Michael J. Fox OC (født Michael Andrew Fox den 9. juni 1961 i Edmonton i Alberta i Canada) er skuespiller, forfatter, komiker, producer og aktivist. Med en film- og tv-karriere fra sidst i 1970'erne har Fox spillet Marty McFly fra Tilbage til fremtiden-trilogien (1985-1990) Alex P. Keaton fra Blomsterbørns børn (1982-1989) (han fik både en Emmy Awards og en Golden Globe Award for den) Mike Flaherty fra Spin City (1996-2000) belønnet med en Emmy, tre Golden Globes og to Screen Actors Guild Awards.
Fox blev diagnosticeret med Parkinsons sygdom i 1991, men afslørede det først i 1998. I 2000 blev symptomerne værre, og han måtte trappe ned. Han støtter nu forskningen for at finde en kur mod sygdommen. Det fik ham til at oprette The Michael J. Fox Foundation, og derfor udnævnte det svenske Karolinska Institut ham den 5. marts 2010 til dr. honoris causa.
Fra 2000 har Fox hovedsageligt arbejdet med at lægge stemme til forskellige tegnefilmsfigurer i film som Stuart Little og Atlantis: Det forsvundne rige og med mindre biroller i tv-serier som Boston Legal, The Good Wife og Scrubs. Han har også skrevet tre bøger: Lucky Man: A Memoir (2002), Always Looking Up: The Adventures of an Incurable Optimist (2009) og A Funny Thing Happened on the Way to the Future: Twists and Turns and Lessons Learned (2010). Han blev ridder af Order of Canada den 27. maj 2011 for sit opsøgende arbejde for at skaffe penge.
Opvækst Michael Andrew Fox blev født i Edmonton i Alberta i Canada som søn af skuespillerinde og kontorassistent Phyllis ([født Piper) og William Fox, politibetjent og medlem af Canadian Forces. Familien Fox boede i flere byer i Canada pga. faderens arbejde. Familien endte med at flytte til en forstad til Vancouver i British Columbia, da faderen gik på pension i 1971. Fox bor i Vancouver. Fox gik på Burnaby Central Secondary School, og et teater blev opkaldt efter ham i Burnaby South Secondary.
Fox medvirkede i den canadiske tv-serie Leo and Me som 15-årig, og tre år efter flyttede han til Los Angeles for at fremskynde sin skuespillerkarriere. Kort efter sit bryllup besluttede han at flytte tilbage til Vancouver. Fox var et af de fire medlemmer af Leo and Me-castet og crewet, som fik Parkinsons. Det var et usædvanligt højt antal tilfælde, og det førte til en undersøgelse af miljømæssige faktorer omkring settet, der kunne have haft indvirkning på sygdommens udbrud blandt tv-seriens medvirkende.
Fox blev opdaget af produceren Ronald Shedlo og fik amerikanske tv-debut i filmen Letters from Frank som "Michael Fox". Han ville fortsætte under det navn, men det var umuligt, da en anden Michael Fox, en pensioneret skuespiller, var registreret i Screen Actors Guild, som ikke tillader to personer af samme navn i registret for at undgå kreditionstvetydigheder. Som han forklarer i sin biografi Lucky Man: A Memoir og i interviews, blev han nødt til at finde på et andet navn. Han kunne ikke lide lyden af "Andrew" eller "Andy" Fox, så han besluttede at få et nyt initial, og det blev et "J" som en hyldest til skuespilleren Michael J. Pollard.
Skuespillerkarriere Tidlig karriere thumb|Michael J. Fox med Tracy Pollan ved 40. Emmy Awards i august 1988 kort tid efter deres bryllup.
Fox' første spillefilmsroller var i Midnight Madness (1980) og Class of 1984 (1982) blev begge krediteret Michael Fox. Kort tid efter begyndte hans karriere som den "unge republikaner" Alex P. Keaton i tv-serien Blomsterbørns børn, som kørte i syv sæsoner på NBC, fra 1982 til 1989. Fox fik kun rollen, eftersom skuespillerkollegaen Matthew Broderick ikke havde tid. Blomsterbørns børn blev solgt til tv-stationen med sloganet "Moderne forældre, gammeldags børn", hvor meningen oprindeligt var, at forældrene skulle være hovedpersonerne i serien. Men den positive reaktion over for Fox' optræden gjorde, at han blev hovedpersonen efter seriens fjerde afsnit. Da serien var mest populær, tiltrak den en tredjedel af Amerikas seere hver uge. Fox vandt tre Emmy-awards for Blomsterbørns børn i 1986, 1987 og 1988. Han vandt også en Golden Globe Award i 1989.
En af seriens producere, Brandon Tartikoff, syntes ikke, at Fox var lige så god som dem, der spillede hans forældre i serien, og prøvede at få ham erstattet med en anden. Tartikoff sagde angiveligt, at "dette var ikke et ansigt, man nogensinde ville finde på en madkasse". Efter sin succes gav Fox Tartikoff en madkasse med inskriptionen "Til Brandon, den er til at putte dine fordomme ned i. Kærlig hilsen Michael J. Fox". Tartikoff beholdt madkassen på sit kontor resten af sin tid på NBC.
Mens indspilningerne til Blomsterbørns børn kørte, mødte Fox sin fremtidige kone, Tracy Pollan, som Alex' kæreste Ellen. Da Fox forlod tv-serien Spin City, indeholdt hans sidste afsnit i serien tallige hentydninger til Blomsterbørns børn: Michael Gross (som spillede Alex' far Steven) portrætterede Mike Flaherty' (Fox') terapeut, og der er en reference til karakter uden for skærmen kaldet "Mallory".Shales, Tom. "Michael J. Fox, Playing 'Spin City' to a Fare-Thee-Well." Washington Post, Maj 24, 2000, C1. Også da Flaherty bliver miljølobbyist i Washington D.C., møder han en konservativ senator fra Ohio ved navn Alex P. Keaton, og i et afsnit spiller Meredith Baxter (som spiller Alex' mor Elyse i Blomsterbørns børn) Flahertys mor.
Tilbage til fremtiden-trilogien Tilbage til fremtiden fortæller historien om Marty McFly (Fox), en teenager som ved et tilfælde bliver sendt tilbage i tiden fra 1985 til 1955. Han møder sine forældre i high school og tiltrækker sig ved et tilfælde sin mors kærlige opmærksomhed. Marty må reparere skaden og få sine forældre til at forelske sig i hinanden igen samtidig med at finde en vej tilbage til 1985. Instruktøren Robert Zemeckis ville oprindeligt have Fox til at spiller Marty, men Gary David Goldberg, skaberen af Blomsterbørns børn, som Fox arbejdede på samtidig, forbød Zemeckis bare at nærme sig Fox, fordi han, grundet Meredith Baxters barselsfravær, mente, at Fox' karakter Alex P. Keaton skulle bære hele serien i hendes fravær. Eric Stoltz var castet, og han var allerede nået halvvejs i optagelserne, da Robert Zemeckis ikke syntes, at Stoltz var den rigtige type til at udleve filmens humor."Back to the Future: Making the Trilogy: Chapter 1 (DVD Documentary)" Zemeckis udskiftede hurtigt Stoltz med Fox, hvis skema var blevet mere åbnet, efter Meredith Baxter vendte tilbage til serien. Under optagelserne skulle Fox øve til Blomsterbørns børn fra 10-18 og derefter skynde sig til settet for Tilbage til fremtiden, hvor han skulle øve og optage til kl. 2:30 om natten. Dette skema kørte i to fulde måneder. Tilbage til fremtiden var både en rost og kritiseret succes. Filmen lå otte uger i træk som nr. 1 på indtægtslisterne i USA i 1985 og tjente i alt over 1.9 mia. Variety roste de medvirkende og mente, at Fox og Lloyd besjælede Marty og Doc Browns venskab, så der blev skabt en lighed til venskabet mellem Kong Arthur og Merlin. To efterfølgere fulgte, Tilbage til fremtiden II og Tilbage til fremtiden III, som blev udgivet i hhv. 1989 og 1990.
Midtkarriere left|thumb|Fox i september 1987. Under og straks efter Tilbage til fremtiden-trilogien medvirkede Fox i Teen Wolf (1985), Light of Day (1987), The Secret of My Success (1987), Bright Lights, Big City (1988) og De kaldte os helte (1989).
I The Secret of My Success spiller Fox en kandidat fra Kansas State University, som flytter til New York City, hvor han bliver finansmand. Filmen indbragte 556 mio. kr. verden over. Roger Ebert fra The Chicago Sun Times skrev, at "Fox giver et ret desperat center for filmen. Det kan ikke have været sjovt for ham at skulle følge filmens vilkårlige humørsvingninger fra sitcom til fald-på-halen-komedie og fra sexfarcer til badeværelsesslagsmål".
I Bright Lights, Big City spiller Fox en fakta-tjekker for et blad i New York, som tilbringer sine nætter med at feste, drikke og tage stoffer. Filmen modtog blandede anmeldelser fra bl.a. Hal Hinson, der i The Washington Post kritiserer Fox ved at sige, at "han var den forkerte skuespiller til jobbet". Imens priser Roger Ebert skuespillerens optræden: "Fox har en meget central rolle (han har en lang fulddrukken monolog, som er noget af det bedste han nogensinde har lavet i en film)". Under optagelserne til Bright Lights, Big City blev Michael genforenet med sin on-screen-kæreste Tracy Pollan fra Blomsterbørns børn.
Fox medvirkede i De kaldte os helt, et krigsdrama om Vietnamkrigen, side om side med Sean Penn. De kaldte os helte blev ikke et hit, men Fox, der spillede en menig, der tjente i Vietnam, modtog gode anmeldelser for sin optræden. Don Willmott skrev på en filmkritikwebside: "Fox, kun 1 år efter Blomsterbørns børn-seriens fjollethed, tager nu imod skuespillerkunstens udfordringer og bliver filmens moralske stemme og deler scener med den altid skræmmende Penn".
I 1991 medvirkede han i Doc Hollywood, en romantisk komedie om en talentfuld læge, som beslutter at blive plastikkirurg. Mens han flytter fra Washington D.C. til Los Angeles, Californien møder han en anden læge i en lille sydlig by. Michael Caton-Jones, fra Time Out, beskriver Fox' optræden i filmen som "hans allerbedste". The Hard Way blev også udgivet i 1991, hvor Fox spiller en undercover skuespiller i lære hos en politibetjent, der bliver spillet af James Woods. Fra 1992 til 1996, fortsatte han med at lave talrige film, såsom For pengenes skyld (1993), Life With Mikey (1993) og Greedy (1994). Fox spillede derefter små biroller i det politiske drama The American President (1995) og komedien Mars Attacks! (1996).
Hans sidste store filmrolle var i The Frighteners (1996). The Frighteners fortæller historien om Frank Bannister (Fox), en arkitekt som udvikler psykiske egenskaber, der gør ham i stand til at se, høre og kommunikere med spøgelser. Efter at have mistet sin kone bruger han sine nye egenskaber til at narre penge fra kunder med sin "spøgelsesjagt"-forretning. Men så kommer en massemorder fra Helvede og tilskynder Frank i at undersøge denne overnaturlige tilstedeværelse. Fox' optræden modtog kritisk ros, Kenneth Turan fra The Los Angeles Times skrev: "Filmens skuespillere er alle tilfredsstillende. Både Fox, i hans mest succesfulde rolle længe, og Alvarado, som mere ligner Andie MacDowell i filmen, har ingen besvær med at få den maniske ånd ud af tingene".
Fox har også lagt stemme til forskellige tegnefilmsfigurer, bl.a. til Stuart Little i Stuart Little-filmen og dennes efterfølger Stuart Little 2, begge film var baseret på den populære bog af E. B. White. Han har også lagt stemme til den amerikanske bulldog Chance i Homeward Bound: The Incredible Journey og dennes efterfølger Homeward Bound II: Lost in San Francisco, samt lagt stemme til Milo Thatch i den amerikanske udgave af Atlantis: Det forsvundne rige.
Spin City og senere karriere thumb|Michael J. Fox' håndaftryk foran The Great Movie Ride i Walt Disney World's Disney's Hollywood Studios-forlystelsespark.