Filipp Bedrosovitj Kirkorov (, ; født 30. april 1967 i Varna, Bulgarien) er en bulgarsk-russisk sanger, sangskriver og producer, bosat i Moskva, Rusland. Filipp Kirkorov er en af Ruslands allerstørste popstjerner.
Biografi I 1984 begyndte Filipp Kirkorov på Gnesin State Music School og uddannede sig i 1988. Hans musik kunne bedst betegnes som russisk pop, men modsat lignende kunstnere i den periode, havde hans musik meget vestlige præg. Hans karriere voksede og voksede, men fik uden tvivl sit peak mht. medieomtale og mediefokus, da han friede til Alla Pugatjova, en af de bedst sælgende sangere nogensinde med over 200 millioner albums bag sig, og blev gift med hende.
Involvering i Eurovision Song Contest Han repræsenterede Rusland ved Eurovision Song Contest i 1995 med sin sang "Kolybelnaja dlja vulkana" ( Vuggevise for en vulkan), der blot formåede at høste en 17. plads. Der var stor skuffelse i Rusland over, at deres største stjerne ikke klarede sig bedre. Han er vendt tilbage til Eurovision Song Contest senere, som sangskriver med stor succes. For Hviderusland skrev han i 2007, "Work Your Magic" til Dzimitryj Kaldun, som gav Hviderusland deres første finaleplads nogensinde, og en 6. plads i finalen, ud af 24 lande. For Ukraine skrev han i 2008, "Shady Lady" til Ani Lorak , som endte på en 2.plads. I 2010 skrev han sangen "White Nights" til Dima Bilan, som skulle have deltaget i den lokale russiske grand prix-finale, men af uvisse grunde blev sangen trukket tilbage fra det endelige felt. For Moldova skrev han sammen med Dimitris Kontopoulos i 2021 sangen "Sugar" til sangeren Natalia Gordienko. Denne gang fik Moldova en 13. plads.
Diskografi Album-udgivelser 1990: Philipp 1990: Sinbat-Morehod 1991: Nebo I Zemlya 1991: Ti, Ti, Ti 1992: Takoi Sakoi 1994: Ya Ne Raphael 1995: Primadonna 1995: Ckazi Solncu - "Da" 1998: Edinstvenaya 1998: Oi, Mama Shika Dam 2000: Chelofilia 2001: Magico Amor 2002: Vlubloniy I Bezumno Odinokiy 2003: Neznakomka 2007: For You
Single-udgivelser 1999: Mish` 2000: Ogon` I Voda 2000: Kilimandzaro 2001: Diva 2001: Ti Poveriz`? 2001: Ya Za Tebya Umru 2001: Maria 2002: Zesrokaya Lubov` 2004: Sam P..A?! Ili Kirkorov MAZZDie!!! 2005: Kak Sumashedshiy Ya (duet with Sakis Rouvas) 2009: Zara Opsamlingsalbum 2001: Vchera, Segodnya, Zavtra... (Yesterday, Today, Tomorrow... ) 2003: Luchshie Pesni (The Best Songs) 2004: Dueti (Duets)
Eksterne henvisninger
Kategori:Sangere fra Bulgarien Kategori:Sangere fra Rusland Kategori:Sangskrivere Kategori:Musikproducere Kategori:Deltagere ved Eurovision Song Contest 1995 Kategori:Ruslands Eurovision Song Contest-deltagere Kategori:Personer fra Varna