Juan Manuel Santos Calderón (født 10. august 1951 i Bogotá) er en colombiansk politiker, der fra 2010 til 2018 var sit lands præsident og i 2016 modtog Nobels fredspris.
Han er journalist, økonom og konservativ politiker for Partido Social de Unidad Nacional (det sociale parti for national enhed – også kaldet "U-partiet," spansk: Partido de "la U", som Santos er en af grundlæggerne og lederne af). Han tiltrådte som landets præsident den 7. august 2010 efter at have besejret modkandidaten Antanas Mockus under valgkampen, og sad i to fireårs perioder.
Santos var landets forsvarsminister 2006-2009 (og var da involveret i flere politiske skandaler – bl.a. omhandlende kontakten med FARC-guerillaen i Ecuador) og minister for finans og offentlig kredit.
Santos kommer fra en rig og meget traditionel colombiansk familie; hans grandonkel Eduardo Santos var landets 20. præsident 1938-1942, mens hans fætter Francisco Santos Calderón var præsident Uribe Vélez' vicepræsident.
I 2016 fik Juan Manuel Santos Nobels fredspris for sin fredsaftale med FARC, som et flertal af befolkningen afviste ved en folkeafstemning.Colombian president Juan Manuel Santos wins Nobel peace prize 2016 – The Guardian
Referencer
Kategori:Colombias præsidenter Kategori:Politikere fra Colombia Kategori:Personer fra Bogotá Kategori:Modtagere af Nobels fredspris