Operaer af Wolfgang Amadeus Mozart

thumb|200px|Teaterplakat fra urpremieren på Die Zauberflöte, 30. september 1791. Operaer af Wolfgang Amadeus Mozart er en liste over 22 musikdramatiske værker af Mozart i en række forskellige undergenrer. De spænder fra de små, uoriginale værker fra hans ungdom til fuldgyldige operaer fra hans modne år. Tre af værkerne blev opgivet før de var færdige og er blevet ikke opført før mange år efter komponistens død. Hans modne værker er alle blevet klassikere og har til stadig været på repertoiret i verdens operahuse. Kenyon, s. 283-285.

Allerede i en meget ung alder havde Mozart ifølge operakenderen David Cairns, "en ekstraordinær evne [...] til at gribe noget og tilpasse det i den ny stil, der var mest nyttig for ham". Cairns, s. 11. I et brev til sin far fra 7. februar 1778 skrev Mozart: "Som du ved, kan jeg mere eller mindre indoptage eller efterligne enhver form for kompositionsstil".Cairns, s. 17. Han brugte dette talent til til at bryde nye veje og var både "assimilator, fuldender og fornyer". Hans tidlige værker følger således de traditionelle former i italiensk, opera seria og opera buffa, samt det tyske Singspiel. Det var ifølge musikskribent Nicholas Kenyon i hans modne år, at Mozart "forbedrede alle disse former med righoldige fornyelser",, og i Don Giovanni at han opnåede en sammensmeltning af de to italienske stilarter med Donna Annas seria-karakter, Leporello og Zerlinas buffa-karakter og Donna Elviras blandede seria-buffa-karakter.

Mozart udviklede og raffinerede de ideer og den karaktertegning, han indførte i de tidlige værker, i de senere operaer. Mozarts senere operaer indeholder fx en række stærkt tegnede kvindelige roller, især de såkaldte "wienersoubretter" som ifølge Charles Osborne kombinerer charme og instinkt.Osborne, s. 191-192. Forfatteren og analytikeren Gottfried Kraus har bemærket, at alle disse kvinder findes som prototyper i de ældre operaer; Bastienne (fra Bastien und Bastienne fra 1768) og Sandrina (fra La finta giardiniera fra 1774) er grundlaget for Constanze og Pamina, mens Serpetta er forløberen for Blonde, Susanna, Zerlina og Despina.Kenyon, s. 302.

Mozarts tekster kom fra en række forskellige kilder, og de tidlige operaer var ofte tilpasninger af eksisterende værker.Pietro Metastasios tekst til Il rè pastore var fx skrevet i 1751 og havde været sat i musik af andre komponister før Mozart gjorde det. Kenyon, s. 303. Den første librettist, som Mozart selv valgte, synes at have været Giambattista Varesco i forbindelse med Idomeneo i 1781.Kenyon, p . 308. Fem år senere begyndte han hans mest varige samarbejde med Lorenzo da Ponte.Se et brev herom fra Mozart til faderen fra ca. 1774, citeret i Holden, s. xv. Den engang udbredte teori om, at da Ponte var librettist til den opgivne Lo sposo deluso fra 1783 er nu blevet alment forkastet. Ifølge ny forskning har den ukendte italienske digter, der var ansvarlig for teksten, mere sandsynligt været Giuseppe Petrosellini, der oprindeligt skrev teksten til Domenico Cimarosas opera Le Donne rivali i 1780. Dell'Antonio, s. 404-405 og 415. Mozart følte, at han som komponist burde have betydelig indflydelse på indholdet af librettoen, så den bedst muligt kunne tjene musikken. Musikforskeren Charles Rosen skriver, at "det er muligt, at da Ponte forstod dramatiske fornødenheder i Mozarts stil uden at spørge, men før sit samarbejde med da Ponte havde Mozart allerede presset flere tekstforfattere til at give ham dramatisk formede ensembler som han elskede dem".Rosen 1997, s. 155.

Listens sammensætning thumb|Mozart omkring 1780 af Johann Nepomuk della Croce. Optagelse Listen omfatter alle de teaterværker, der generelt anerkendes som komponeret af Wolfgang Amadeus Mozart. I denne sammenhæng forstås der ved "teaterværk" et værk, der er blevet opført på en scene, og som er sunget af sangere, der er blevet instrueret af en instruktør. Nogle kilder har vedtaget mere specifikke kriterier, der fører dem til at udelukke det tidlige "religiøse syngespil" Die Schuldigkeit des ersten Gebotes,"Gebotes" eller "Gebottes" er gammeldags stavemåder af det moderne "Gebots", som til tider anvendes i titlen. som de i stedet klassificerer som et oratorium.Kenyon begynder sin guide til operaerne med Apollo et Hyacinthus (s. 287); Cairns afviser mere eller mindre Die Schuldigkeit (s. 24), en opfattelse som han tilsyneladende har fra Edward J. Dent (citeret af Osborne, s. 27). Grove anfører heller ikke Die Schuldigkeit som en opera. Men som Osborne gør det klart, indeholder librettoen regibemærkninger, som tyder på, at der blev ageret og ikke blot sunget; værket bliver desuden formelt beskrevet som et "geistliches Singspiel" og ikke som et oratorium.Osborne, s. 26.

Rækkefølge Generelt følger listen den rækkefølge, som operaerne blev skrevet i. Der er usikkerhed om, hvorvidt La finta semplice blev skrevet før eller efter Bastien und Bastienne, og i nogle lister sættes førstnævnte først.Begge blev skrevet i 1768. Den første opførelse af La finta semplice blev forsinket indtil maj 1779, mens Bastien und Bastienne kan have været opført i oktober 1768. Det er dog fuldt ud muligt, at La finta semplice blev skrevet først. Se Osborne, s. 37-38 og 45. Thamos, König in Ägypten blev skrevet i to dele, den ældre allerede i 1774, men værket opføres her i overensstemmelse med dets færdiggørelse i 1779-1780. Die Zauberflöte og La clemenza di Tito blev skrevet samtidig. Mozart begyndte først på Die Zauberflote, men lagde den midlertidigt til side, da han fik La clemenza di Tito i kommission,Osborne, s. 300. som blev afsluttet og opført først, og som normalt er anført som det tidligste værk af de to, selvom det har et større nummer i Köchel-kataloget.

Liste over værker Note: Dansk henviser til danske oversættelser af titlerne. KVKöchel-numre henviser Köchel-Verzeichnis, et katalog over Mozarts værk af Ludwig von Köchel, der først blev udgivet i 1862. Kataloget er siden blevet revideret flere gange, senest i 1964.KompositionsårTitelSprogOperatypeMed mindre andet er anført, er oplysningerne herom taget fra titelsiderne i Neue Mozart-Ausgabe.LibrettistMed mindre andet er anført, er oplysningerne om librettisterne taget fra Osborne: The Complete Operas of Mozart.StemmerOplysningerne her er taget fra Osborne. Yderligere noter anføres, hvis rollerne oprindelig er blevet sunget af kastratsangere.UrpremiereMed mindre andet er anført, er oplysningerne om de første opførelser taget fra Osborne.KV 351767Die Schuldigkeit des ersten Gebotes Del IDel II af Michael Haydn, del III af Anton Cajetan Adlgasser. Osborne, s.16. PartiturTyskReligiøst SingspielIgnaz von WeiserWeiser er den mest sandsynlige af flere mulige forfattere til teksten. Se Osborne, s. 24-25.Tre sopraner, to tenorerÆrkebiskoppens palads, Salzburg, 12. marts 1767KV 381767Apollo et Hyacinthus Dansk: Apollon og Hyacinth PartiturLatinMusik til en en latinsk tekstKenyon beskriver det som "Musik for a Latin drama", s. 288.Rufinus Widl efter Ovids MetamorphosesTo sopraner, to alter, en tenor, to basser, korVærket fik premiere med mandestemmer i alle roller, idet roller for sopran og alt blev sunget af drengekorsangere. Osborne, s. 32.Store sal, Universität Salzburg, 13. maj 1767KV 50Fra 1964 KV 46b. .1768Bastien und Bastienne Dansk: Bastien og Bastienne PartiturTyskSyngespil i én aktF. W. Weiskern og J.H. MullerTeksten stammer fra en fransk parodi, Les amours de Bastien et Bastienne, et værk af Jean-Jacques Rousseau: Le Devin du Village, 1752. Kenyon, s. 291.En sopran, en tenor, en basFørste bekræftede opførelse: Architektenhaus, Berlin, 2. oktober 1890. Ubekræftet opførelse: Wien, oktober 1768 i Dr. Franz Mesmers haveDr. Franz Anton Mesmer var grundlægger af den form for hypnoterapi, der er kendt som "mesmerism". Batta, s. 343.KV 51Fra 1964 KV 46a. .1768La finta semplice PartiturItalienskOpera buffa i tre akterMarco Coltellini efter Carlo GoldoniTo sopraner, en alt (eller mezzosopran), to tenorer, to basserAltrollen blev først sunget af Maria Anna Braunhofer, der havde sunget en sopranrolle i uropførelsen af Die Schuldigkeit. Osborne, s. 13 og 35.Ærkebiskoppens palads, Salzburg, 1. maj 1769K.87Fra 1964 KV 74a. .1770Mitridate, re di Ponto Dansk: Mithridates, Konge af Pontus PartiturItalienskOpera seria i tre akterVittorio Amedeo Cigna-Santi, efter Giuseppe Parini efter Jean RacineFire sopraner, en alt, to tenorerSopranrollerne Sifare og Arbate og altrollen Farnace blev skrevet for kastratsangere. Osborne, s. 59.Teatro Regio Ducal, Milano, 26. december 1770KV 1111771Ascanio in Alba PartiturItalienskFestspielFesta teatrale på italiensk, Kenyon, s. 294. Osborne kalder den en "pastoral opera", s. 63. i to akterGiuseppe PariniFire sopraner, en tenor, korSopranrollerne Ascanio og Fauno blev skrevet for kastratsangere. Osborne, s. 69.Teatro Regio Ducal, Milano, 17. oktober 1771KV 1261772Il Sogno di Scipione PartiturItalienskAzione teatrale, eller Serenata drammatica, i én aktPietro Metastasio efter CiceroTre sopraner, tre tenorer, korÆrkebiskoppens bopæl i Salzburg, formentlig 1. maj 1772Oplysningerne om uropførelsen er uklare. Osborne oplyser datoen som "29. april eller 1. maj"; Kenyon anfører: "Der er ingen dokumentation for, at værket faktisk blev opført i 1772", s. 296.KV 1351772Lucio Silla PartiturItalienskDramma per musica i tre akterGiovanni de Gamarra, revideret ved MetastasioFire sopraner, to tenorer, korSopranrollen Cecilio blev skrevet for en kastratsanger. Osborne, s. 86.Teatro Regio Ducal, Milano, 26. december 1772KV 1961774La finta giardiniera PartiturItalienskDramma giocoso i tre akterMozart skrev en Singspiel-version, Die verstellte Gärtnerin, der blev opført i Augsburg den 1. maj 1780. Den tyske version, der nu går under titlen Die Gärtnerin aus Liebe, er forblevet populær. Kenyon, s. 300-301, Osborne, s. 97.Sandsynligvis Giuseppe PetroselliniRaniero de'Calzabigi blev tidligere krediteret for librettoen, revideret ved Marco Coltellini, men librettoen tilskrives nu Petrosellini. Kenyon, s. 300.Fire sopraner, to tenorer, en bas, korRedoutensaal, München, 13. januar 1775KV 2081775Il rè pastore PartiturItalienskSerenata i to akterPietro Metastasio, revideret af Giambattista VarescoKenyon, s. 303.Tre sopraner, to tenorerSopranrollen Aminta blev skrevet for en kastratsanger. Osborne, s. 105.Ærkebiskoppens palads, Salzburg, 23. april 1775KV 345Fra 1964 KV 336a. 1773 og 1779Thamos, König in Ägypten PartiturTyskKor og entr'actes til et heroisk dramaTobias Philipp von GeblerKor og solister: sopran, alt, tenor, basKärntnertortheater, Wien 4. april 1774 (to kor); første komplette opførelse Salzburg, 1779-1780KV 344Fra 1964 KV 336b. 1779Zaide PartiturTyskSyngespil (ufuldstændigt)Johann Andreas SchachtnerEn sopran, to tenorer, to basser, ensemble (mini-kor) af fire tenorer, en talt rolleFrankfurt (præcist spillested uoplyst), 27. januar 1866. Ikke opført i Mozarts levetidKV 3661780-1781Idomeneo, re di Creta PartiturItalienskDramma per musica i tre akterGiambattista Varesco, efter Antoine DanchetTre sopraner, en mezzo-sopran, fire tenor, en baryton, to basser, korIdamantes rolle, der oprindelig var skrevet for en kastratsanger blev omskrevet af Mozart til en tenorrolle i 1786. Osborne, s. 155. Desuden synges Arbaces rolle undertiden af en tenor.Hoftheater (nu Cuvilliés Teater), München, 29. januar 1781KV 3841782Die Entführung aus dem Serail Dansk: Bortførelsen fra Seraillet PartiturTyskSyngespil i tre akterGottlieb Stephanie, baseret på en tekst af Christoph Friedrich BretznerTo sopraner, to tenorer, en bas, to talte rollerSømandens tallerolle medtages ikke i de fleste moderne produktioner.Burgtheater, Wien, 16. juli 1782KV 4221784L'oca del Cairo Dansk: Gåsen fra Cairo PartiturItalienskDramma per musica (ufuldstændig)Giambattista Varesco(Foreløbig) fire sopraner, to tenorer, to basser, korThéâtre du Fantaisies-Parisiennes, Paris, 6. juni 1867 Ikke opført i Mozarts levetidK.4301964 revideret til K. 424a. 1784Lo sposo deluso