Østerby (dansk) eller Osterby (tysk) er en landsby og kommune beliggende på gesten omtrent 12 km vest for Flensborg i det nordlige Sydslesvig og tæt ved den dansk-tyske grænse. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Skovlund kommunefællesskab (Amt Schafflund). I kirkelig henseende hører Østerby under Medelby Sogn. Sognet lå i Kær Herred, Tønder Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.

Østerby er første gang nævnt i 1400-tallet. Stednavnet henføres til landsbyens beliggenhed øst for sognebyen Medelby.Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 459Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 505

Østerby er præget af landbrugserhvervet. Højeste punkt i kommunen er den skovklædte Lundtop. Den ved den dansk-tyske grænse beliggende Østerby Mose er en del af den grænseoverskrivende Frøslev-Jardelund Mose (se også Frøslev Mose).

Eksterne henvisninger

Noter

Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg Kategori:Byer i Slesvig-Holsten