En husstand er i demografien en enhed, der anvendes til at beskrive et samlet fællesskab af mennesker, der bor og lever sammen.

I danske folketællinger har man anvendt følgende bestemmelse: "ved familie forstås her det samme som husstand, så at de, der hører til en husholdning, regnes som hørende til en familie. Aftægtsfolk, indsiddere og andre i et hus bosatte anses altså ikke som særegen familie, når de ikke fører særskilt husholdning, men søger bord hos andre"gengivet med moderne retskrivning efter instruktionen til folketællingen 1890. Denne beskrivelse blev i begyndelsen af 1900-tallet omformuleret til følgende: "Hvis der i et hus bor flere familier, opføres de på skemaet hver med sit løbenummer. En familie indbefatter også dens pensionærer og logerende. Derimod betragtes husstande på 1 person som "familie" og opføres med eget løbenummer".

Efter omstændighederne kunne en husstand omfatte: Familiens hovedforsørger, Dennes ægtefælle, Deres børn (herunder børn fra tidligere ægteskaber/samliv og adopterede børn) Forældre til den ene eller begge ægtefæller (hvoraf den ene er familiens hovedforsørger), men desuden: Ansatte (i håndværkerfamilier ansatte svende og lærlinge) Hushjælp (tyende) Andre logerendejvf. Stilling, s. 364.

Undersøgelser af husstandenes gennemsnitlige størrelse i Danmark fra 1840 til 1930 viser dels, at husstande i København var en smule mindre end i resten af landet, dels at husstandenes gennemsnitlige størrelse var faldende – først i købstæderne, siden i landdistrikterne (faldende fra ca 5 personer i 1840 til 4 personer i 1930, i købstæder og København dog til 3,42 hhv 3,11 personer)Stilling, s. 365.

Undersøgelser viser tillige, at husstandene varierede i størrelse fra 1-2 personer til 10 eller flere, idet dog husstande med 3-6 personer var fremherskendeStilling, s. 368ff. "Storfamilier" omfattende mere end ægtefæller med deres børn synes at have hørt til sjældenhederne (stort set mindre en 10% af alle); kernefamilien var helt overvejendeStilling, s. 398f. Medielicens I bekendtgørelsen om medielicens (§5, stk.2) defineres en husstand således: En husstand omfatter i denne bekendtgørelse licensbetaleren, hans/hendes samlevende ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende forhold og deres hjemmeboende børn uanset alder, såfremt disse er tilmeldt Folkeregisteret på samme adresse.Bekendtgørelse om medielicens

Litteratur

Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; (s. 362-400)

Eksterne henvisninger

(anonym): "Tyendeholdet i de forskellige Erhvervsklasser" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 12; 1904) Marcus Rubin: "Kjøbenhavns Befolknings- og Beboelsesforhold" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 19; 1882) Marcus Rubin: "Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 3; 1885) Hanne Willert: "3-generationsfamilier i 1800-tallet. Om statisk og dynamisk familieanalyse" (Fortid og Nutid, 1991; s. 1-20)

Noter

Kategori:Demografiske begreber