Renault Mascott (type 52/54/56A) var en let lastbil bygget af Renault Trucks. Modellen afløste i januar 1999Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk) den på Renault Master I baserede Renault Messenger.
På trods af udvendige optiske ligheder med Renault Master II var Mascott teknisk set betydeligt anderledes. Så chassiset og komponenterne var placeret på en chassisramme hentet fra Iveco Daily sammen med en let modificeret kabine fra Master. Her lå forskellen i frontgrillen på grund af den afvigende placering af motoren. Den var i Mascott monteret på langs og trak på enten baghjulene eller alle fire hjul. De første versioner var forsynet med en 2,8-liters dieselmotor fra Sofim. I 2004 fulgte et facelift, hvor frontdesignet og kabinen blev modificeret, ligesom i Master. Sofim-motorerne blev afløst af en 3,0-liters Nissan-dieselmotor fra Nissan Patrol, som i Mascott kunne fås med 115 og 156 hk. I 2007 blev motoren modificeret og kunne herefter fås med 130 og 150 hk.
Mascotts tilladte totalvægt lå alt efter version på mellem 3,5 og 6,5 tons, og modellen kunne fås med fire forskellige akselafstande (3130 mm, 3630 mm, 4130 mm og 4630 mm). Udover ladvogne med enkelt- eller dobbeltkabine kunne modellen fra fabrikken også fås som kassevogn med 12 m³ lastrum. Modellen kunne også fås som chassis til opbygning som f.eks. minibus eller brandbil.
Efter at Renault Trucks blev overtaget af Volvo blev Mascott i nogle lande solgt gennem Volvo Trucks' forhandlernet. Visse versioner blev også solgt som Renault Master Maxi gennem Renaults personbilsforhandlernet. I slutningen af 2010 blev Mascott afløst af den baghjulstrukne Master III.
Tekniske specifikationer Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motorfabrikat Motortype Byggeår 2.8 D 4 8 2799 63 (85) / 3800 180 / 2000 Sofim 8140.63 1999 − 2004 2.8 dCi 4 8 2799 78 (106) / 3600 250 / 1800 Sofim 8140.43C 1999 − 2004 2.8 dCi 4 8 2799 92 (125) / 3600 290 / 1800 Sofim 8140.43S 1999 − 2004 2.8 dCi 4 8 2799 107 (146) / 3600 320 / 1500 Sofim 8140.43K 1999 − 2004 3.0 dXi 4 16 2953 85 (115) / 3600 270 / 1300 Nissan ZD3A600 2004 − 2007 3.0 dXi 4 16 2953 95 (129) / 3600 300 / 1500 Nissan ZD3A606 2007 − 2010 3.0 dXi 4 16 2953 110 (150) / 3600 350 / 1600 Nissan ZD3A608 2007 − 2010 3.0 dXi 4 16 2953 115 (156) / 3600 350 / 1500 Nissan ZD3A604 2004 − 2007
Noter
Litteratur Renault Mascott 90 − 110 − 130 − 140 instruktionsbog. Renault V.I., september 2000. Varenr. 50 21 001 734 − 09/00 (på tysk).
Eksterne henvisninger
Renault Mascott salgsbrochure, april 2007
Mascott Kategori:Varevogne Kategori:Minibusser Kategori:Baghjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1999 Kategori:Biler fra 1990'erne Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne