Thykjær A/S var et dansk busselskab med hjemsted i Horsens, grundlagt omkring 1980.

Selskabet udførte både almindelig og speciel rutekørsel for trafikselskaber og kommuner, særligt i Jylland, men også på Vestsjælland. Desuden udførtes turistkørsel. Thykjær rådede over en flåde på omkring 420 busser (2010), heraf 4 turistbusser og 60 minibusser. Firmaet beskæftigede ca. 700 medarbejdere. Selskabets egen buslakering vae lysegul med sorte striber og påskrifter, hvor busser på kontrakt for visse trafikselskaber dog var i disses design.

I marts 2015 blev selskabet overtaget af Umove, der i forvejen ejede busselskaberne Fjord-bus og De Hvide Busser.Thykjær solgt til Umove af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 16. marts 2015. De forskellige selskaber fortsatte til at begynde med under deres gamle navne indtil 1. november 2015, hvor Umove blev det officielle navn for alle aktiviteter. Rent formelt blev Thykjær A/S til datterselskabet Umove Vest A/S, mens Fjord-Bus og De Hvide Busser tilsvarende blev samlet i Umove Øst A/S.Umove-selskaberne skifter navn af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 22. september 2015.

Eksterne henvisninger Thykjær A/S Vognliste på danskebusser.dk

Noter

Kategori:Busselskaber i Danmark Kategori:Ophørt i 2007 Kategori:Etableret i 1978