thumb|Henrik og Hagbart.

Henrik og Hagbart (fransk originaltitel: Johan et Pirlouit) er en belgisk tegneserie skabt af Peyo. Siden sin start i 1947 blev der offentliggjort 13 album inden Peyos død i 1992. Derefter fortsatte et hold af tegneserieskabere fra Studio Peyo med at skrive og tegne historierne.

Serien foregår i middelalderens Europa, og fry er også ramme for Smølfernes første optrædener.

Serien blev oprindeligt offentliggjort i tegneseriemagasinet Spirou i 1952, hvor Henrik var eneste hovedperson. I 1954 fik han følgeskab af Hagbart (i albummet Nissen i klippeskoven, udgivet 1955) og serien fik sit endelige navn. Det var i Henrik og Hagbart-albummet Den fortryllede fløjte i 1958 (udgivet 1960), at den første smølf så dagens lys.

Figurer Henrik Henrik er kongens mørkhårede væbner og en af kongens nærmeste rådgivere og betroede. Han er ung mand af ubestemmelig alder, lidt som Tintin. I de første album optræder Henrik uden Hagbart. Henrik bliver sendt på forskellige missioner. Han er ofte til hest, dygtig med sværd og næver, men optræder sjældent i rustning. Han er samvittighedens og ærens vogter, siger altid sandheden og hjælper altid folk i nød.

Hagbart Hagbart er en lille lyshåret mand, muligvis en dværg, som første gang, han dukker op, er en tyv, som bor ude i skoven. Efter en noget voldsomt start bliver han og Henrik venner. Hagbart udvikler sig med tiden mere til en barde, som både spiller musik, synger og optræder, selvom de fleste betvivler hans evner. Han er gerrig, altid sulten, fysisk stærk og en ret farverig karakter. Han slås normalt med en stridskølle, som han svinger med begge hænder. Hagbarts ridedyr er hungeden Sisse, som ofte kommer til undsætning og stanger fjenden.

Album 1954: Den onde ridder Diderik 1954: Herren til Oksenborg 1955: Nissen i klippeskoven 1956: Månestenen 1957: Vikingernes ed 1957: Gudernes kilde 1959: Den sorte pil 1959: Greven af Gyllingelund 1960: Den fortryllede fløjte 1961: Balladen om de syv kilder 1962: Krinkelspirs ring 1964: Det glemte land 1970: Trolddom og hundekunster 1994: Ravnens horde 1995: Troubadourerne på klippenborg 1998: Heksenatten 2001: Ørkenens rose

Eksterne henvisninger Henrik og Hagbart på ComicWiki

Kategori:Tegneserier fra Belgien Kategori:Peyo