thumb|right|250px|Snit bag hårgrænsen En ansigtsløftning er en type plastikkirurgi, der typisk involverer fjernelse af overflødig ansigtshud og kan involvere opstramning af det underliggende væv, hvorefter huden trækkes på plads på patientens ansigt og hals. Den første ansigtsløftning blev udført af Eugen Holländer i Berlin i 1901.
Ved en traditionel ansigtsløftning foretages et snit foran øret, forbi øret og om nær hårgrænsen i nakken. Efter dette løsnes huden fra det dybereliggende væv med skalpel eller saks.
Indikationer Ansigtsløftning udføres for at forynge ansigtets udseende. Ansigtsældning viser sig mest tydeligt ved ændringer i positionen af dybe anatomiske strukturer, især den subkutane nakkemuskel (platysma), fedtvævet i kinderne og øjets ringmuskel. Dette fører til tre tegn: fremkomst af hængende kinder (en brudt kæbelinje på grund af ptose af den subkutane nakkemuskel), forøgelse af den overskydende længde af den nasolabiale fold (forårsaget af nedadglidning af fedtvævet i kinderne) og øget afstand fra vippekanten til det laveste punkt på øjets ringmuskel (forårsaget af nedsat tonus i øjets ringmuskel). Huden er den fjerde komponent i ansigtets aldring. Den ideelle alder for et ansigtsløft er 50 år eller yngre, ifølge patienttilfredshed. Nogle områder, såsom nasolabiale folder eller marionetrynker, kan i visse tilfælde behandles mere effektivt med botox eller liposkulptur.
Efter operationen Et ansigtsløft er en omfattende procedure, og kroppen har brug for tid til at komme sig. Men hvis det hele udføres korrekt af erfarne specialister, og der ydes passende postoperative pleje, kan genopretningen forløbe glat og — overraskende nok — øge selvtilliden. Umiddelbart efter operationen vil der være en vis hævelse. Der kan forekomme blå mærker. Det er normalt.
Kontraindikationer Kontraindikationer for ansigtsløft omfatter alvorlige ledsagende medicinske problemer, både fysiske og psykiske. Selvom disse ikke er absolutte kontraindikationer, er risikoen for postoperative komplikationer øget hos rygere og patienter med hypertension og diabetes. Disse alvorlige relative kontraindikationer er primært forbundet med sygdomme, der disponerer for dårlig sårheling. Patienter anbefales normalt at undlade at tage aspirin eller andre antikoagulantia mindst en uge før operationen. Patientens motivation og forventninger er en vigtig faktor ved vurdering af deres medicinske egnethed. Psykisk sygdom, der fører til urimelige forventninger til operationsresultatet, for eksempel en forvrænget opfattelse af virkeligheden, kan være en kontraindikation. Visse former for overfølsomhed over for anæstesi udgør en kontraindikation.
Kilder
Kategori:Plastikkirurgi