Dansk Historisk Fællesråd (oprettet 1909 som Dansk Historisk Fællesforening eller Fællesfond, også kaldet DHF) er en sammenslutning til støtte for det lokale kulturhistoriske arbejde i Danmark. Som fællesforening har DHF tillige fungeret som en paraplyorganisation for de lokale kulturhistoriske museer, arkiver og foreninger, men den blev i 1991 omdannet til et fællesråd med koordinerende opgaver. Fællesrådet har lokale og enkelte landsdækkende historiske foreninger som medlemmer og ledes af en styrelse bestående af 11 personer.

DHF udgav fra 1914 tidsskriftet Fortid og Nutid, der i 2010 fusionerede med tidsskriftet Folk og kultur og blev til nettidsskriftet Kulturstudier. Kulturstudier er et forskningsbaseret tidsskift med afsæt i historiske og aktuelle studier af steder, folk, kultur og dagligliv.Kulturstudier Derudover har DHF gennem årene udgivet en række historiske håndbøger, der er blevet standardværker. En anden formidlingsaktivitet er siden 2003 sitet Historie-Online med informationer om udstillinger, forskning og bøger m.m. af historisk interesse samt udsendelse af et månedligt nyhedsbrev.Historie-online:  Altid nyt om historie fra Dansk Historisk Fællesråd Samtidig har DHF siden 2003 efter afstemning hvert år stået bag kåringen af Årets historiske bog med prisoverrækkelse af kulturministeren. Desuden afholder DHF kulturpolitiske møder.

Formænd for DHF siden 1909 1909-1911: Camillus Nyrop, professor 1911-1920: Hans Olrik, professor 1920-1941: Knud Fabricius, professor 1941-1950: Poul Nørlund, direktør for Nationalmuseet 1950-1966: Johan Hvidtfeldt, landsarkivar, senere rigsarkivar 1966-1974: Olaf Olsen, museumsinspektør, senere rigsantikvar Olaf Olsen | Gyldendal - Den Store Danske 1974-1980: Vagn Skovgaard-Petersen, lektor, senere professor www.tidsskrift.dk 1980-1990: Vagn Dybdahl, rigsarkivarVagn Dybdahl | Gyldendal - Den Store Danske 1990-1996 Grethe Ilsøe, landsarkivar 1996-1999: Birgit Løgstrup, arkivar, senere adjungeret professorKVINFOs Ekspertdatabase - Birgit Løgstrup, Adjungeret professor, dr.phil 1999-2001: Thomas W. Lassen, museumsinspektør 2001-2008: Poul Porskær Poulsen, arkivar 2008-2012: Søren Bitsch Christensen, lektor, senere stadsarkivar 2012-2013: Trine Grejsen, arkivar 2013-2019: Peder Jacob Ellehave Kragh, lektor 2019-2022: Jan P. Jessen 2022: Gunnar Jakobsen 2022-: Michael Dupont, arkivar

Årets historiske bog

DHF har siden 2003 ved afstemning kåret Årets historiske bog. Prisuddelingen foregår fra 2014 under historiefestivalen Historiske Dage i Øksnehallen.

2003: Leif Rudi Ernst, Skurk i Danmark – Helt i Amerika. 2004: Jørgen Jensen, Danmarks Oldtid, bind 4. 2005: Ulrik Langen, Revolutionens skygger. 2006: Hans Bonde, Fodbold med Fjenden. 2007: Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 1-2. 2008: Tom Buk-Swienty, Slagtebænk Dybbøl. 2009: Claus Bundgaard Christensen, Danskere på Vestfronten 1914-1918. 2010: Peter Henningsen og Ulrik Langen, Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fortællinger fra 1700-tallets København 2011: Ning de Coninck-Smith, Barndom og arkitektur 2012: Jesper Clemmensen, Flugtrute Østersøen 2013: Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen og Gitte Bergendorff Høstbo, Forbrydelsens ansigt 2014: Morten Møller, Ellen og Adam - En fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva 2015: Ning de Coninck Smith og Charlotte Appel (red.), - Dansk Skolehistorie bind 1-5 2016: Poul Duedahl, Ondskabens øjne 2017: Rosanna Farbøl, Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende 2018: Poul Duedahl, Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen 2019: Mikkel Kirkebæk, Den yderste grænse 2020: Hans Henrik Appel, Barrison Feberen 2021: Anne Kirstine Hermanns, Imperiets børn 2022: Jesper Vaczy Kragh, IQ 75 2023: Søren Mentz: Frederik 5. Den elskværdige europæer 2024: Anders Ravn Sørensen: Børsen 2025: Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen: Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731

Historiens Ildsjæle I forbindelse med 100-årsjubilæet i 2009 udgav DHF bogen med portrætter af atten "ildsjæle" inden for historieområdet: Inge Adriansen, Hans Branch, Nils Hartmann, Peter Holm, Bernhardt Jensen, Carl Klitgaard, Evald Tang Kristensen, Hans Kristian Kristensen, Palle Lauring, Hugo Matthiessen, Margit Mogensen, Frode Holm-Petersen, Bi Skaarup, Helene Strange, Ulla Tofte, Piet van Deurs, Jens Vellev og Hans H. Worsøe.

Noter

Eksterne henvisninger DHF på historie-online.dk DHF's styrelse på historie-online.dk DHF's historie DHF's vedtægter og medlemmer ved starten i 1909

Historisk Fællesråd Kategori:Etableret i 1909 Kategori:Dansk lokalhistorie