Sproghistorier er en pædagogisk metode til dokumentation af børns skriftsproglige aktiviteter som fx leg, spil, tegne- og skribleaktiviteter og situationer, hvor børnene fortæller egne historier. Pædagogen vurderer barnets skriftsproglige muligheder i dets videre udvikling.Jensen, A. S., Broström, S. & Hansen, O. H. "Sproghistorier: En bro mellem skriftsprogstilegnelse i børnehave og skole?". Viden om Læsning, nr. 8, 2010.
Metoden er inspireret af Margaret Carrs metode LæringshistorierCarr, M. (2005). "Læringshistorier". København: Hans Reitzels Forlag , Det er udviklet 2008-10 i det europæiske forskningsprojekt EASE (Early Years Transition Programme)EASE-projektets hjemmeside: hjemmeside , Ease-eu.com i samarbejde med forskningsenheden "Barndom, Læring og Didaktik"Forskningsenhedens hjemmeside: hjemmeside , Dpu.dk/bld fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
En sproghistorie vil fremhæve børns skriftsproglige styrkesider. Hvis det ”positive vidnesbyrd” ikke suppleres med andre betragtninger om barnets faglige og sociale svagheder, kan det besværliggøre barnets overgang fra børnehave til skole.EVA. (2009, August 8). "Ord med på vejen", Vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. (pdf-format)
Referencer
Kategori:Pædagogik