Mercedes-Benz Vario var en lille lastbil fra Mercedes-Benz og efterfølger for Mercedes-Benz T2. Bilen blev mellem 1996 og 2013 bygget på fabrikken i Ludwigsfelde. De udvendige forskelle i forhold til forgængeren fra 1986 var ret små − forlygter, blinklys og kølergrill blev nydesignet, men også kabinen blev modificeret.

Motorprogrammet omfattede den femcylindrede dieselmotor OM 602 på 2,9 liter og den firecylindrede OM 904 på 4,2 liter. OM 904 fandtes i varianter fra 95 kW (129 hk) til 130 kW (177 hk).

Vario-serien fandtes med akselafstande fra 3150 til 4800 mm. Tilsvarende varierede længden fra 5220 til 8230 mm ved en bredde på 2206 mm. Den laveste egenvægt var 2740 kg.

Den tilladte totalvægt gik fra 3,49 til 8,2 tons. Modelbetegnelserne hed: Byggeserie V667: 507 D, 508 D, 508 DK, 510 og 512 D. Byggeserie V668: 612 D, 613 D, 614 D, 615 D, 616 D, 618 D og 814 D. Byggeserie V670: 812 D, 813 D, 814 D, 814 DA, 815 D, 815 DA, 816 D og 818 D.

(det første ciffer står for den omtrentlige tilladte totalvægt i tons, andet og tredje ciffer for den omtrentlige effekt i hk, "D" for diesel og "A" for "Allrad" (firehjulstræk)).

Tekniske data Version x13 D x16 D x18 D Antal cylindre R4 Slagvolume (cm³) 4249 Maks. effekt (kW/hk) 95/129 ved 2200 115/156 ved 2200 130/177 ved 2200 Maks. drejningsmoment (Nm) 500 ved 1200–1600 610 ved 1200–1600 675 ved 1200–1600 Topfart (km/t) 90 Gearkasse (standard) 6-trins manuel eller 5-trins automatisk (ikke for 4×4) Tankindhold 90 liter

Indstilling af produktionen Som følge af de høje omkostninger som vil have været forbundet med at modernisere bilen, så den vil kunne have opfyldt Euro6-normen samt implementering af et tilpasset ESP-system, valgte Mercedes-Benz at indstille salget af Vario til modelåret 2014 og produktionen i september 2013. Derudover opgav fabrikanten de faldende salgstal for serien som grund til indstilling af produktionen.Lastauto, Omnibus. Stuttgart 2012,6, side 8. (på tysk) De tungere versioner af Mercedes-Benz Sprinter samt modellerne fra serien Mitsubishi Fuso Canter kan betragtes som indirekte efterfølgere for Vario.

Den sidste Vario forlod fabrikken i Ludwigsfelde den 27. september 2013 efter en produktion på 90.743 eksemplarer.

Referencer

Eksterne henvisninger

Vario Vario Kategori:Minibusser Kategori:Baghjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1996 Kategori:Biler fra 1990'erne Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne