidsskriftet Nyt Land, således:
Martin Andersen Nexø er blevet kaldt naiv og delvist politisk blind. Han protesterede ikke over de såkaldte Moskvaprocesser i 1930'erne, selvom han var til stede i Moskva under den anden af disse skueprocesser i 1937. Her blev flere af Stalins politiske modstandere dømt til døden uden at almindelige retsstatslige principper blev overholdt. Andersen Nexø mente, at retssagen var blevet afviklet "menneskeligt" og med "absolut talefrihed" for de anklagede. Han var dog ikke alene om sit synspunkt, også den amerikanske ambassadør talte positivt om retssagen.Michael Kuttner (5. april 2004): En mand der så rødt på berlingske.dk. Anmeldelse af tysksproget biografi.
Værker
Romaner Skygger, 1898 Det bødes der for, 1899 En Moder, 1900 Familien Franck, 1901 Dryss, 1902 Pelle Erobreren, 1906–10 Ditte Menneskebarn, 1917–21 Midt i en Jærntid, 1929 Et Lille Kræ, 1932 Morten hin Røde, 1945 Den fortabte Generation, 1948 Jeanette, 1957 (ufærdig)
Noveller En lønningsdag, 1900 Tyvetøs, 1901 Kærlighedsbarnet, 1907 Idioten!, 1909 Den evige jøde, 1913 Ulven og fårene, 1915 Gårdsangeren, 1916 Livsslaven, 1918 Dybhavsfisken, 1918 Dukken, 1918 Murene, 1918 Gulduret, 1918 En Strandvasker, 1918 Bølgen den blaa, 1918 Når nøden er størst, 1926
Derudover også erindringer, digte, journalistik og rejsebøger, for eksempel Soldage og Mod Dagningen.
Udmærkelser Æresborger: i Allensbach am Bodensee Æresmedlem af udenlandsk forening: Kulturbund, Berlin Æresmedlem af udenlandsk forening: The PEN Club, London Æresmedlem af den danske afdeling af PEN-klubben: Ærespræsident 1945 Æresmedlem af Dansk Forfatterforening 1945 Æresmedlem af udenlandsk forening: Den Norske Forfatterforening 1949 Æresdoktor: Leipzig Universitet 1949 Æresdoktor: Universitetet i Greifswald 1952 Æresbolig: en kreds af venner har købt Martin Andersen Nexøs hus i Søllerød, og vil indrette det til æresbolig for forfatteren 1953 Æresborger: i Dresden 1996 Æresborger i Nexø
Han har fået opkaldt flere veje og pladser efter sig i Tyskland og Danmark.
Tyskland Martin-Andersen-Nexö-Straße i Magdeburg, Dresden, Erfurt, Sondershausen, Weimar, Ribnitz-Damgarten, Stralsund, Neustrelitz. Martin-Andersen-Nexö-Ring i Rostock og Martin-Andersen-Nexö-Platz i Greifswald. DanmarkAndersen Nexø Vej i Nexø, Bornholms Regionskommune og i Søborg, Gladsaxe Kommune.
Filmatiseringer 1946: Ditte menneskebarn – Instruktion: Bjarne Henning-Jensen 1958: – Instruktion: 1985: Pelle der Eroberer (TV serie) – Instruktion: 1987: Pelle Erobreren – Instruktion: Bille August 1993: – Instruktion :
Litteratur Kjeld Elfelt: "Ny dansk Prosa" (Ord och Bild 1933; s. 541-551) Jørgen Haugan, Alt er som bekendt erotik, Gad, 1998. . Biografi. Børge Houmann: "Martin Andersen Nexø og hans samtid" I-III (1982-88)
K.K. Nicolaisen: "Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning" (Ord och Bild 1924; s. 211-222) Henrik Yde: "Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv" I-II (1991).
Referencer
Se også Martin Andersen Nexø (dokumentarfilm fra 1947) Martin Andersen Nexø (dokumentarfilm fra 1954)
Eksterne henvisninger
Martin Andersen Nexo på Dansk Forfatterleksikon Biografi på Leksikon.org Liv og værk på Kirjasto.sci.fi DR's multimedieklip K.K. Nicolaisen: "Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning" (Ord och Bild; 38. årgang (1924), s. 211-222)
Martin Andersen Nexø på Forfatterweb.dk
Kategori:Personer fra Christianshavn Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Nexø Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)