Nykantianisme eller neokantianisme er en fælles betegnelse for de retninger, væsentlig inden for tysk filosofi i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, der mere eller mindre har stillet sig i modsætning til den romantiske filosofi, og som hævder at en sund filosofi må vende tilbage til Kant, søge at forstå ham fuldt ud, og at bygge videre i overensstemmelse med hans synsmåder.
Man har inddelt nykantianismen i seks retninger: Den fysiologiske: Hermann von Helmholtz (1821-1894), F.A. Lange (1828-1875) Den metafysiske: Otto Liebmann (1840-1912), Johannes Volkelt (1848-1930) Den realistiske: Alois Riehl (1844-1924), Oswald Külpe (1862-1915) Den matematisk og videnskabsorienteredeEdgar Rubin kalder det "den logistiske" – den tyske artikel bruger formuleringen "mathematisch, wissenschaftsorientiert": Marburgskolen, Hermann Cohen (1842-1918), Paul Natorp (1854-1924), Ernst Cassirer (1874-1945) Den værditeoretiske kritiske: Wilhelm Windelband (1848–1915), Heinrich Rickert (1863–1936), Sydvesttyske eller badiske skole Den relativistiske: Georg Simmel (1858-1918). Den pragmatiske: Hans Vaihinger (1885-1933)
Kilder Opslag af professor Edgar Rubin (1886-1951)
Eksterne henvisninger
Kategori:Salmonsens Kategori:Filosofiske retninger