Bedřich Smetana (født 2. marts 1824 i Litomyšl, Bøhmen, død 12. maj 1884 i Prag) var en tjekkisk komponist, der stod i spidsen for en musikalsk stil, der blev nøje forbundet med hans lands ønske om uafhængighed. Han betragtes således i sit hjemland som den tjekkiske musiks fader. Internationalt er han bedst kendt for sin opera Den solgte brud og for den symfoniske cyklus Má vlast ("Mit fædreland"), som skildrer komponistens fædrelands historie, legender og landskab.
Smetana var en begavet pianist og gav sin første offentlige optræden i en alder af seks år. Efter skolegangen studerede han musik hos Josef Proksch i Prag. Hans første nationalistiske musik blev skrevet under opstanden i Prag i 1848, som han kort deltog i. Efter ikke at have kunnet få en karriere i Prag forlod han landet og tog til Sverige, hvor han begyndte som lærer og korleder i Göteborg og begyndte at skrive store orkesterværker. I denne periode var Smetana gift to gange; af hans seks døtre døde tre som spædbørn.
I begyndelsen af 1860'erne vendte Smetana – tilskyndet af et mere liberalt politisk klima i Bøhmen – permanent tilbage til Prag. Han kastede sig ind i byens musikalske liv, primært som forkæmper for den nye tjekkiske opera. I 1866 fik hans første to operaer, Brandenburgerne i Bøhmen og Den solgte brud, premiere på Prags nye teater, Prozatímní divadlo; Den solgte Brud opnåede stor popularitet. Samme år blev Smetana teatrets chefdirigent, men årene under hans ledelse var præget af kontroverser. Grupperinger inden for byens musikliv mente, at hans interesse for Franz Liszt og Richard Wagners ideer var til skade for udviklingen af en særlig tjekkisk operastil. Denne opposition blandede sig i hans kreative arbejde og kan have svækket hans helbred; han trak sig tilbage fra teatret i 1874.
Ved udgangen af 1874 var Smetana blevet fuldstændig døv, men uden ansvar for teatret og de dermed forbundne kontroverser fik han tid til at komponere og gjorde det uafbrudt i næsten resten af sit liv. Hans bidrag til tjekkisk musik blev i stigende grad anerkendt og hædret, men et nervesammenbrud tidligt i 1884 førte til indlæggelse og død. Smetanas ry som grundlægger af tjekkisk musik har varet ved i hjemlandet, hvor hans fortalere har hævet ham over hans samtidige og efterfølgere. Relativt få af Smetanas værker er kommet på det internationale repertoire, idet mange i udlandet mener, at Antonín Dvořák er en mere væsentlig tjekkisk komponist.
Biografi Familiebaggrund og barndom Bedřich Smetana blev født den 2. marts 1824 i Litomyšl øst for Prag nær grænsen mellem Bøhmen og Mähren, der dengang var provinser i det habsburgske rige. Han var det tredje barn og første søn af František Smetana og hans tredje kone Barbora Lynková. František havde fået otte børn i to tidligere ægteskaber, hvoraf fem døtre overlevede barndommen. Sammen med Barbora fik han yderligere ti børn, hvoraf syv nåede voksenalderen. Clapham (1972), s. 9-11. På dette tidspunkt var tysk det officielle sprog i Bøhmen. František kunne tjekkisk, men af forretningsmæssige og sociale grunde brugte han det sjældent, og hans børn lærte det først langt senere i deres liv. Large, p . 3. thumb|left|alt=En stor rektangulær bygning af blege sten med flere rektangulære vinduer og dekorative elementer på taget|Grev Waldsteins slot i Smetanas fødeby, Litomyšl, i Bøhmen. Smetanas familie kom fra Hradec Králové-regionen i Bøhmen. František havde lært bryggerfaget og erhvervet sig en moderat formue i løbet af Napoleonskrigene ved at levere tøj og forsyninger til den franske hær. Han bestyrede efterfølgende flere bryggerier, før han kom til Litomyšl i 1823 som brygger for Grev Waldstein, hvis renæssanceslot dominerer byen. Steen, s. 694.
Den ældre Smetana var uuddannet, men havde naturlige anlæg for musik og var en kompetent violinist samt spillede i en strygekvartet. (del 1). Bedřich blev introduceret til musik af sin far og i oktober 1830, i en alder af seks år, gav han sin første offentlige koncert. Ved en koncert i Litomyšls akademi spillede han et klaverarrangement af Aubers ouverture til La muette de Portici; han fik en henrykt modtagelse.Clapham (1972), s. 12.Newmarch, s. 54. I 1831 flyttede familien til Jindrichuv Hradec i den sydlige del af Bøhmen – den region, hvor Gustav Mahler en generation senere skulle vokse op. Her gik Smetana i den lokale grundskole og senere på gymnasiet. Han studerede også violin og klaver, opdagede værker af Mozart og Beethoven og begyndte at komponere enkle stykker, hvoraf det ene, en dans (Kvapiček eller "Lille galop"), er overleveret i skitseform. Large, s. 5.Clapham (1972), s. 13-14.
I 1835 trak František sig tilbage til en gård i den sydøstlige del af Bøhmen. Da der ikke var nogen egnet lokal skole, blev Smetana sendt til gymnasiet i Jihlava, hvor han fik hjemve og var ude af stand at studere. Han blev overført til præmonstratenserskolen i Německý Brod, hvor han blev gladere og gjorde gode fremskridt. Blandt de venner, han fik der, var Karel Havlíček, Tjekkiets senere revolutionære digter,Large, s. 6-7. Havlíček var også kendt som Karel Havlíček Borovský. hvis afrejse til Prag i 1838 kan have påvirket Smetanas eget ønske om at opleve livet i hovedstaden. Det følgende år, med Františeks godkendelse, blev han indskrevet på en skole i Prag under Josef Jungmann, en fornem digter og sprogforsker, der var en ledende figur i bevægelsen til Tjekkiets nationale vækkelse.Large, s. 7-10.
Musiker i lære Første skridt Smetana ankom til Prag i efteråret 1839. Han fandt ikke Jungmanns skole imødekommende (han blev drillet af sine klassekammerater for sine landlige manerer) og begyndte snart at skulke. Han hørte koncerter, gik i operaen, lyttede til militære bands og dannede en amatørstrygekvartet, som han skrev enkle stykker til. Efter Liszt havde givet en række klaverkoncerter i byen, blev Smetana overbevist om, at han kun ville kunne stille sig tilfreds med en musikalsk karriere. Han skrev i sin dagbog, at han ønskede "at blive en Mozart med hensyn til komposition og en Liszt med hensyn til teknik".Newmarch, s. 56. Men idyllen i Prag sluttede, da František opdagede sin søns pjækkeri og fik ham fjernet fra byen. František anså på dette tidspunkt musik for et underholdende tidsfordriv, ikke et karrierevalg. Smetana blev midlertidigt installeret hos sin onkel i Nové Město na Moravě, hvor han havde en kort romance med sin kusine Louisa. Han mindedes deres lidenskab i Louisas polka, den tidligste komplette komposition af Smetana, der er overleveret.Large, s. 10-11.
En ældre fætter, Josef Smetana, lærer på præmonstratenserskolen i Plzeň (Pilsen), tilbød derefter at overvåge drengens skolegang, og i sommeren 1840 rejste Smetana til Plzeň. Han opholdt sig der, indtil han afsluttede sin skolegang i 1843. Han var grundet sine evner som pianist stærkt efterspurgt ved byens mange soiréer, og han nød et hektisk socialt liv. Dette førte til en række romancer, den vigtigste var med Kateřina Kolářová, som han havde kendt kort i sin tidlige barndom. Smetana var helt henført sammen med hende og skrev i sin dagbog: "Når jeg ikke er sammen med hende, sidder jeg på varme kul og har ingen fred".Large, s. 17. Han komponerede flere stykker for hende, blandt andet to Quadrilles, en sangduet og en ufuldstændig klaver-etude for venstre hånd.Large, s. 19. Han komponerede også sit første orkesterstykke, en menuet. Clapham (1972), s. 15-16.
Elev og lærer thumb|standing|Hector Berlioz, en tidlig musikalsk indflydelse for Smetana. Da Smetana afsluttede sin skolegang, var hans fars formue svundet ind. Selv om František nu var enig i, at hans søn skulle følge en musikalsk karriere, kunne han ikke støtte ham økonomisk. I august 1843 rejste Smetana til Prag med tyve østrig-ungarske gylden på lommenNewmarch, s. 57.Det er vanskeligt at vurdere værdien af østrig-ungarske gylden fra midten af det 19. århundrede. En generel vurdering må foretages på grundlag af Smetanas årsløn i 1866, da han blev udnævnt til dirigent for det provisoriske teater i Prag; årslønnen var på 1.200 gylden. Clapham (1972), s. 34. uden umiddelbar udsigt til et job.Clapham (1972), s. 17. I mangel af formel musikalsk uddannelse havde han brug for en lærer og blev præsenteret for lederen af Josef Proksch, der var leder af Prags musikinstitut, hvor Kateřina Kolářovás var studerende, af Kateřinas mor. Proksch anvendte de mest moderne undervisningsmetoder, baseret på Beethoven, Chopin, Berlioz og Liszts Leipzig-kreds. I januar 1844 accepterede Proksch at tage Smetana som elev og samtidig lettedes den unge musikers økonomiske vanskeligheder, da han sikrede sig en stilling som musiklærer for grev Thuns familie.
I de næste tre år studerede Smetana teori og komposition under Proksch og underviste Thuns børn i klaver. Værkerne, han komponerede i disse år, omfatter sange, danse, bagateller, impromptuer og en klaversonate i g-mol.Large, s. 29-35. I 1846 hørte Smetana koncerter i Prag med Berlioz og mødte efter al sandsynlighed den franske mester ved en reception arrangeret af Proksch. Clapham (1972), s. 19. Hjemme hos grev Thun mødte han Robert og Clara Schumann og viste dem sin g-mol-sonate, men opnåede ikke deres anerkendelse af dette arbejde – de mente at kunne spore Berlioz' indflydelse i det i alt for høj grad. Imens blomstrede hans venskab med Kateřina. I juni 1847, da han forlod sin stilling i Thuns familie, anbefalede Smetana hende som sin efterfølger. Han tog derefter ud på en rundtur i det vestlige Bøhmen i håb om at etablere sig som koncertpianist.Large, s. 39.
Tidlig karriere Revolutionær Smetana havde imidlertid ikke de nødvendige økonomiske midler til rådighed for sin koncertturné, så han opgav projektet og vendte tilbage til Prag, hvor han levede af privatundervisning og lejlighedsvis optræden som akkompagnatør ved kammerkoncerter. Han begyndte også at arbejde på sit første større orkesterværk, en ouverture i D-dur.Clapham (1972), s. 21. thumb|left|Barrikaderne på Karlsbroen i Prag, 1848. Smetana deltog kortvarigt i opstanden. I en kort periode i 1848 virkede Smetana som revolutionær. Under revolutionerne i 1848 var det habsburgske område præget af et klima af politisk forandring og omvæltning, der skyllede gennem Europa i det år, og en pro-demokratisk bevægelse i Prag under ledelse af Smetanas gamle ven Karel Havlíček opfordrede til at bringe det absolutistiske habsburgske styre til en afslutning og til at indføre mere politisk autonomi. En borgerarmé ("Svornost") blev dannet for at forsvare byen. Smetana skrev en række patriotiske værker, herunder to marcher til henholdsvis den tjekkiske nationalgarde og en sammenslutning af studerende ved Prags universitet foruden en frihedssang til en tekst af Jan Kollár.Steen, s. 696. I juni 1848, netop som de habsburgske hære rykkede ud for at undertrykke de oprørske tendenser, kom Prag under angreb fra de østrigske styrker under ledelse af Prins Alfred af Windisch-Graetz. Som medlem af Svornost hjalp Smetana med til at bemande barrikaderne på Karlsbroen.Large, s. 42-43. Det spirende oprør blev hurtigt knust. Smetana undgik fængsel eller eksil, men blev modtaget af ledere som Havlíček. Under hans korte engagement i Svornost mødte han forfatteren og den førende radikale, Karel Sabina, der senere skrev to libretti til Smetanas første operaer.
Klaverinstitut