Copenhagen Accord er en ikke-juridisk bindende hensigtserklæring, som COP15's delegerede blev enige om at tage stilling til. Den udkom til slutningen af klimatopmødet i København, efter større uenigheder og konflikter, bl.a. om den danske tekst.
Respons EU betegnede klimakonferencen og Copenhagen Accord som en "katastrofe". Sydafrika mener at Copenhagen Accord er "uacceptabel". G77 mener, at klimamidlerne, som Copenhagen Accord sikrer, kun vil hjælpe få udviklingslande. Australien var tilfreds, men "ville gerne have mere". Indien var tilfreds, men mente ikke at den bidrog til en fremtidig aftale. USA mente at der skal bygges videre på aftalen i fremtiden. De sagde også: "Vi er kommet langt, men der er meget længere at gå.". Storbritannien sagde: "Vi har udarbejdet en begyndelse", men også "vi skal lave en juridisk bindende aftale hurtigst muligt.". Gordon Brown har også anklaget nogle få lande for at bremse konferencen. Kinas delegerede mener, at mødet endte med et positivt resultat, som alle bør være tilfredse med. Kinas premierminister, Wen Jiabao, sagde, at den svage aftale var grundet mistillid mellem flere nationer: "For at imødekomme klimaændringerne skal det internationale samfund styrke tilliden til hinanden, opnå enighed, gøre en ambitiøs indsats og styrke samarbejdet mellem hinanden". Briasiliens klimaændringsambassadør beskrev aftalen som "skuffende". Maldivernes, Venezuelas og Tuvalus repræsentanter var utilfredse med udfaldet. Bolivias præsident, Evo Morales, sagde: "Mødet mislykkedes. Det er uheldigt for vores planet. Problemet var den manglende politiske vilje, af en lille gruppe lande, ledet af USA.".
Kritik Copenhagen Accord har modtaget megen kritik. Blandt andet: Copenhagen Accord er ikke i sig selv en juridisk bindende aftale. Ingen beslutning om en juridisk bindende aftale, som skal efterfølge Kyoto-aftalen, blev truffet. Aftalen sætter ikke reelle krav til reduktion af drivhusgasser. Aftalen blev kun underskrevet af 5 nationer. Tilskuddet på 100 milliarder dollars om året til udviklingslandende vil muligvis ikke være på plads før 2020. Der er ingen information eller garanti for, hvor klimamidlerne vil komme fra. Der er ingen aftale om, hvor meget de enkelte lande vil bidrage til, eller tage fra klimamidlerne. De delegerede "tog stilling til" aftalen, i stedet for at vedtage den. G77's leder mener, at klimamidlerne, som Copenhagen Accord sikrer, kun vil hjælpe få udviklingslande.
Se også Global opvarmning Drivhuseffekt Kuldioxid Forurening Eksterne henvisninger og kilder Noter
Henvisninger Copenhagen Accord Kategori:FN Kategori:Klimapolitik Kategori:Traktater