thumb|Jacopo Peri komponerede den første opera nogensinde, Dafne. Betydende operakomponister er en guide til de vigtigste operakomponister, idet komponisterne er udvalgt efter deres optagelse på andre lister over betydende operakomponister. (Se afsnittet "referencelister" for detaljer herom.) Listen starter med Jacopo Peri, der skrev den første opera nogensinde i slutningen af det 16. århundredes Italien og fører frem til John Adams, en af de førende skikkelser i moderne opera. I korte noter gives der henvisninger til kilder om hver komponist, der bliver betragtet som vigtig. Afslutningsvis findes et afsnit om betydende kvinderlige operakomponister, indsamlet fra ovennævnte lister. For en introduktion til operaens historie, se opera. Listen er organiseret efter fødselsdato.
Betydende mandlige opera komponister 1550-1699
Jacopo Peri (1561-1633). En florentiner, der komponerede den den første opera nogensinde, Dafne (1598) og den første overleverede opera, Euridice (1600).Viking Opera Guide, s. 768. Claudio Monteverdi (1567-1643) betragtes generelt som den første store operakomponist.Orrey s. 18. I Orfeo (1607) blandede han Peris operaeksperimenter med overdådige elementer fra intermediet.Professor Tim Carter skriver i Viking Opera Guide: "Monteverdis recitativ skyldes i høj grad Peri... Men "Orfeo" har meget bredere rødder. Der er mange referencer til traditionen i florentinske intermedier: De spektakulære sceneeffekter, de mytologiske emner, de allegoriske personer, antallet af instrumenter og det udvidede omkvæd" (s. 678). Carter skriver også om intermediet i The Oxford Illustrated History of Opera: "Storladne opførelser og lærd symbolik gjorde intermediet til et ideelt udtryk for den fyrstelige pragt" (s. 4). Senere, i Venedig i 1640'erne, medvirkede han til at gøre opera til en kommercielt levedygtig form med Il ritorno d'Ulisse in patria og L'incoronazione di Poppea, en af de tidligste operaer i nutidens operarepertoire. Francesco Cavalli (1602-1676). Cavalli var blandt de vigtigste af Monteverdis efterfølgere og var stærkt medvirkende til at sprede operagenren til hele Italien, ligesom han også bidrog til at indføre den i Frankrig. Hans Giasone blev "den mest populære opera i det 17. århundrede".Viking Opera Guide s. 189. Jean-Baptiste Lully (1632-1687). I tæt samarbejde med tekstforfatteren Philippe Quinault grundlagde Lully traditionen for tragédie en musique,Orrey s. 35., der kombinerer sang, dans og visuel forestilling. Denne undergenre skulle forblive den mest prestigefyldte i fransk opera i næsten hundrede år. Henry Purcell (1659-1695). Purcell var den første engelske operakomponist af betydning. Hans mesterværk er Dido og Aeneas.Orrey s. 55. Alessandro Scarlatti (1660-1725). Scarlatti var en nøgleperson i udviklingen af opera seria og hævdede at have komponeret over 100 operaer, hvoraf La Griselda er værd at bemærke.Viking Opera Guide s. 942. Jean-Philippe Rameau (1683-1764) var den vigtigste franske operakomponist i det 18. århundrede. Han arbejdede videre med genren som etableret af LullyOrrey s. 40 . og skrev værker af stor musikalsk opfindsomhed. Rameaus musikalske vovemod skabte store kontroverser på hans tid, men han var en vigtig indflydelse for Gluck. John Gay (1685-1732) og Johann Christoph Pepusch (1667-1752). Gay og Pepusch skabte den første engelske ballad opera, den bidende politiske satire, The Beggar's Opera.Viking Opera Guide, s. 343. Georg Friedrich Händel (1685-1759). Händels barokke opere serie satte standarden på den tid.Orrey s. 59. På trods af de noget faste konventioner i opera seria har Händels mere end 30 operaer fundet et nyt publikum i moderne tid. Et af hans mesterværker i genren er Giulio Cesare in Egitto.
1700-1799 thumb|right|200px|Gluck, detalje af et portræt af Joseph Duplessis, dateret 1775, (Kunsthistorisches Museum, Wien). Giovanni Battista Pergolesi (1710-1736). Selvom Pergolesi også komponerede opere serie, blev hans mest indflydelsesrige værk den korte opera buffa, La Serva padrona.Oxford Companion to Music, s. 783. Christoph Willibald Gluck (1714-1787) var en central figur i omdannelsen af barok til klassisk opera, der banede vejen for Mozart, men hans indflydelse strakte sig langt videre ind i det 19. århundrede til personligheder som både Berlioz og Wagner, der anerkender deres gæld til ham. I hans reformoperaer fra Orfeo ed Euridice og fremefter søgte han at forkaste de formelle konventioner fra opera seria og skrive musik af en "smuk enkelhed" (som han selv sagde)Orrey s. 85.; i sine operaer ville Gluck koncentrere sig om dramaet snarere end søge musikalsk virtuositet for dens egen skyld. Domenico Cimarosa (1749-1801). Italiensk komponist der mest er kendt for sin opera buffa, Il matrimonio Segreto, der danner bro mellem komedier af Mozart og Rossini.Viking Opera Guide, s. 216-218. Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791). Med afsæt i Glucks operareform skrev Mozart en serie komiske værker i samarbejde med Lorenzo da Ponte (Così fan tutte, Don Giovanni, og Le nozze di Figaro), som er blandt de mest populære operaer i repertoiret i dag,Orrey s. 101. sammen med hans Singspiel Die Zauberflöte. Luigi Cherubini (1760-1842). Cherubini var gluckist; hans mest berømte opera er Médée. Titelrollen har været en udfordring for sopraner (heriblandt Maria Callas), siden værket fik premiere i 1797.Viking Opera Guide, s. 210. Ludwig van Beethoven (1770-1827) skrev en af de største tyske operaer,Orrey s. 139. Fidelio , en fortælling om frihed og politisk undertrykkelse. Gaspare Spontini (1774-1851). Selvom han var italiensk, er Spontini bedst kendt for sit arbejde i Frankrig i Napoleontiden. Hans mesterværk La vestale er påvirket Bellini og Berlioz.Viking Opera Guide, s. 1002. Daniel François Esprit Auber (1782-1871). Auber er en fransk komponist, der er kendt for sine opstemte opéras comiques som Fra Diavolo og Le domino noir. Hans store opera La muette de Portici fik uventet politisk indflydelse, da en opførelse i Bruxelles i 1830 udløste en revolution, der førte til oprettelsen af Belgien.Viking Opera Guide, s. 37-38.
Carl Maria von Weber (1786-1826) grundlagde tysk romantisk operaOrrey s. 140. for at udfordre den italienske bel cantos dominans. Weber var en mester i at fremmane stemninger gennem orkestret men fik aldrig gode tekstforfattere, og kun ét af hans værker,Der Freischütz opføres stadig hyppigt i dag. Selvom han døde ung, var hans indflydelse på senere tyske komponister, især Wagner, enorm. Giacomo Meyerbeer (1791-1864). Meyerbeer var en af de fremmeste komponister af fransk grand opéra, og hans ekstravagante værker som Les huguenots og Le prophète blev uhyre populære på deres tid.Oxford Illustrated History of Opera, s. 146-150. Gioachino Rossini (1792-1868) forbinder italiensk bel canto med grand opéra. Hans udødelige Il barbiere di Siviglia er den eneste af hans operaer, der løbende er blevet opført i det 20. århundrede,Britannica s. 631 C.2 men hans alvorlige operaer som Semiramide og Ermione er også anerkendt som mesterværker, nu hvor sangere med egnet sangteknik igen er til rådighed til at udføre dem. Guillaume Tell, hans svanesang, er udført i den helt store stil, hvis lige man skal til Verdi, Mussorgsky og Wagner for at finde. Gaetano Donizetti (1797-1848). Sammen med Rossini og Bellini er Donizetti almindeligt anerkendt som en af bannerførerne for bel canto-stilen. Det er den generelle opfattelse, at hans mesterværk er Lucia di Lammermoor.Orrey s. 134. Jacques Fromental Halévy (1799-1862). Sammen med Meyerbeer var Halévy den mest kendte komponist af fransk grand opéra. Hans vigtigste værk er La Juive, en historie om religiøs intolerance i det 15. århundrede Tyskland.Viking Opera Guide, s. 412.
1800-1849 thumb|200px|right|Giuseppe Verdi malet af Giovanni Boldini i 1886 (Galleria Nazionale d'Arte Moderna, Rom). Vincenzo Bellini (1801-1835). På grund af værker som Norma og I puritani er Bellini nu anerkendt som en af de største bel canto-komponister.Orrey s. 129-133. Hector Berlioz (1803-1869). Berlioz' forsøg på at skabe sig en operakarriere blev modarbejdet af et fantasiløst musikalsk establishment.Orrey s. 153. Alligevel lykkedes det ham at komponere Benvenuto Cellini, Béatrice et Benedict og hans mesterværk, den episke Les Troyens,Orrey s. 154 der er den eneste franske opera, der med sin størrelse udfordrer Wagners musikdramaer. Berlioz' dramatiske legende, La damnation de Faust, er også blevet iscenesat som en opera i de senere år. Mikhail Glinka (1804-1857) grundlagde den russiske operatradition med sit historiske drama Livet for tsaren og hans eventyrstykke om Ruslan og Lyudmila.Orrey s. 180. Ambroise Thomas (1811-1896). Fransk komponist der er kendt for operaerne Mignon og Hamlet.Viking Opera Guide, s. 1098. Richard Wagner (1813-1883). Wagner revolutionerede operaen. I en række "musikdramaer" som Tristan und Isolde, Parsifal og frem for alt hans episke tetralogi Der Ring des Nibelungen afskaffede Wagner den traditionelle skelnen mellem recitativ og arie til fordel for den banebrydende gennemkomponerede operastil, der undgår de traditionelle kadencer. Berømte for deres gigantiske omfang betegner Wagners værker også en bevægelse væk fra traditionel tonalitet.Orrey s. 168-169. Giuseppe Verdi (1813-1901) havde en lang komponistkarriere og udviklede kontinuerligt sin stil. Blandt hans mest kendte værker er Rigoletto, Il trovatore, La traviata, Don Carlos, Aida og Otello. Verdi blev hånet af kritikere i løbet af sin levetid og opfattes selv i dag som melodramatisk, men hans operaer går deres sejrsgang på verdens operascener.Orrey s. 137-147. Charles Gounod (1818-1893) skrev lyriske operaer efter litterære temaer, herunder Roméo et Juliette og Mireille. Hans Faust er en af de mest populære operaer, der nogensinde er skrevet, og holder stadig scenen i dag på trods af anklager for "viktorianisme".
Jacques Offenbach (1819-1880) grundlagde den franske operette og var en produktiv komponist af værker, som opnåede enorm succes hos det parisiske publikum på grund af deres iørefaldende melodier og satiriske bid som i La vie Parisienne og Orphée aux enfers.Britannica s. 633 C.1 Ved sin død var Offenbach i gang med at arbejde på en mere alvorlig opera, Les contes d'Hoffmann. Bedřich Smetana (1824-1884) etablerede den nationale tjekkiske opera med historiske episke værker som Dalibor.Orrey s. 177. Hans folkekomedie Den solgte brud har opnået en plads i det internationale operarepertoire. Aleksandr Borodin (1833-1887). En "weekendkomponist", som tilbragte 17 år med at arbejde på en enkelt opera, Prince Igor, som nu er en central del af det russiske repertoire.Viking Opera Guide, s. 134. Camille Saint-Saëns (1835-1921). Fransk komponist som skrev omkring et dusin operaer, hvoraf en, den bibelske Samson et Dalila har fået en sikker plads på repertoiret.Viking Opera Guide s. 929. Viking anfører, at Saint-Saëns skrev 13 operaer, herunder et bidrag til et ufærdigt samarbejde med Guiraud og to opéras comiques. Léo Delibes (1836-1891). Fransk komponist som skrev Lakmé, der er kendt for sin blomsterduet, og som er yndet af koloratursopraner.Viking Opera Guide, s. 253. Georges Bizet (1838-1875). Bizets mesterværk, Carmen, er en fast bestanddel af repertoiret på operahuse verden over og en af verdens mest kendte operaer. Ved premieren forargede den såvel kritikere som publikum på grund af det kontroversielle plot.Orrey s. 156-157. Modest Mussorgskij (1839-1881). Mussorgskij skrev kun én opera, men Boris Godunov blev inspirationskilde for generationer af russiske komponister på grund af sin enestående nationalistiske karakter. Britannica s. 637 C.2