Faldsled (tidl. benævnt Falsled) er en lille havneby på Fyn med . Havnebyen er beliggende i Svanninge Sogn ved Helnæs Bugt to kilometer vest for Millinge, ni kilometer nordvest for Faaborg og 35 kilometer sydvest for Odense. Faldsled tilhører Faaborg-Midtfyn Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Byen er først og fremmest kendt for den eksklusive Falsled Kro der ligger i byen og for sin havn. Falsled udgør et af de vestlige udgangspunktet for den mere end 200 km lange vandrerute Øhavsstien.

Historie Faldsled blev nyanlagt mellem 1472 (ældste omtale: Faldslett) og 1494. I 1494 bestod landsbyen af 7 små gårde, der alle ydede smør i stedet for korn i landgilde. Med tiden blev korn som landgilde dog indført Porsmose, s. 107. I 1682 bestod Faldsled af 9 gårde og 5 huse med jord, i alt 236,4 tdr. land dyrket jord skyldsat til 50,85 tdr. htk Pedersen, s. 69. Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort Landsbyen blev udskiftet i 1783 .

Faldsled spillede i 1800-tallet en vis rolle som udskibningshavn for korn. Antallet af hjemmehørende skibe var:

År Antal skibe kmcl 1807 3 10 1826 7 96 1866 9 244½ 1889 5 210¼ 1911 2 25½

I 1854 udførtes fra Faldsled og Strandhusene tilsammen 22.021 tdr. korn svarende til en femtedel af den samlede kornudførsel fra Fåborg tolddistrikt. Det var især købmanden i Faldsled, Hans Hansen, der drev udskibningen herfra. Mortensøn, s. 35f

Faldsled kirke blev opført 1931-32, indviet 17. april 1932. Arkitekt Th. Nygaard.

Omkring 1950 havde Faldsled kirke, skole, forskole, alderdomshjem, kro, andelsfryseri, 2 vandværker, 2 snedkerier, posthus og bådehavn .

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Ole Mortensøn: Faaborg skibsfart 1800-1920; Høst & Søns Forlag (København 1979); Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 Erland Porsmose: De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid; Ringkøbing 1987;

Eksterne henvisninger J.P.Trap: Danmark, 5. udgave, bind: Svendborg amt, s. 804f

Kategori:Byer i Faaborg-Midtfyn Kommune