Eskeris, Eskris (dansk) eller Esgrus (tysk) er en landsby og kommune beliggende i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). Eskeris er sogneby i Eskeris Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt), da området tilhørte Danmark.

Geografi Den nuværende kommune blev dannet i 1973 og består af Adsbøl (Atzbüll), Bojum (Bojum), Berrishave (Birzhaft), Brunsholm, Ellgaard, Eskeris Skovby (Esgrusschauby), en del af Grønholt (Grünholz), Havholt (Haveholz), Grisgaard (Griesgaard), Løgtoft (Lüchtoft), Nygaard (fortysket til Frauenhof, Fruenhof)Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 205, Rødbjerg (Rottberg), Rørmose (Röhrmoos), SkræpperydeJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 353 (på dansk også SkræpperiAnders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 381, på tysk Schrepperie), SvaneborgAnders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 382 (Schwanburg), Tolslev (Tollschlag), Ulvegrav (Ulegaff) og Vippetorp (Wippendorf).

Jorderne omkring Eskeris er lermuldet og frugtbar. Der er små skovpartier, især ved Eskeris Skovby. Den ved grænsen til Stangled Kommune beliggende Trankær Skov er udpeget som Natura 2000-område. Øst for landsbyen ved Ulegrav udspringer Grimsåen, som munder efter 13 km ved Grimsnæs ud i Slien; ved Vippetorp udspringer åen Lebæk. Ved Brunsholm gods udspringer Bronsbæk (Esgruser Mühlenstrom, Eskeris møllestrøm), som efter 6,5 km udmunder i Lippingå. Bronsbæk har tilløb af LumbækKristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, 1979, s. 395, 397Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 279. Lumbæk er nævnt første gang 1598. Forleddet er adj. lum (lunken). Navnet er kendt fra ø-dansk. Muligt er også et oprindelig Lundbæk med udvikling af n til m foran bJohn Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 4. bind, København 1981, s. 355.

Landsbyen Skræpperyde strækker sig til både Eskeris og Stoltebøl kommuner.

Historie Eskeris er første gang nævnt 1352 (Reg. cap.)Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 240. Stednavnets forled henføres til gada. æski i betydning bevoksning af ask. Efterleddet henføres til røse og betegner måske en gravhøjAnders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 375. Adsbøl er første gang nævnt 1260 (Dipl. dan.), afledt af mandsnavn AttiAnders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 373. Navnet Løgtoft er første gang dokumenteret 1460. Løgtoft henføres til plantenavnet løgAnders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 378Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 438. Skræpperyde er første gang nævnt 1687. Navnet henføres til plantenavnet skræppeWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 584.

Kirken er viet Vor Frue og ligger højt tæt mod Sterup. Den er opført af kampesten og efter de rundbuede vinduer at dømme ikke senere bygget end i 1200-tallet. Det firekantede tårn er lige som koret opført af mursten. Under tårnet er et begravelseskapel fra 1797 for ejerne af Rundtoft, i en tilbygning fandtes et ligende for ejere fra Brunsholm. Altermaleriet viser nadverens indstiftelse. Orglet er fra 1824. Døbefonten er fra 1819. Kirkesproget var i indtil 1864 blandet dansk-tysk, skolesproget var dansk.M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 282.

Våben Kommunevåben viser (som henvisning til bynavnet) et ask-træ samt en sølvfarvet månesegl med stjerne som symbol på Nyherredet.

Billeder

Eksterne henvisninger

Eskeris Kommune

Noter

Kategori:Byer i Angel Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg Kategori:Byer i Slesvig-Holsten