Carl Christian Erik Leopold greve Danneskiold-Samsøe (født 18. maj 1945 på Østergård ved Kjellerup i Hørup Sogn), almindeligvis kendt som Erik Danneskiold-Samsøe, er en dansk greve, landbrugsuddannet godsforvalter og tidligere overdirektør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster fra 1975 til 2002. Han tilhører greveslægten Danneskiold-Samsøe og er søn af journalisten og forfatteren Hans Christian Erik Viggo greve Danneskiold-Samsøe (1915–1975), som han efterfulgte som overdirektør ved dennes død i maj 1975.
Danneskiold-Samsøe arbejdede fra begyndelsen af 1990'erne for at omlægge Gisselfeld til økologisk landbrug og udvikle mere bæredygtige dyrkningsmetoder. Efter ændringer i godsets ledelsesstruktur opstod der i 1996 en langvarig magtkamp mellem ham og et flertal i fondsbestyrelsen om institutionens økonomi, landbrugsdrift og forvaltning. Konflikten førte til hans suspension og efterfølgende afsættelse fra overdirektørembedet, som blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom den 8. januar 2002. Han anlagde og videreførte efterfølgende en række retssager om sin afsættelse, fundatsens fortolkning, godsets ledelse og retten til Gisselfeld.
Familie, opvækst og uddannelse Erik Danneskiold-Samsøe blev født den 18. maj 1945 på Østergård ved Kjellerup i Hørup Sogn som søn af greve Hans Christian Erik Viggo Danneskiold-Samsøe (1915–1975) og Hélène Carola Künzli (født 1924). Han blev døbt den 5. august 1945 i Viborg Domkirke. Trods sin tilknytning til den danske højadel voksede han op under beskedne økonomiske forhold. Hans far, der arbejdede som landbrugsjournalist og havde været gennem en konkurs, havde vanskeligt ved at forsørge familien, hvorfor Erik og hans søskende tidligt måtte begynde at arbejde.
Fra den 4. november 1963 til den 3. november 1965 aftjente han sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Næstved, hvor han den 28. februar 1965 blev konstabel. Han gennemgik derefter en landbrugsuddannelse i Danmark fra 1967 til 1968, med begyndelse i Holbæk, og fortsatte fra 1968 til den 30. oktober 1970 i Sverige, hvortil han var rejst på grund af det svenske landbrugs teknologiske udvikling. Fra den 1. november 1970 til den 30. oktober 1971 var han elev på Lyngby Landbrugsskole, hvorefter han indtil 1975 arbejdede inden for svensk landbrug. Han erhvervede sig blandt andet erfaring på forsøgsgården Svalövgård og godset Björnstorp i Skåne, som forvalter på større landbrugsejendomme, som traktorfører og gennem otte måneders beskæftigelse med skovdrift.
Overdirektør for Gisselfeld
Arvefølgestriden (1975–1976) Efter sin fars død den 23. maj 1975 i Bruxelles overtog den 29-årige Danneskiold-Samsøe overdirektørembedet ved Gisselfeld adelige Jomfrukloster ved Haslev. Gisselfeld var Danmarks femtestørste jordbesiddelse og blev i maj 1975 vurderet til omkring 43 mio. kr., mens værdien i juni blev anslået til omkring 50 mio. kr. Embedet var arveligt og uden særlige formelle uddannelseskrav. Samme år blev Danneskiold-Samsøe desuden formand for bestyrelsen for Den Ostenfeldtske Stiftelse i Næstved, som hans far havde ledet siden den 22. marts 1971.
Overtagelsen udløste en omfattende strid inden for greveslægten Danneskiold-Samsøe, hvor flere medlemmer betvivlede hans egnethed til stillingen på grund af hans hidtidige arbejde som traktorfører i Sverige. De ønskede i stedet Gisselfeld ledet af et familieråd eller af hans halvfætter, greve Valdemar Danneskiold-Samsøe, der var bosat i Hollywood i USA. Danneskiold-Samsøe afviste kritikken og fremhævede sin landbrugsuddannelse og praktiske erfaring med godsadministration og skovdrift. Han mente, at modstanden navnlig skyldtes slægtninges ønske om selv at få indflydelse på godsets ledelse, og understregede, at kendskab til moderne landbrugsmaskiner var en faglig kvalifikation snarere end en hindring for embedets varetagelse.
Han erklærede sig samtidig positivt indstillet over for medarbejderindflydelse og demokrati på arbejdspladsen og tog afstand fra den autoritære ledelsesform, som hans far var blevet kritiseret for, navnlig efter en konflikt med 26 skovarbejdere i marts 1974. Han erkendte, at faderen muligvis havde været hårdhændet over for de ansatte, men fremhævede, at sygdom i hans senere år kunne have været en medvirkende årsag. Danneskiold-Samsøe afviste, at Gisselfeld fortsat skulle ledes efter enevældige principper.
Striden fortsatte gennem 1975, men blev afsluttet i marts 1976, da Valdemar Danneskiold-Samsøe opgav en landsretssag om arveretten. Han havde allerede omkring 1966 skriftligt fraskrevet sig retten til Gisselfeld og havde desuden to gange tidligere afslået overdirektørembedet. Erik Danneskiold-Samsøe kunne derfor fortsætte som overdirektør uden yderligere indsigelser fra halvfætteren.
Økologiske initiativer (1992–1996) Fra begyndelsen af 1990'erne arbejdede Danneskiold-Samsøe for at omlægge Gisselfeld til økologisk landbrug og gøre godset til et foregangssted for miljøvenlige dyrkningsmetoder. Han ønskede at begrænse anvendelsen af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning, fremstille sundere fødevarer og beskytte godsets dyre- og fugleliv samt grundvandsressourcer. I 1992 iværksatte han et økologisk forsøgsprojekt på 30 tønder land, svarende til omkring 16½ hektar, med henblik på en gradvis omlægning af den øvrige landbrugsjord. Han hævdede desuden at have påvist, at øget tilførsel af kalk og en reduktion af kunstgødningen på 15 procent kunne sikre uændrede eller undertiden højere høstudbytter.
Bestyrelseskonflikten (1996–1999)
Magtkampen om godsets ledelse De nye fondsretlige krav, der fulgte af lovgivningen om erhvervsdrivende fonde fra 1983 og senere ændringer i 1988, førte til en omorganisering af Gisselfelds ledelse og skabte grundlag for en langvarig konflikt mellem Danneskiold-Samsøe og institutionens fondsbestyrelse. Den 1. maj 1996 blev han formand for Gisselfelds bestyrelse og forenede dermed formandsposten med overdirektørembedet. Samme år indtrådte den jyske godsejer Johan Koed-Jørgensen, som Danneskiold-Samsøe selv havde inviteret, i bestyrelsen. Koed-Jørgensen opnåede imidlertid efter få måneder flertal sammen med blandt andre den pensionerede generalløjtnant K.G.H. Hillingsø, hvorefter Danneskiold-Samsøe gradvist blev frataget den faktiske indflydelse på godsets drift.
Uenighederne vedrørte navnlig godsets økonomi, forvaltning og landbrugspolitik. Bestyrelsesflertallet frygtede, at Gisselfeld var på fallittens rand, og anså en intensivering af landbrugs- og skovdriften for nødvendig. Danneskiold-Samsøes økologiske initiativer blev tilsidesat, og bestyrelsen lod blandt andet forsøgsmarkerne pløje ned og gøde med kunstgødning, hvorved hans fireårige omlægningsarbejde ifølge ham selv blev ødelagt. Bestyrelsesflertallet beskyldte ham samtidig for økonomisk misligholdelse, herunder indkøb af flere BMW-biler og anvendelse af godsets midler til en jubilæumsgave til dronning Margrethe i form af en glaskål til 5.000 kr. Danneskiold-Samsøe afviste beskyldningerne og henviste til eksterne vurderingsrapporter, der havde karakteriseret hans ledelse som "velkvalificeret og kompetent" og godset som velholdt og moderne.
Bestyrelsen begrænsede desuden hans adgang til godsets regnskaber og forretningspapirer. På et møde i maj 1997 besluttede flertallet, bestående af Hillingsø, direktør Bertel Brinck Eliassen, Koed-Jørgensen og advokat Niels Oluf Kyed, at dokumenterne kun måtte udleveres, hvis Danneskiold-Samsøe skriftligt forpligtede sig til ikke at offentliggøre oplysninger om Gisselfelds købs- og salgsaftaler. Den 12. december 1997 fastslog Civilretsdirektoratet, at bestyrelsen ikke var berettiget til at stille denne betingelse, og henstillede, at dokumenterne straks blev udleveret. Da bestyrelsen ikke efterkom henstillingen, blev spørgsmålet henvist til behandling ved Fogedretten i Gentofte.
Konflikten kulminerede foreløbigt den 10. november 1997, da Danneskiold-Samsøe efter at have bortvist godsforvalteren og udskiftet låsene til godskontoret lod en vagt fra Securitas nægte bestyrelsens næstformand, Hillingsø, adgang til Gisselfeld. Hillingsø var ankommet kl. 10.29, ét minut før et planlagt bestyrelsesmøde, hvor flertallet forventedes at beslutte at indlede en voldgiftssag mod overdirektøren. Ifølge Danneskiold-Samsøes advokat, Christian Harlang, var mødet udsat, fordi kun to af de fem bestyrelsesmedlemmer var mødt frem, hvilket Hillingsø bestred. Konflikten vakte betydelig medieopmærksomhed og blev i en satirisk kommentar i Aktuelt betegnet som et "adeligt og spidsborgerligt hundeslagsmål".
Den 3. december 1997 besluttede bestyrelsesflertallet at anbefale Civilretsdirektoratet at indlede en voldgiftssag med henblik på at afsætte Danneskiold-Samsøe som både overdirektør og bestyrelsesformand. Bestyrelsens advokat, Károly Németh, offentliggjorde beslutningen, mens Christian Harlang afviste voldgift som konfliktløsningsmetode og betegnede beskyldningerne mod sin klient som grundløse. I april 1998 traf Civilretsdirektoratet en foreløbig afgørelse, hvorved Danneskiold-Samsøe blev suspenderet som bestyrelsesformand, men bevarede sit medlemskab af bestyrelsen og fortsatte som overdirektør. Bestyrelsesflertallet havde krævet ham fjernet helt fra ledelsen, men fik ikke medhold i dette krav. Afgørelsen var underskrevet af justitsminister Frank Jensen (S), hvilket fik Christian Harlang til at beskylde direktoratets embedsmænd for siden 1996 at have truffet afgørelser i strid med Gisselfelds fundats og for at have inddraget ministeren for at undgå ansvar for juridiske fejl. Harlang erklærede at kunne føre sandhedsbevis for beskyldningerne, som justitsministeren ikke ønskede at kommentere.
Striden om Roundup En central del af konflikten vedrørte anvendelsen af ukrudtsmidlet Roundup på Gisselfelds marker. Danneskiold-Samsøe havde allerede i 1997 protesteret mod sprøjtning af korn umiddelbart før høsten, som han hævdede var ulovlig. Han havde ved et tilfælde opdaget, at en større mark var blevet behandlet med Roundup, hvorefter kornet angiveligt blev høstet blot to dage senere. Sprøjtningen blev bekræftet af landbrugsinspektør Peter Trolle, men Danneskiold-Samsøes henvendelser til bestyrelsen blev afvist. Han beskyldte desuden bestyrelsen for rovdrift på godsets skove, ophævelse af et jagtforbud i et mindre skovområde og tilsidesættelse af hans planer om en naturskole og forbedring af vandmiljøet i godsets søer.
Striden blussede op igen i august 1998, da knap 1.000 hektar af Gisselfelds kornmarker blev behandlet med Roundup kort før høsten, til trods for en frivillig aftale mellem landbruget, melproducenterne og brødbranchen om at ophøre med sprøjtning af brødkorn. Danneskiold-Samsøe krævede sprøjtningerne standset og et ekstraordinært bestyrelsesmøde indkaldt. Han sendte tillige sine indsigelser til Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke og Niels Th. Ilsøe, første viceformand i De Danske Landboforeninger, som begge erklærede, at korn til dansk brødproduktion ikke burde være blevet behandlet med Roundup. Peter Trolle fremhævede imidlertid, at størstedelen af Gisselfelds korn blev anvendt som foder, uden dog at udelukke, at en del kunne indgå i brødproduktionen. Godsets faktiske driftsleder, Johan Koed-Jørgensen, ønskede ikke at kommentere sagen.
Politianmeldelse og injuriesag (1998) I oktober 1998 afviste politimesteren i Ringsted en politianmeldelse om underslæb mod Danneskiold-Samsøe, indgivet af Kjeld Hillingsø på vegne af bestyrelsesflertallet. Afvisningen blev begrundet med, at videre strafforfølgning ikke kunne forventes at føre til domfældelse. Danneskiold-Samsøe bebudede herefter en injuriesag mod Hillingsø.
Den 30. december 1998 anlagde han injuriesag mod Hillingsø, godsejer Johan Koed-Jørgensen og direktør Bertel Brinck Eliassen med krav om 400.000 kr. i erstatning for beskyldninger om økonomisk kriminalitet i forbindelse med Gisselfelds midler. Han blev på dette tidspunkt omtalt som afsat fra både overdirektørembedet og posten som bestyrelsesformand.
Forsøg på bestyrelsesændring i 1999