Vordingborg er en tidligere købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster. Vordingborg har og inkl satellitbyerne Nyråd, Ørslev og Stensved, der ligger hhv. 1, 3 og 5 km fra bygrænsen. Disse byer er gamle landsbyer, der har udviklet sig til satellitbyer, fordi godserne Rosenfeldt, Iselingen og Marienlyst vanskeliggør en samlet byområdeudvikling i Vordingborg. Fra den sydsjællandske købstad er der 17 km til Præstø, 28 til Stege, 29 til Næstved, godt 31 til Nykøbing Falster, 58 til Rødbyhavn og 92 km til København.
Vordingborg er en gammel færgeby med en rig historie. Ruinerne af den gamle kongeborg, som var hjemsted for tre Valdemar-konger, er byens fremmeste seværdighed. Den eneste fuldt bevarede del, Gåsetårnet, er byens vartegn og det eneste bevarede fæstningstårn i Danmark. Borgens historie formidles i Danmarks Borgcenter, der er en del af Museum Sydøstdanmark. Der findes desuden en historisk-botanisk have på voldterrænet; den er skabt i 1921 af landskabsarkitekt G.N. Brandt på grundlag af den ældste danske havebog fra 1647 Horticultura Danica af Hans Raszmussøn Block. Byens kirke Vor Frue Kirke stammer fra 1388 og ligger på kirkeengen, hvorfra resterne af en voldgrav strækker sig til slotsruinen.
Vordingborg har gymnasium, handelsskole, seminarium, kaserne samt jernbanestation og er hjemby for . På halvøen Oringe findes et hospital for sindslidende. Byen har tre havne, heraf to lystbådehavne og en industrihavn. Langs kysten ved Storstrømmen ligger den populære Ore Strand. Hvert år i juli afholdes byfesten Vordingborg Festuge. Af andre tilbagevendende kulturbegivenheder er børnefestivalen Vilde Vulkaner, teaterfestivalen Waves festival og garagerock-festivalen Gutter Island.
Gl. Vordingborg Kommune blev dannet i 1970 og lå indtil Kommunalreformen, 2007 i Storstrøms Amt. Den nuværende Vordingborg Kommune er opstået ved sammenlægning af Langebæk Kommune, Møn Kommune, Præstø Kommune og Gl. Vordingborg Kommune.
Etymologi Vordingborg nævnes første gang i skriftlige dokumenter som Worthingburg i 1194.Vordingborg – 0495 Vordingborg.. Københavns Universitet. Hentet 8/6-2026 Det er sandsynligvis afledt af Oringe, og betyder borgen ved Oringe. Oringe har sin egen betydning, der er 'Stedet med vagtposten, hvilket antyder at halvøen, der oprindeligt har været en selvstændig ø, har været en del af et forsvarssystem i området.Dansk Steednavne Leksikon. slaegtsbibliotek.dk. s. 136 OrthingiburchDansk Steednavne Leksikon. slaegtsbibliotek.dk. s. 137
Saxo Grammaticus (ca. 1150-1220) omtalte byen Orthunga urbs eller Worthyngum oppidum.Borgen ved bredden. vordingborglokalarkiv.dk. Hentet 8/6-2026
I Lundeårbogen fra omkring 1222 kaldes den Worthongaburg. I 1231 omtales byen som Worthyng, hvilket er afledt af det gammeldanske warth som betyder "bred" eller "vagt".Vordingborg. lex.dk. Hentet 8/6-2026 I Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet kaldes byen Norðungaborg eller Vorðungaborg, hvor -unga menes at stamme fra Saxos betegnelse.
På Peder Hansen Resens kort i Atlas Danicus fra 1677 står byen angivet som Vordingborg.
Historie Oprindelse En runesten fra vikingetiden dateret til 800-950 kaldet Vordingborg-stenen blev fundet lokaliseret af kansler Christian Friis på en rejse gennem i toldbodens grundmur. Den blev flyttet København og står i dag på Nationalmuseet. Den oprindelige placering er dog ukendt.Sj 80: Vordingborg-sten. Københavns Universitet. Hentet 8/6-2026
Det er usikkert, hvornår det ældste borgsted er opstået på banken, men Valdemar den Store opførte en borg på stedet i 1157. Kongen ønskede et samlingssted for sin flåde til forsvar og angreb imod venderne og havde samlet sine skibe i havnen neden for borgen, så de var klar til anvendelse. Vordingborg by opstod vist i begyndelsen af 1100-tallet, men fik først nævneværdig betydning med borgens fremkomst. Valdemar drog i krig mod venderne sammen med Biskop Absalon, og i 1169 gik den danske hær i land på Rügen og erobrede borgen Arkona. Valdemar vendte sejrrigt hjem til Vordingborg, hvor han døde på sin borg Worthing i 1182.
Middelalderen
thumb|left|Ruin af Vordingborg Slot. thumb|left|Den forgyldte gås på Gåsetårnet.
Valdemar Sejr var ofte bosiddende på borgen og brugte den hyppigt til afholdelse af danehof. I sit dødsår 1241 stadfæstede han Jyske Lov som national gældende lov for Kongeriget Danmark. sortebrødrekloster stiftede 1253 et kloster i byen, men dets beliggenhed er uvis. Der blev afholdt adskillige rigsforsamlinger i byen: 1255, 1282, 1283 og 1284. I 1296 blev der sluttet forlig mellem Erik Menved og Valdemar 4. af Slesvig (1262-1312), og Valdemar måtte afgive Als, Ærø og Femern til kongen. Christoffer 2. kronedes i Vordingborg i 1324 og et bryllup sattes i værk på borgen mellem hans datter Margrethe og Markgreve Ludwig, af Brandenburg (1314-1361). Kongen måtte gå i landflygtighed i 1326.
Valdemar Atterdag blev den konge, der satte sit tydeligste præg på Vordingborg. Borgen og byen var sat i pant hos de holstenske grever, men kom i 1346 atter i kongens besiddelse, og borgen blev udvidet med fæstningstårne samt en ca. otte meter høj ringmur. Det gjorde den til kongerigets stærkeste forsvarsværk. Som en hån mod holstenerne og hansestæderne satte kongen en guldgås i toppen af det højeste borgtårn, idet han sammenlignede de 77 hansestæder, der havde erkæret ham krig, med skræppende gæs. Tårnet fik nu navnet Gåsetårnet. Fra 1368 indtil freden i 1370 blev den belejret af Hansestæderne, uden held. Efter Valdemars død i 1375 sluttede Margrete 1. i 1392 en foreløbig fred med de holstenske grever.
thumb|Udsigt over bugten fra slotsbanken.
I 1415 blev Vordingborg købstad, mens Erik af Pommern var konge. Det lykkedes ham at slutte endelig fred med Holsten i 1435 efter langvarige forhandlinger på den sydsjællandske borg. Ved to rigsforsamlinger der i 1437 og 1438 forsøgte Erik forgæves at overtale sin fætter Hertug Bogislaw til at overtage kongemagten. Kongen tog nu sine skatte samt guldgåsen fra Gåsetårnet og rejste til Gotland. Han vendte ikke tilbage til Vordingborg.
Renæssancen
Selv om Kong Hans opholdt sig en del på borgen, var det slut med den som rigets centrale kongebolig, og det begyndte at gå tilbage for byen. Kun som overfartssted til Falster bevarede Vordingborg en vis betydning; handel var der ikke meget af, borgen forfaldt og fattigdommen tog så meget til i købstaden, at Frederik 2. i 1577 helt eftergav byskatten. I et brev fra 1582 blev lensmand på Vordingborg Slot bedt om at forbedre det, da "Hus og Mure vare meget forfaldne". I et brev fra 1585 bad kongen den samme lensmand om at få de lokale kirker til at yde økonomisk hjælp for at modvirke forfaldet på Vordingborg Kirke.
Byens problemer fortsatte i 1600-tallet. I 1635 befalede Christian 4., at en tømrermester skulle begive sig til Vordingborg Slot for at udbedre tårnene på slottet, idet det frygtedes at de ville styrte sammen og ødelægge de nærmeste huse. Lige lidt hjalp det, for under Svenskekrigene i 1658 kunne den svenske konge Karl X Gustav uhindret indtage slottet og indlede fredsforhandlinger med de danske rigsråder. Da forhandlingerne ikke lykkedes, besatte svenske soldater Vordingborg Slot til 1659, selv om danske partisaner under ledelse af Svend Poulsen Gønge (med tilnavnet Gøngehøvdingen) angreb slottet. Ved freden i 1660, så stedet særdeles forfaldent ud, med mure og tårne der var ved at styrte sammen, og det blev erklæret uegnet til bolig.
Under enevælden
Fra 1671 til 73 opførte Christian 5. et trefløjet jagtslot i italiensk barokstil til sin bror Prins Jørgen, der rev store dele af det gamle borganlæg ned. Gåsetårnet fik dog lov til at blive stående og benyttedes som fængsel. Prinsen rejste til England i 1683 og slottet kom til at stå ubeboet til det i 1700-tallet blev indrettet som rytterkaserne. I 1750 var det slut med det og efter en nedrivning blev materialerne solgt til Overskattedirektionen i 1769. En enkelt af sidefløjene fik lov til at blive stående. Det rummer Danmarks Borgcenter. Som mange danske byer blev Vordingborg ramt af en række bybrande i det 18. århundrede i 1718, 1729 (to gange) og 1781. Befolkningstallet gik kun beskedent frem fra 736 indbyggere i 1672 til 765 i 1769. Der var stagnation mange steder i de år.
Den tidlige industrialisering thumb|Tidligere apotek på Algade, hvor Esprit de Valdemar blev produceret fra 1836.
Takket være industrialiseringen og byens betydning som overfartssted til Lolland-Falster blev den 19. århundrede en generel opgangsperiode for Vordingborg. I Algade kom et apotek i klassicistisk stil i begyndelsen af 1800-tallet og en ny skole stod klar i 1829. Her blev parfumen Esprit de Valdemar opfundet i 1836. På Slotstorvet kom Det Gamle Rådhus i historicistisk stil i 1845 efter tegninger af kongelig bygningsinspektør Peter Ernst Kornerup, og i løbet af 1850'erne blev det psykiatriske hospital Oringe bygget færdigt på halvøen med samme navn. Hospitalet var tegnet af Gottlieb Bindesbøll og udvidedes senere af Niels Siegfred & Johan Henrik Nebelong i 1870. Samme år blev jernbanen Næstved-Vordingborg anlagt, og der kom en jernbanebro over Masnedsund til færgestedet på Masnedø i 1884. Der blev også anlagt en jernbane, Kalvehavebanen, fra færgestedet til Kalvehave i 1897, men den ophørte efter godt 60 år. Der kom en ny forgyldt kobbergås på Gåsetårnets top, der har siddet der lige siden.
Vordingborgs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 1.579 i 1850, 1.763 i 1855, 1.780 i 1860, 2.248 i 1870, 2.712 i 1880, 3.188 i 1890, 3.643 i 1901, 3.608 i 1906 og 4.003 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
thumb|left|Udsigt over byen fra Gåsetårnet.
Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 430 levede af immateriel virksomhed, 1.126 af håndværk og industri, 586 af handel og omsætning, 125 af søfart, 190 af fiskeri, 191 af jordbrug, mens 445 fordeltes på andre erhverv, 70 levede af deres midler, 23 nøde almisse, og 2 var i fængsel.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 807 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 3.608, heraf ernærede 337 sig ved immateriel virksomhed, 216 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 187 ved fiskeri, 1.378 ved håndværk og industri, 662 ved handel med mere, 546 ved samfærdsel, 139 var aftægtsfolk, 108 levede af offentlig understøttelse og 35 af anden eller uangiven virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 9
I 1872 havde byen af fabrikker og industrielle anlæg: 2 brændevinsbrænderier, 1 jernstøberi, 1 bogtrykkeri, 4 ølbryggerier.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 458 Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 jernstøberi, 1 bogtrykkeri, 2 ølbryggerier, 1 mineralvandsfabrik, 1 garveri, 1 teglværk, 1 imprægneringsanstalt for telegraf- og telefonstænger og 1 andelssvineslagteri i Masnedsund (aktieselskab, oprettet 1889).J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 808
I Vordingborg udkom 2 aviser: "Vordingborg Dagblad" og "Vordingborg Avis" (begge udgives i Næstved).
I Vordingborg afholdtes årligt 7 markeder, nemlig i marts, april, maj, juli, september, oktober og november.
Mellemkrigstiden thumb|Vor Frue Kirke. thumb|Tidligere købmand på Stationsvej.