Abraham Clod-Hansen f. Clod Hansen (18. juni 1857 i Odense – 10. juni 1925 i København) var en dansk læge, idrætsleder og var en af den moderne sportsbevægelses pionerer.

Clod-Hansen blev student 1878 og cand.med fra Københavns Universitet 1887. 1888 medicinsk gymnastikdirektør fra Gymnastiska Centralinstitutet i Stockholm. 1889 virkede han på vandkuranstalten i Silkeborg. Han var derefter i fire år ansat på Blegdamshospitalet i København. I 1894 blev han udnævnt til karantænelæge i København. Han var 1895-1905 leder af Anstalten for fysikalisk behandling på Københavns Garnisonssygehus og 1903-1915 leder af Rigshospitalets klinik for gymnastik og elektrisitet.

Clod-Hansen stiftede Danmarks første fægteklub i 1884, "Københavns fægteklub". Han var medstifter af Danmarks Gymnastik Forbund og Dansk Kvindegymnastik-forening. Han var også formand for Københavns Jægerklub og idrætsleder i flere andre klubber. Han var medlem af Danmarks Olympiske Komité og det europæiske gymnastik forbund; Fédération Evropéennes de Gymnastique og fungerede bl.a. som dommer ved OL 1912 og 1920. Han var også en af Danmarks første egentlige sportsjournalister.

Som idrætsmand i 1880'erne var Clod-Hansen aktiv i gymnastik, roning og skydning. Han var en af sin tids bedste fægter.

Abraham Clod-Hansen var morfar til gymnastiklederen Nina Velin.

Bibliografi Roning og træning 1889 Fægtekunsten 1890 og 1911 Lægemesøvelsernes forhold til aandeligning Overanstrengelse 1882 Mand og Kvinde 1895 Den danske Gymnastik 1911 Jagtskydning med Hagelbøsser 1923

Kilder Københavns Idræts-Forening – Københavns Fodsports-Forening 24. oktober 1942 50 Aar''. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 50 års jubilæum 24. oktober 1942. Chr. Christiansens bogtrykkeri, København. 1942. Læge, idrætsmand Abraham Clod-Hansen (1857- ) – fynhistorie.dk

Eksterne henvisninger

Kategori:Idrætsledere fra Danmark Kategori:Læger fra Danmark Kategori:Personer fra Odense Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1912