thumb|310px|Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl.
En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg. Blomsten eller skuddet ligger foldet tæt sammen inde i knoppen, godt beskyttet af knopskællene. Allerinderst ligger vækstpunktet (meristemet), som består af delingsdygtige celler.
Knoppen er i hvile, fra den bliver dannet, hen over efteråret og vinteren og frem til foråret. Knophvilen brydes ved en bestemt kombination af hormoner, som opstår i løbet af vinteren under påvirkning af de klimaforhold, planten er tilpasset.
Det er meget sindrige, hormonelle forhold, som afgør, om anlægget skal blive til blomst eller skud. I grove træk er det dog følgende faktorer, som styrer planten bort fra at skabe skudanlæg (vegetativ vækst) og over til at danne blomsteranlæg (generativ vækst).
Blomsterinduktion: Plantens fysiologiske alder (som ikke er det samme som den tidsmæssige alder) Næringsoptagelse (især fosfor er gunstigt) Ophobning af sukker og andre stofskifteprodukter i grenene Lys (daglængde) Temperatur thumb|310px|Forskellige knoptyper: 1=Biknopper; 2=Sovende øjne; 3=Bladhjørneknopper; 4=Hviletilstand; 5=Blomsterknop; 6=Sideknop; 7=Bladknop; 8=Blandede knopper; 9=Nøgne knopper; 10=Uægte endeknop; 11=Formeringsknopper; 12=Skællede knopper; 13=Endeknop; 14=Vegetative knopper; 15=Knopar Se også Blomsterinduktion Bladstilling
Kategori:Plantemorfologi