Black Sabbath var et engelsk heavy metal-band, dannet i Birmingham i 1968 af Ozzy Osbourne (vokal), Tony Iommi (guitar), Geezer Butler (bas), og Bill Ward (trommer og percussion). Bandets historie har været præget af mange ændringer i besætningen, i foråret 2010 kan 22 tidligere medlemmer opregnes. Oprindelig blev gruppen dannet som et heavy blues rock-band ved navn Earth, men ændrede i 1969 navn til Black Sabbath, og opnåede flere guld og platin plader i 1970'erne. Som et af de første og mest indflydelsesrige heavy metal-bands nogensinde, bidrog Black Sabbath til at definere heavy metal-genren med udgivelser som deres firedobbelte platinalbum Paranoid.
I 1979 blev Ozzy Osbourne fyret af bandet og afløst af den tidligere Rainbow vokalist Ronnie James Dio. Gennem 1980'erne og 1990'erne gennemgik Black Sabbath adskillige ændringer i besætningen, der inkluderede vokalisterne Ian Gillan, Glenn Hughes, Ray Gillen og Tony Martin. De oprindelige medlemmer, inklusiv Osbourne, gendannede bandet i 1997, og udgav livealbummet Reunion.Der bl.a. indeholdt den grammyvindende single "Iron Man" i 2000, tredive år efter dens oprindelige udgivelse på albummet Paranoid. Besætningen fra de tidlige 1980'ere, bestående af Iommi, Butler, Dio, og Vinny Appice blev genforenet i 2006 under navnet Heaven & Hell, en titel taget fra Black Sabbath sangen og albummet af samme navn. Heaven & Hell blev opløst efter Dios død i maj 2010.
MTV har kåret Black Sabbath det "største metalband" nogensinde, og gruppen havde i 2009 solgt over femten millioner eksemplarer alene i USA. Efter flere korte gendannelser, bekendtgjorde Black Sabbath den 7. marts 2017 gennem de sociale medier, at bandet var ophørt. Historie Dannelse og de tidlige dage (1968–1969) Efter opløsningen af deres tidligere band Mythology i 1968 ønskede guitaristen Tony Iommi og trommeslageren Bill Ward at danne et heavy blues band i Aston, Birmingham. De fik kontakt til bassisten Geezer Butler og vokalisten Ozzy Osbourne,De to havde tidligere spillet sammen i et andet band efter at Osbourne havde opslået en annonce i den lokale musikbutik: "Ozzy Zig behøver gig- (da: optræden), har egen PA". I starten bestod gruppen af de fire førnævnte medlemmer, guitaristen Jimmy Phillips og saxofonisten Alan "Aker" Clarke. De antog navnet The Polka Tulk Blues Company, opkaldt efter et indiansk varehus. Efter at have forkortet dette til Polka Tulk, ændrede bandet navn til Earth og fortsatte som et firemandsband uden Phillips og Clarke.
Earth spillede klubshows i England, Danmark, og Tyskland. Deres spilleliste bestod af coversange af Jimi Hendrix, Blue Cheer, og Cream, såvel som lange improviserede blues jams. I december 1968 forlod Iommi pludselig Earth, for at slutte sig til Jethro Tull. Selvom hans medlemskab i dette band blev meget kort, nåede Iommi at optræde med Jethro Tull i tv-showet The Rolling Stones Rock and Roll Circus. I januar 1969 valgte Iommi at vende tilbage til Earth, da han var utilfreds med den retning, Jethro Tull ønskede at bevæge sig i. "Det var ikke rigtigt, så jeg forlod dem" sagde Iommi. "Først troede jeg Tull var fedt, men jeg gik ikke så meget ind for at have en leder i bandet, som Ian Anderson ønskede. Da jeg kom tilbage fra Tull, kom jeg tilbage med en ny attitude. De lærte mig, for at opnå noget må du arbejde for det."
I løbet af 1969, mens de optrådte i England, opdagede bandet, at de blev forvekslet med en anden engelsk gruppe ved navn Earth, og valgte derfor at skifte navn igen. En biograf på den anden side af gaden for deres øverum, viste Boris Karloff gyserfilm Black Sabbath fra 1963. Mens medlemmerne overværede den lange kø til filmen, sagde Butler, "det var underligt, at mennesker brugte så mange penge på at se uhyggelige film." Efter denne oplevelse skrev han teksten til en sang ved navn "Black Sabbath," som var inspireret af forfatteren Dennis Wheatley, sammen med Butlers egen forestilling om en sort hætteklædt person, som stod for enden af hans seng.Ozzy Osbourne: Behind the Music af VH1; sendt første gang 1998-04-19 Ved at gøre brug af musikintervallet tritonus også kendt som "Djævlens interval" skubbede vokalen, med den ildevarslende lyd og dystre sangtekst, bandet i en mere mørk retning, Dette understregedes af den nedstemte guitarlyd og tunge basgange, som stod i en stærk kontrast til 1960'ernes populære musik, som var domineret af flowerpower, folkemusik, og hippie kulturen. Med inspiration fra den nye lyd ændrede bandet navn til Black Sabbath i august 1969, og traf beslutningen om at skrive lignende materiale, i et forsøg på at skabe gyserfilmenes musikalske ækvivalens.
Black Sabbath og Paranoid (1970–1971) Black Sabbath skrev kontrakt med Philips Records i december 1969, og udgav sin første single, "Evil Woman" gennem Philips datterselskab Fontana Records i januar 1970. Philips' nyligt dannede progressive rock pladeselskab Vertigo Records overtog Black Sabbaths senere udgivelser. Selvom singlen ikke fik et gennembrud på nogen hitliste, blev bandet tilbudt to dage i studiet sent i januar, for at indspille deres debutalbum med produceren Rodger Bain. Iommi erindrede denne tid således: "Vi tænkte, vi har to dage til at gøre det, og en dag skal gå til miksning. Så vi valgte at spille live i studiet. Ozzy sang på samme tid, vi satte ham bare i en separat bås, og der gik det så løs. Vi havde ikke nogen tid at spilde."
Debutalbummet Black Sabbath blev udgivet fredag den 13. februar 1970. Albummet nåede nummer 8 på den britiske albumhitliste, og ved dets udgivelse i maj 1970 i USA gennem Warner Bros. Records nåede albummet nummer 23 på Billboard 200, hvor det var placeret i mere end et år. Selv om albummet var en kommerciel succes, blev stærkt det kritiseret af anmelderne, blandt andet udtalte Lester Bangs fra Rolling Stone: "Uharmonisk jam med bas og guitar kørende som hastigheds speedfreaks over hinandens musikalske ydergrænse, men som dog aldrig synkroniseres rigtigt." Det har dog senere blevet certificeret platin i både USA og Storbritannien.
For at kapitalisere hitlistesuccesen i USA, vendte bandet hurtigt tilbage til studiet i juni 1970, blot fire måneder efter udgivelsen af Black Sabbath. Det nye album skulle have haft titlen War Pigs navngivet efter sangen "War Pigs", som forholdt sig kritisk til Vietnamkrigen. Warner ændrede dog denne titel til Paranoid, i bekymring for modreaktioner fra tilhængere af Vietnamkrigen. Albummets single "Paranoid" blev skrevet i studiet i sidste øjeblik. Bill Wards forklarede: "Vi havde ikke nok sange til albummet, og Tony spillede bare Paranoid guitarpassagen, og det var det. Det tog tyve til femogtyve minutter at lave den." Singlen blev udgivet før albummet i september 1970, og nåede plads nummer fire på Storbritanniens hitliste, og blev Black Sabbaths hidtil eneste top ti sanghit.
Black Sabbath udgav det andet album Paranoid i Storbritannien i oktober 1970. Understøttet af succesen fra singlen "Paranoid" opnåede albummet placeringen som nummer et i Storbritannien. Udgivelsen i USA blev udskudt til januar 1971, da Black Sabbath-albummet stadig var på de amerikanske hitlister. I marts 1971 nåede Paranoid top ti i USA, og har siden opnået at sælge fire millioner eksemplarer alene i Amerika, selv om det sjældent spilles i radioprogrammerne. Albummet blev atter stærkt kritiseret af samtidens anmeldere, men senere kritikere, bl.a. af anmeldere som Steve Huey, fra All Music Guide, har betegnet Paranoid " som et af de største og mest indflydelsesrige heavy metal-albums til dato", som "definerede heavy metals lyd og stil mere end nogen anden plade i rockmusikkens historie." Paranoids succes gjorde det muligt for bandet at turnere i USA for første gang, i december 1970, hvilket yderligere promoverede salget af albummets anden single "Iron Man". Selv om singlen ikke nåede top 40, er Iron Man forblevet en af Black Sabbaths mest populære sange, ligesom det var deres højest placerede single i USA indtil "Psycho Man" fra 1998.
Master of Reality og Volume 4 (1971–1973) I februar 1971 vendte Black Sabbath tilbage til studiet for at begynde indspilningerne til deres tredje album. Som følge af hitlistesuccesen Paranoid blev bandet tilbudt mere tid i studiet, og en "mappe fuld af penge" til at købe stoffer for. "Vi var på vej ind i coke, bigtime", forklarede Ward. "Opkvikkende, hæmmende, (...) hvad end du ønskede. Det nåede til det stadie, hvor du kom på ideer og glemte dem igen, fordi du var udgået for dem."
Produktionen blev færdiggjort i april 1971, og i juli udgav bandet Master of Reality, blot seks måneder efter udgivelsen af Paranoid. Albummet nåede top ti i både USA og Storbritannien, og fik tildelt guld efter mindre end to måneder. Senere i 1980'erne fik albummet platin og dobbelt platin i begyndelsen af det 21. århundrede. Master of Reality indeholdt Black Sabbaths første akustiske sange sammen med fanfavoritter som "Children of the Grave" og "Sweet Leaf". Atter var samtidens anmeldere meget kritiske overfor albummet, blandt disse Lester Bangs fra Rolling Stone der betegnede Master of Reality som "naivt, simpelt, monotont, absolut dårlige vers". Denne opfattelse blev revideret, da det samme magasin i 2003 placerede albummet som nummer 298 på deres liste over de 500 bedste albums nogensinde), 500 Greatest Albums of All Time .
Efter Master of Reality verdensturnéen i 1972 holdt Black Sabbath den første pause i tre år. Bill Ward forklarede: "Bandet begyndte at blive udmattet og trætte. Vi havde været på banen nonstop år ud og år ind, konstant turneret og indspillet. Jeg tror Master of Reality blev en form for slutning på de tre første albums æra, og vi besluttede at tage os god tid med det næste album."
I juni 1972 tog bandet til Los Angeles for at begynde arbejdet på sit næste album i indspilningsstudiet Record Plant. Indspilningsprocessen var problemfyldt, især begrundet i medlemmernes stofmisbrug. Stridighederne kulminerede under indspilningen af sangen "Cornucopia", som bl.a. bestod i at "sidde midt i et rum og bare tage stoffer". Bill Ward var tæt på at blive fyret fra bandet ved denne lejlighed. "Jeg hadede sangen, der var nogle mønstre i den, som bare var... forfærdelige", sagde Ward. "Til slut accepterede jeg den, men responsen jeg fik, var den kolde skulder fra alle de andre. Reaktionen var som; tja bare gå hjem, du er ikke til nogen nytte lige nu. Jeg følte, at jeg havde spoleret det, og jeg var tæt på at blive fyret." Albummet fik oprindeligt tildelt navnet "Snowblind" efter sangen derpå af samme navn, der omhandlede kokainmisbrug. Pladeselskabet ændrede dog i sidste øjeblik denne titel til Black Sabbath Vol. 4. Denne titel virkede malplaceret, for som Ward har udtrykt det: "Der var hverken en Volume 1, 2 eller 3, så det var en virkelig dårlig titel."
Black Sabbaths Volume 4 blev udgivet i september 1972, og selvom anmeldere var meget kritiske overfor albummet, opnåede det guld status på mindre end en måned, og som forgængerne opnåede det at sælge en million eksemplarer i USA. Med bedre tid i studiet eksperimenterede bandet mere end tidligere på Volume 4, bl.a. med brug af klaver, strammere instrumentorganisering og multi-delte sange. Sangen "Tomorrow's Dream" blev udgivet som single men kom ikke ind på hitlisterne. Efter en udstrakt turné i USA optrådte gruppen i 1973 for første gang i Australien, og turnerede herefter i Europa.
Sabbath Bloody Sabbath og Sabotage (1973–1976)