Trustrup er en by på Djursland med , beliggende 21 km øst for Ryomgård, 21 km nord for Ebeltoft og 13 km sydvest for kommunesædet Grenaa. Byen hører til Norddjurs Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Kirke Trustrup hører til Lyngby Sogn, hvis sognekirke er Lyngby Kirke, der ligger i Lyngby 2 km nordvest for Trustrup. Men i Trustrup ligger Trustrup Kirke, der blev indviet i 1988 og allerede var taget i brug i 1947 som kapel på Trustrup kirkegård.

Faciliteter Midt mellem Trustrup og Lyngby ligger Toubro Børneby med skole, SFO, børnehave, vuggestue og dagpleje. Toubroskolen har 60 elever i 4 klasser, hvoraf 3 rummer to klassetrin. Skolen overlevede i oktober 2018 en sparerunde, hvor enten den eller Mølleskolen ved Ålsø skulle lukkes. Mølleskolen har 120 elever i 7 klasser, men efter kraftige protester fra borgerne i Trustrup og især byens erhvervslivMøller, Pia Pagaard (28. oktober 2018). "Nyt erhvervsnetværk kæmper for Toubro: En skolelukning vil ødelægge alt”. Aarhus Stiftstidende vedtog byrådet at samle de to skoler på Toubroskolen.Egekvist, Kirstin Stefánsdóttir og Fredberg, Nina Gaunø (29. oktober 2018). "Politikerne har udvalgt den skole, der skal ofres for Norddjurs' sparekniv”. TV2 Østjylland Toubro Børneby har 55 børn i børnehaven, 32 i dagplejen og 10 i vuggestuen. Der er 43 ansatte (inden sammenlægningen). Børnebyen råder over udendørs arealer og Toubrohallen, som uden for skoletiden benyttes af SFO og lokale foreninger – de benytter også skolens lokaler.

Trustrup-Ålsrode Idrætsforening har klubhus på Trustrup Stadion. Foreningen tilbyder badminton, fodbold, gymnastik, håndbold, petanque, tennis og motionscenter.

Trustrup har købmandsforretning, tankstation og lægehus. Trustrup har station på Aarhus Letbane.

Historie I 1875 beskrives byen således: "Trustrup med Skole, Teglværk, Brevsamlingssted".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 635

Stationsbyen Trustrup fik jernbanestation på Randers-Grenaa-banen, der blev åbnet i 1876. Byen blev jernbaneknudepunkt i 1901, da Ebeltoftbanen blev åbnet og sluttet til Grenaabanen på Trustrup Station.

I 1901 blev byen beskrevet således: "Trustrup, ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr. 1898), Lægebolig, Andelsmejeri, Kalkværk, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj, Aug. og Oktbr.), Jærnbanestation — Station paa Randers-Grenaa Banen og Endepunkt for Trustrup-Æbeltoft Banen, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 981

Ebeltoftbanen blev nedlagt i 1968. I den vestlige del af byen går der mellem Lyngbyvej og primærrute 15 en sti på ½ km, anlagt på banens tracé.

Kendte personer Achton Friis (1871-1939), tegner, forfatter og opdagelsesrejsende. Udgav storværket De Danskes Land.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Kategori:Byer i Norddjurs Kommune