Pædagogisk sociologi er en gren af sociologien, der beskæftiger sig med pædagogikken og uddannelsernes rolle i samfundet, altså sammenhængen mellem uddannelsessystem, pædagogik og samfund. Det fokuserer herunder på at forstå, hvordan uddannelsessystemer fungerer, hvordan de interagerer med samfundet, og hvordan de former individer og grupper. Den pædagogiske sociologi analyserer også forholdet mellem pædagogik, uddannelse og forskellige sociale faktorer, såsom klasse, race, køn, kultur og social ulighed.
Emneområde Studiet understøttes bl.a. af moduler som:
Pædagogisk sociologisk teori. Socialisering, livsstadier og hverdagslivets sociale kontekster. International komparativ pædagogik. Globalisering, videnssamfund og uddannelse i komparativ belysning. Vigtige emner er:
Uddannelsesinstitutioner: Dette aspekt undersøger uddannelsesorganisationer såsom skoler, gymnasier og universiteter. Forskere analyserer den interne dynamik i disse institutioner, herunder deres organisationsstruktur, hierarkier og beslutningsprocesser.
Social ulighed: Pædagogisk sociologi udforsker indvirkningen af sociale faktorer, såsom socioøkonomisk status, etnicitet og køn, på uddannelsesmuligheder og -resultater. Det undersøger, hvordan uddannelsessystemer kan fastholde eller udfordre sociale uligheder.
Uddannelsesmæssig præstation: Forskere analyserer de faktorer, der påvirker akademisk præstation og præstation, herunder lærerkvalitet, læseplan, klassemiljø og familiebaggrund.
Uddannelse og socialisering: Dette område undersøger, hvordan uddannelse spiller en rolle i at socialisere individer, overføre kulturelle værdier og forme deres overbevisninger og holdninger.
Uddannelsespolitik: Sociologer studerer uddannelsespolitikker og deres virkninger på elever og samfund. De vurderer konsekvenserne af politiske beslutninger om uddannelsesadgang, finansiering og læseplaner.
Uddannelse og arbejdsstyrke: Dette aspekt undersøger forholdet mellem uddannelse og arbejdsmarked. Forskere undersøger, hvordan uddannelsesniveauet påvirker beskæftigelsesmuligheder, jobudsigter og karriereresultater.
Pædagogisk sociologi i Danmark I Danmark kan man læse pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Her er der en kandidatuddannelse i faget og et forskningsmiljø omkring det.
Blandt danske pædagogiske sociologer kan nævnes Hans DorfDorf 2014; 2016, der blandt andet har skrevet bogen Skolepolitik og undervisningskvalitet i DanmarkDorf 2018. En anden er Jens Rasmussen, der er professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Han har sammen med Dorf redigeret bogen Pædagogisk sociologiDorf og Rasmussen 2014.
Lars Qvortrup er forsker ved DPU og har blandt andet skrevet bogen Det lærende samfundQvortrup 2001. Lars Qvortrup har især forsket i, hvorledes læring og kommunikation forandres i nutidens samfund. I 1998 udgav han desuden bogen Det hyperkomplekse samfund, som især er baseret på Niklas Luhmanns tanker. Han er tidligere dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Jørn BjerreBjerre 2015, Søren Olsen og Peter PedersenOlsen og Pedersen 2015 og Carsten PedersenPedersen 2014 har stået for introduktioner til området. Søren Nagbøl og Trine Fristrup har redigeret bogen OplevelsesanalyseNagbøl, Søren og Trine Fristrup (red)(2020): Oplevelsesanalyse. HRF . I Danmark er der en stigende interesse for identitetspolitik, postkolonialisme, feminisme og marxisme inden for pædagogisk sociologi.
Beslægtede områder Den pædagogiske sociologi er beslægtet med uddannelsesvidenskab, pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk filosofi, der alle er forsknings- og undervisningsområder ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Store pædagogiske sociologer
Emile DurkheimDurkheim 2014 Basil Bernstein Bernstein, B. (2000 ). Pedagogy, symbolic control and identity : theory, research, critique. Taylor & Francis. Pierre BourdieuBourdieu 1970; 1990 Niklas LuhmannLuhmann 2006
Vigtige teorier Emile Durkheim var meget interesseret i uddannelse. Det skyldtes delvist, at hans arbejde bl.a. bestod i undervisningen af kommende lærere, hvilket gav ham muligheden for at forme deres pensum, så det bar præg af hans egne mål om udbredelsen af sociologien (som han selv bidrog til grundlæggelsen af). Mere overordnet var Durkheim interesseret i måden, hvorpå uddannelse kunne bruges til at forsyne franske borgere med en fælles, sekulær baggrund, der i følge andre af Durkheims analyser er nødvendig for at afværge anomien i det moderne samfund. Det var desuden i denne sammenhæng, at han forslog dannelsen af professionelle grupper som en kilde til solidaritet blandt voksne.
Basil Bernstein var inspireret af blandt andre Durkheim, da han bidrog til den pædagogiske sociologi med sin kode-teori. Bernstein argumenterede for, at forskellige positioner i samfundet, viser sig igennem bestemte mønstre for adfærd og kommunikation, hvilket påvirker positionernes evne til at få succes i skolerne, fordi de giver sig udtryk i forskellige kommunikationsmodaliteter, der er værdsat forskelligt i skolen.
Ifølge Pierre Bourdieu omfatter kulturel kapital dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for, at aktører kan begå sig i samfundets højere kredse, fx uddannelsessystemet.
Hos Niklas Luhmann bliver læring skabt i det psykiske system og undervisningen er en social aktivitet i et socialt system. De enkelte deltagere i undervisningen er psykiske systemer, der modtager undervisning, men de psykiske systemer er jo ikke kommunikative og dermed ikke tilgængelige for andre (fordi man ikke kan høre, hvad andre tænker). Det eneste som kan iagttages i det sociale system, er kommunikation. De psykiske og de sociale systemer er lukkede for hinanden i den forstand, at de ikke forstår hinanden, dog på en sådan måde, at de alligevel kan benytte hinandens ressourcer. Psykiske systemer er omverden for kommunikationen og kommunikationen er omverden for de psykiske systemer. Det betyder eksempelvis, at undervisningens kommunikation er omverden for elever og læreres tanker og forestillinger. Elevernes og lærernes tanker er omverden for kommunikationen.
Litteratur Litteratur på dansk Bjerre, Jørn (2015). Pædagogisk sociologi - et overblik. Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre (2006). Reproduktionen: bidrag til en teori om undervisningssystemet. Hans Reitzel Dorf, Hans & Jens Rasmussen (2014). Pædagogisk sociologi. Hans Reitzels Forlag Dorf, Hans & Niels Rosendal Jensen (2016). Studier i pædagogisk sociologi. Aarhus Universitetsforlag Dorf, Hans (2018). Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark. AUF Durkheim, Emile (2014). Opdragelse, uddannelse og sociologi. Mindspace Jacobsen, Michael Hviid (2009): Fagre nye læringsliv. Unge Pædagoger Jensen, Knud & Niels Rosendal Jensen (2007): Staten og den institutionelle pædagogik. DPU Jensen, Knud & Niels Rosendal Jensen (2007): Modernisering af den offentlige sektor. DPU Jensen, Knud (2008): Global uddannelse - lokalt demokrati. DPU Luhmann, Niklas (2006): Samfundets uddannelsessystem, Hans Reitzels Forlag, København Nørholm, Morten (2008): Studier af pædagogisk praksis. DPU Olesen, Søren & Peter Pedersen (red) (2015): Pædagogik i sociologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag Pedersen, Carsten mfl (2014): Samfundet i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag Qvortrup, Lars (2001). Det lærende samfund. Gyldendal Qvortrup, Lars (2004). Det vidende samfund. Unge pædagoger
Litteratur på fransk, engelsk og tysk Bourdieu, Pierre (1970). La reproduction. Skrevet sammen med Jean-Clade Passeron. Bourdieu, Pierre (1990) Reproduction: In Education, Society and Culture, Sage Publications, London L. Böhnisch: Pädagogische Soziologie. Eine Einführung. 2., überarb. u. erw. Auflage. Weinheim/ München 2003. Glass, D. V. (1954) Social Mobility in Britain, London: Routledge and Kegan Paul. Floud, J., Halsey, A. H. and Martin, F. (1956) Social class and educational opportunity: Heinemann. Foster, L. E. (1987) Australian Education: A Sociological Perspective(2nd Ed), Prentice Hall, Sydney Halsey, A. H., Heath, A. F. and Ridge, J. M. (1980) Origins and destinations: family, class, and education in modern Britain, Oxford: Clarendon Press Henry, M., Knight, J., Lingard, R. and Taylor, S. (1988) Understanding Schooling: An Introductory Sociology of Australian Education, Routledge, Sydney Meighan, R. & Siraj-Blatchford, I. (1997) A Sociology of Educating (3rd Ed), Cassell, London
Sadovnik, Alan R.; Coughlan, Ryan W. (2017). Leaders in the Sociology of Education. SensePublishers, Rotterdam. C. Weiß: Pädagogische Soziologie. Leipzig 1929. (Klassiker der Disziplin.) C. Weiß: Abriß der Pädagogischen Soziologie. 2 Bände. Bad Heilbrunn 1955. J. H. Whang: Die Entwicklung der Pädagogischen Soziologie in Deutschland.Henn, Ratingen 1967.
Kilder og henvisninger
Kategori:Pædagogik Kategori:Uddannelsesvidenskab