Mikkeller er et dansk mikrobryggeri.

Bryggeriet blev grundlagt af Mikkel Borg Bjergsø og Kristian Klarup Keller i 2006. Fra 2007 blev det drevet af Mikkel Borg Bjergsø alene. Samme år blev det kåret som årets danske mikrobryggeri af Danske Ølentusiaster. Det lå samtidig som nr. 5 på den internationale liste over verdens bedste bryggerier på øltestsiden Ratebeer. I 2016 lå bryggeriet som nr. 3 på listen.

Mikkeller er et såkaldt nomadebryggeri, dvs. det ejer ikke egne bryggerilokaler, men lejer i stedet bryggekedler på nogle af de bedste bryggerier verden over.

I 2010 åbnede Mikkeller Bar på Vesterbro i København. Den 16. marts 2013 åbnede Mikkellers anden ølbar, Mikkeller & Friends, i Stefansgade på Nørrebro i København.Mikkeller åbner ny ølbar: Vi har for meget succes | Politiken.dk Den 9. januar 2013. Hentet den 11. marts 2013Mikkeller & Friends Update | Mikkeller.dk Den 14. februar 2013. Hentet den 11. marts 2013.

Bryggeriets repertoire er meget varierende, men en fast tradition siden dets begyndelse er julebryggen Santa's Little Helper. Julebryggens opskrift forbedres, ifølge bryggeriet, for hvert år.Santa's Little Helper 2009 på Mikkeller.dk

Derudover kan nævnes øllen Thørsth, som brygges eksklusivt til den økologiske kiosk KIHOSKH på Vesterbro, og 1000 IBU som var et eksperiment om at lave den mest humlede øl (navnet hentyder til den skala hvorpå humlebitterhed måles i øl).Thørsth på Mikkeller.dk1000 IBU på Mikkeller.dk

I perioden 2016-2017 var Michael Knoth bryggerichef.Han skal tøjle Mikkellers kreativitet

Carlsberg købte 20 % af bryggeriets aktier i 2024.

Produkter

Se også Bryggerier i Danmark

Referencer

Eksterne henvisninger

Mikkeller.dk – Bryggeriets hjemmeside. https://twitter.com/mikkellerbeer https://www.instagram.com/mikkellerbeer/

Kategori:Mikrobryggerier fra Danmark Kategori:Etableret i 2006 Kategori:Bryggerier i København