Et kabinetsspørgsmål er et lovforslag eller andet politisk spørgsmål, hvis afgørelse en regering på forhånd erklærer for afgørende for dens fortsatte virke. Regeringen gør dermed gennemførelsen af sit standpunkt til en betingelse for at blive siddende. Kommer den i mindretal ved afstemningen, må den enten træde tilbage eller udskrive valg.
Et kabinetsspørgsmål kan således knyttes til et enkelt lovforslag, en lovpakke eller et politisk spørgsmål i øvrigt. Erklæringen om, at en afstemning er et kabinetsspørgsmål, kan få betydelig politisk og psykologisk virkning, fordi den stiller partier over for spørgsmålet, om de vil fastholde deres modstand med den mulige konsekvens, at regeringen går af eller udskriver valg.
Referencer
Kategori:Politik Kategori:Samfund