thumb|right|Et NemID nøglekort med de private engangskoder. Et kort indeholder 148 stk. engangsnøgler. thumb|En NemID nøgleviser. NemID var en fælles log-in-løsning til danske netbanker og offentlige hjemmesider, der var i brug fra 2010 til 2023, og blev erstattet af MitID.MitID erstatter NemIDMitID fra Digitaliseringsstyrelsen. NemID blev drevet af firmaet Nets DanID A/S.
Tanken var, at man skulle kunne bruge NemID til at logge ind på de institutioner, der havde tilsluttet sig ordningen. Man skulle dog have et OCES-certifikat for at få en offentlig digital signatur. Man skulle kunne logge på med NemID fra en hvilken som helst computer, både i Danmark og i udlandet. Et af kravene var, at der skulle være . For at imødekomme dette krav havde man i første omgang valgt, at brugerne skulle benytte både en adgangskode (den ene faktor) og et nøglekort med engangskoder (den anden faktor).
Modsat andre fælles log-in-løsninger, så som Googles og Facebooks, så var NemID ikke baseret på en kryptologisk garanti. Mens sikkerheden i for eksempel Googles fælles log-in-løsning er baseret på HTTPS, i det man skal bruge domænenavnet til at sikre sig, at man sender sit Google-password til Google (trusted third party), så var NemID baseret på at man indtastet sit NemID-password på vilkårlige websider, og så håber at disse sider ikke ville stjæle ens NemID-password.NemID er ikke kryptologisk sikker - og myndighederne er ligeglade | Version2
I efteråret 2014 blev det opgjort, at 9 ud af 10 danskere havde NemID, hvor tallet var 8 ud af 10 to år før.9 ud af 10 danskere har nu NemID. DR. Hentet 27/10-2014
Baggrund I 2003 fik TDC opgaven med den første udgave af Digital signatur i de første fem år, og IT- og Telestyrelsen skulle udbyde opgaven igen.TDC's digitale signatur kan lakke mod enden – www.computerworld.dk De opstillede følgende mål for forbedring: Sikkerhed, brugervenlighed, mobilitet og udbredelse. I udbuddets start var fire konsortier med.Kapløbet om digital signatur 2.0 er i gang – www.computerworld.dk 2. februar 2007 Disse bestod af forskellige kombinationer af virksomhederne TDC, KMD, IBMIBM vil udfordre TDC på digital signatur – www.computerworld.dk, 9. februar 2007, Post Danmark, EDB Gruppen og PBS, hvor fx TDC var med i tre grupper og PBS i to. Undervejs faldt nogle fra, og TDC og PBS fandt sammen om et fælles bud.TDC og bankerne går sammen om digital signatur – www.computerworld.dk, 18. september 2007 Ved deadline for bud på opgaven i november 2007 var det kun TDC og PBS, der kom med et bud.Kun PBS-TDC-alliance byder på ny digital signatur – www.computerworld.dk, 12. november 2007
Samtidig var bankerne gået sammen om en ny fælles login-løsning til netbanker til erstatning for nøglefiler, som var blevet meget sårbare for elektroniske trojanske heste.Skarp kritik af dansk netbank-sikkerhed – www.version2.dk – 4. januar 2008 Antallet af angreb på netbanker var blevet større.Rekordmange netbankindbrud i 2007 – www.version2.dk , 2. januar 2008Danskere fik stjålet ni millioner kroner i netbank-indbrud i 2008 – www.version2.dk , 26. marts 2009 Bankerne og deres datacentre havde som modtræk lavet løsninger som bl.a. SMS-koderNordea har SMS-sikret netbanken – www.version2.dk , 12. februar 2009 eller låsning af nøglefilen til den enkelte pc.Danske Bank øger sikkerheden efter kode-kaos – computerworld.dk, 25. januar 2007SDC tuner sikkerhed på 80 netbanker – computerworld.dk, 30. april 2007
DanID indgik aftale TDC og PBS dannede "Selskabet af 24. august 2007" til udbuddet og som forhandler med IT- og Telestyrelsen om kontrakten, og i juni 2008 blev aftalen indgået. Samtidig trådte TDC ud af selskabetTDC færdig som leverandør af den digitale signatur – www.computerworld.dk/art/46623, 25. juni 2008 og overdrog alle medarbejdere og aktiver til selskabet.Medarbejdere følger signatur ud af TDC – www.computerworld.dk, 25. juni 2008 Den 25. juni 2008 blev aftalen og det nye navn på selskabet, "DanID", offentliggjortNy digital signatur baseres på engangskoder – www.computerworld.dk, 25. juni 2008Sådan bliver den nye digitale signatur – www.version2.dk, 25. juni 2008. Efter et par forsinkelser, som først skyldtes, at forhandlingerne trak udNy digital signatur bliver forsinket – www.version2.dk, 9. januar 2008 og senere, at bankerne ville have mere tid til at teste systemetDigital signatur-afløser forsinket – igen – www.computerworld.dk, 17. september 2009, blev systemet taget i brug den 1. juli 2010.
Teknikken Systemet bestod af to uafhængige systemer. En OCES-certifikatautoritet, kaldet "OCES ", samt et system til håndtering af brugerne, de private nøgler og adgangen til netbanker.
OCES CA OCES CA håndterede processerne omkring udstedelse af certifikater ved signering af offentlige nøgler og administration af certifikater derefter. Her var der mulighed for, bl.a. via protokollen LDAP, at slå op om et certifikat stadig var gyldigt eller var blevet spærret. Man kunne også søge efter certifikater via e-mailadresse til brug for kryptering og signering af e-mails. Derudover havde autoriserede myndigheder og firmaer adgang til en service, via hvilken man kunne slå et CPR-nummer op ud fra certifikatets løbenummer, det såkaldte pid.
Ved udstedelsen af certifikater skete der opslag i CPR-registret samt eventuelt i kørekort- og pasoplysninger til bekræftelse af personens identitet.
Systemet kunne håndtere både NemID og en særlig hardwareløsning, hvor den private nøgle kunne lagres lokalt i stedet for at blive lagret centralt hos DanID.
NemID Det andet system, som brugerne normalt havde kontakt til, er selve NemID-systemet. Det består af to delsystemer:Computerworld – Så sikkert opbevares din NemID Et system til udstedelse af engangscertifikater, som bruges over for netbanker. Et system til central lagring af de private nøgler til OCES-certifikater.
Håndtering af nøgler skete i nogle moduler, såkaldte "hardware security modules" (forkortet HSM), som er en speciel type hardware, der er certificeret efter standarden NIST FIPS 140-2 level 4 til formålet. Det er et lukket system, hvor al kommunikation ind og ud er krypteret; også håndtering af data internt sker med kryptering. Det gælder også over for det disksystem, hvor data lagres, hvor backup af diske sker med de krypterede data.
Også ved login til systemet var der sikret med flere lag kryptering. I den SSL-forbindelse, som dannes til NemID, tjekkes bruger og adgangkode via en Secure Remote Password-protokol imellem Java-applet og NemID´s HSM.Prosabladet nr 12 2010 side 29 Med denne protokol tjekkes, at brugeren havde det rigtige password, men uden at NemID havde det virkelige password. Som den anden faktor bruges igen Secure Remote Password-protokollen til at verificere engangskoden fra nøglekortet.
Brugerens adgangskode blev også brugt til at udregne den nøgle, der skulle bruges til at åbne brugerens private nøgler. Det vil sige, at NemID eller andre ikke havde adgang til de private nøgler på det centrale system. Når man skulle oprettet en forbindelse til en service, dannede browser og Java-applet en sessionsnøgle. Den nøgle, og kun den, blev så sendt til NemID, hvor nøglen blev signeret med den private nøgle. Det gjaldt, når en bruger skulle sende en e-mail, der skule signeres. Omvendt, når en e-mail skulle afkodes, blev den krypterede sessionsnøgle sendt til NemID, som tilbageleverede sessionsnøglen til at åbne det kodede dokument i e-mailen.
Underskrift af gældsbreve I 2013 dømte både Østre og Vestre Landsret, at digitale underskrifter med NemID ikke var gyldige på gældsbreve. Så hvis en bank havde lånt penge ud på baggrund af en digital underskrift med NemID, kunne banken altså ikke få pengene tilbage gennem tvang via Fogedretten. Dette førte til ny lovgivning.Landsretten: Underskrift med NemID er ikke gyldig | Version2
I 2019 dømte højesteret i "Om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale gældsbreve" at tvangsfuldbyrdelse kunne ske, selv om brugerne var blevet tvunget til at udlevere deres koder, hvis brugerne have handlet uagtsomt.
Kritik Det har været kritiseret at NemID ikke var designet til faktisk at give meningsfuld sikkerhed, eller følge basal best practice. Følgende er udtalelser fra Danmarks to førende professorer i kryptologi, givet i kontekst af artiklen "NemID er ikke kryptologisk sikker - og myndighederne er ligeglade":
Overholdelse af persondatalove Adspurgt om professor Lars R. Knudsens udtalelse om sikkerheden i NemID har Kammeradvokatens ekspert i persondataret, Kirsten Petersen, udtalt at hvis der var et åbent sikkerhedshul i NemID, så overholder data bag et NemID-login hverken den gamle persondatalov eller GDPR.
Diverse Der var en del kritik af DanID's håndtering af NemID.
Mange var utrygge ved, at de private nøgler lå på et centralt system. Spørgsmålet var, om det blev misbrugt, selvom systemet var udformet, så det kun var brugerens adgangskode, der åbnede for den private nøgle. Det har været et krav fra IT- og Telestyrelsen, at ved ''denne'' version af "Digital Signatur" skulle den private nøgle være beskyttet af en hardware-løsning. Det vil sige, at den gamle digitale signatur med en nøglefil blev udfaset.
En hardware-løsning kunne udføres på to måder: Centralt med HSM-enheder eller decentralt med Smartcard. Den sidste løsning med smartcards, hvor al håndtering af den private nøgle sker inde i et kort, der er certificeret til formålet. DanID skulle her kun direkte inddrages, når den offentlige nøgle skulle signeres. Denne løsning skulle have været på plads i slutningen af 2010.DanID til kritikerne: Få din decentrale, private nøgle til jul – version2.dk – 12. maj 2010, men er blevet udskudt til andet kvartal 2011.Privat NemID-nøgle på smartcard forsinket et halvt år – version2.dk – 10. december 2010
Forholdet til lov om elektroniske signaturer Det andet forhold – som delvis hænger sammen med opbevaring af de private nøgler – var, om systemet skulle overholde "Lov om elektroniske signaturer"Ny digital signatur følger ikke loven – det var for dyrt – version2.dk den 21. juni 2010.Den digitale signatur på kanten af loven – computerworld.dk, 2. februar 2010Lov nr. 417 af 31.05.2000 om elektroniske signaturer – retsinformation.dk. Fra IT- og Telestyrelsens side var det ikke et mål, at NemID skulle overholde denne lov, som kun gælder for kvalificerede certifikater. Ved kvalificerede certifikater er der større krav til kontrol af identitet, samt håndtering af nøgler og certifikater. Lovgivningen bygger på et EU-direktiv fra 1999. Dog ville NemID efterhånden trinvis nærme sig de krav.
Som et trin i retning af et forøget niveau til kvalificerede certifikater skrev juraprofessor Henrik Udsen et notat for DanID, hvori han undersøgte de juridiske muligheder for at opfylde kravene til kvalificerede certifikater med et system med central opbevaring af private nøgler. Hans konklusion var, at det kan lade sig gøre. Men han har ikke i notatet taget stilling til, om det daværende NemID-system opfyldte kravene til at kunne håndtere kvalificerede certifikater.
Kritik fra IT-Politisk Forening