thumb|P.S. Krøyer, Edvard Grieg akkompagnerende sin hustru, 1898, Nationalmuseum. Edvard Hagerup Grieg (15. juni 1843 – 4. september 1907) var en norsk komponist og pianist. Han er en af de få nordiske komponister, som har opnået verdensberømmelse. Blandt hans mest kendte kompositioner er musikken til Henrik Ibsens Peer Gynt og klaverkoncerten i A-mol (opus 16), hans eneste klaverkoncert. Den fik ikke stor anerkendelse blandt kunst- og musikeliten, da den først udkom i 1868, men den fik hurtigt stor folkelig succes, specielt i USA. Den verdensberømte pianist Artur Rubinstein har i et interview fortalt, at han ikke anså koncerten som værende af væsentlig betydning, lige som de fleste i begyndelsen af 1900-tallet. Men han skiftede mening efter en middag med komponisten Sergej Rachmaninov, der roste den som den nok bedste klaverkoncert. A-mol-koncerten fik urpremiere i København i Casinos store sal. Grieg donerede penge fra koncerten til opførelsen af Unitarernes Hus på Østerbro.
Grieg blev i 1858 optaget på Leipzigkonservatoriet, hvor han studerede i fire år.
Edvard Grieg var gift med sin kusine Nina Hagerup Grieg, der var en kendt og respekteret koncertpianist og sangerinde. Han komponerede bl.a. sin klaverkoncert under en ferie hos sine svigerforældre i Søllerød. Et andet af hans populære værker, "Bryllupsdag på Troldhaugen", skrev han i 1892 til sin hustru, da parret fejrede sølvbryllup i deres hjem Troldhaugen. Om aftenen satte Grieg sig til flyglet og spillede denne hyldest til sit ægteskab.
Liv og gerning
På fædrene side havde Grieg skotske aner tilbage til MacGregor-klanen (gælisk Mac Griogair), som havde mistet sine landområder og til tider var fredløse. I 1603 indførte kong James VI dødsstraf for at bære MacGregor-navnet, og klanmedlemmerne tog navn som Grig, Greig og lignende.
Edvards oldefader Alexander Greig (1739–1803) kom til Bergen i 1770,Man kan støde på påstanden, at Alexander Greig flygtede fra Skotland efter slaget ved Culloden, men det synes tvivlsomt, da slaget stod i 1746, da Alexander var syv år gammel. hvor han hurtigt opbyggede en virksomhed med tørfisk- og hummereksport. Han fik norsk statsborgerskab i 1779 og ændrede da skrivemåden af navnet til Grieg, angivelig fordi den norske udtale lå nærmere den skotske udtale af Greig. Alexander var en tid britisk vicekonsul i Bergen, og hans søn og sønnesøn, det vil sige Edvards bedstefar og fader, var britiske konsuler, mens de fortsatte handelsvirksomheden.
Edvard Griegs farfar John giftede sig med Marie Regine Haslund, datter af den danske violinist Nils Haslund, som i 1770 blev leder af Musikselskabet Harmonien. John spillede i orkesteret og var den første af en lang række familiemedlemmer, som gjorde sig gældende i Bergens musikliv.
Også på mødrene side havde Edvard danske aner, men langt tilbage via den kendte Kjeld Stub (1607–1663).
Edvards Griegs morfar - og Nina Hagerups farfar - var stiftsamtsmand i Bergen og velstående og indflydelsesrig. Da Edvard Griegs mor, Gesine, var musikalsk begavet, sendte hendes forældre hende til Altona, som den gang var dansk, for at studere hos den tyske komponist Albert Methfessel. Hjemme i Bergen optrådte hun som pianist og akkompagnatør og var byens bedst betalte klaverlærer. Hun skrev også digte og skuespil og arrangerede ugentlige musikaftener, hvor instrumentalværker og dele af operaer blev opført.
En af Gesines søstre var gift med Ole Bulls broder, så Ole Bull havde en fjern og indgiftet relation til familien.Bergen Offentlige Bibliotek: Grieg for unge
Barndom og ungdom Alexander og Gesine Grieg havde fem børn. Edvard var nummer fire i rækken. Han voksede op i Strandgaten 152 i nærheden af Fisketorget og Tyskerbryggen. Huset blev ødelagt ved en eksplosion den 20. april 1944 og området ombygget. Der er en mindeplade der, hvor Griegs barndomshjem lå.
Fra seksårsalderen fik han regelmæssig klaverundervisning af sin moder. Ni år gammel gjorde han sine første kompositionsforsøg, men de endte i papirkurven. Fra ungdomsårene er der bevaret flere klaverstykker, som er med i hans Samlede værker.
Efter grundskolen begyndte han i 1853 på Tanks skole. Han var ikke nogen udpræget flittig elev, men tog sig sammen og klarede sig godt i de fleste fag. En gang han tog nogen af sine kompositioner med på skolen, skal han være blevet mødt med hån og afvisning: «Læreren [...] grep meg i luggen så det sortnet for øynene, og snerret barskt: En annen gang tar han det tyske leksikon med som han skal, og lar slikt juks bli hjemme.»Fra Griegs selvbiografi Min første suksess, gengivet i Benestad/Schjelderup 1980 s. 36. Kildeværdien til Griegs selvbiografi er dog ikke helt uomstridt i forskermiljøet.
Sommeren 1858 fulgte han faderen til Østlandet. Den unge Grieg var nu for alvor begyndt at tænke på at blive musiker. Det, som afgjorde spørgsmålet, var det første møde med "filleonkelen" Ole Bull samme år. Da Bull hørte Edvard spille nogle af sine egne kompositioner på klaver, blev Ole Bull og forældrene enige om, at han skulle til Leipzig for at studere musik.
Ophold i Leipzig thumb|Edvard Grieg i 1858 Bergen Off. Bibl.: Griegsamlingen thumb|left|Konservatoriet i Leipzig i 1886Stadtgeschichtliches Museum Leipzig I efteråret 1858 begyndte Grieg på musik-konservatoriet i Leipzig. Her mødte han studenter fra flere lande. Den danske C.F.E. Horneman blev en god kammerat. Senere omtalte han Grieg som en "genial studiefælle, en vild, ubændig kammerat med et lyst hoved og et varmt hjerte".Gjengitt i Benestad/Schjelderup 1980 s.38
Mendelssohn og Schumann havde været vigtige personer i byen, og Grieg værdsatte specielt Schumanns arbejde med at skabe accept for nye musikalske strømninger i det traditionsbundne musikmiljø. Også Schumanns poesifyldte musik tiltalte Grieg; særlig romancerne og klaverstykkerne.
Konservatoriestudenterne havde gratis adgang til det berømte Gewandhaus-orkesterets generalprøver, og Grieg mente selv, at al musik, han hørte her, særlig orkester- og kammermusikken, var erstatning for manglende kompositionsteknik ved konservatoriet. Grieg indrømmede imidlertid også, at han ikke studerede særlig ivrigt til at begynde med. Dette ændrede sig efterhånden, som han så, at medstudenterne begyndte at blive bedre end han selv. Edvard arbejdede nu flittigt. 18 år gammel blev han udeksamineret og fik rosende omtale af sine lærere.
Mens han studerede i Leipzig, pådrog Grieg sig en alvorlig lungehindebetændelse (pleuritis). En lunge blev sat ud af funktion, hvilket førte til åndedrætsbesvær ved store anstrengelser.Lærum, Ole Didrik: Edvard Griegs helse og legene. Tidsskrift for Den norske lægeforening 1993, «30»: 3750–3753 Grieg ønskede imidlertid at fuldføre sine studier og returnerede til Leipzig efter rekonvalesens i Bergen. Han blev ledsaget af sin broder John, som studerede cello ved konservatoriet.
Grieg fik efterhånden et anstrengt forhold til musikmiljøet i Leipzig. En grund var, at han mente, at hans musik blev dårligt modtaget. Det er muligt, at han blot havde den berygtede kritiker Eduard Bernsdorf i tankerne. Denne præsterede både at rakke ned på Griegs g-moll-strygekvartet og at underkende den 2. symfoni af Johannes Brahms. Imidlertid blev både Griegs Peer Gynt-suite nr. 1, op. 46, og hans ufuldførte opera om Olav Tryggvason mødt med jubel i Leipzig.Brev til Frants Beyer, dateret 10/3-1890
Også senere i livet udtalte Grieg sig ofte nedsættende om konservatoriet og dets lærere. Nyere forskning har imidlertid påpeget, at han med dette giver et nok så unuanceret og subjektivt billede af de kunstneriske forhold i Leipzig.Schwab, Ute; Herresthal, Harald: Edvard Grieg und sein Verhältnis zu Carl Reinecke. Studia musicologica norvegica 1999, «25»:157 ff.
Fra Leipzig til hjembyen På vej hjem debuterede Grieg som pianist i Karlshamn i Sverige den 18. juni 1861. Her spillede han blandt andet Kreisleriana, op. 16, af Robert Schumann, Capriccio brilliante i h-moll, op. 22, af Felix Mendelssohn-Bartholdy og nogle koncertetuder af sin lærer Ignaz Moscheles.
I foråret 1862 var Grieg tilbage i Bergen og gav sin første offentlige koncert i Norge den 21. maj. Her blev der blandt andet fremført tre satser af en strygekvartet, som han skrev i Leipzig, og som senere gik tabt.Kortsen, Bjarne (1967): Zur Genesis von Edvard Griegs g-Moll Streichquartett Op.27. W. Hilke KG, Berlin(West) Modtagelsen var positiv, og Grieg ønskede at studere videre, men faderen havde ikke råd til at finansiere flere studier. En ansøgning om et statsligt stipendium blev afslået, og Grieg måtte bedrive selvstudium hjemme i Bergen et års tid. Men bergenmiljøet havde beskedne impulser at tilbyde den vordende komponist, og han ønskede sig intenst ud. Det endte med, at faderen gav ham et lån, og som Edvard selv skriver: "en ubestemmelig lengsel drev meg mot København ...".
København thumb|Edvard Grieg i København-tiden I foråret 1863 ankom Grieg til København, som på den tid havde et stort kunstnermiljø.Schwab, Heinrich W. (1998): Kammer – Salon – Konzertsaal. I: Schloß Engers Colloquia zur Kammermusik, bd. 1, utg. av Christoph-Hellmut Mahling, Kristina Pfarr und Karl Böhmer. Mainz: Villa Musica Rheinland-Pfalz, Han havde også kontakter her – hans gamle ven Emil Horneman og slægtninge i familien Hagerup boede i København. Sansen for folkemusikken var vækket i de nordiske lande. I Danmark var Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann centrale. Gade opfordrede Grieg til at skrive en symfoni, og det lod han sig ikke sige to gange.
I København modtog han vigtige musikalske impulser gennem bekendtskabet med Rikard Nordraak som trods beskeden musikuddannelse allerede havde fundet sin egen kompositionsstil. Tidsånden og kontakten med Nordraak bidrog til, at Grieg begyndte at arbejde med at kombinere folkemusikalske træk med kunstmusikalske teknikker.
I 1864 grundlagde Grieg sammen med blandt andre Horneman musikselskabet "Euterpe", som havde til formål at fremme ny nordisk musik. Grieg skrev nu de fire humoresker, op. 6, som var hans første udgivne komposition inspireret af norsk slåttemusikk. Med dette værk begyndte Grieg sin vej som stilfornyer i nordisk musikliv.
Omflakkende år I oktober 1866 rejste han til Christiania, hvor han fik et toårs engagement som leder af Det Philharmoniske Selskab. Til trods for modstand fra familierne giftede han sig i 1867 med sin kusine Nina Hagerup. Deres eneste barn, datteren Alexandra, født 1868, døde 13 måneder gammel. I 1869/70 opholdt han sig i Rom med støtte fra norske stat efter anbefaling fra Franz Liszt. Her traf han blandt mange andre kunstnere også Andreas Munch, Henrik Ibsen, den danske komponist Niels RavnkildeOm Niels Ravnkilde , besøgt 2/6-2010 og Giovanni SgambatiOm Giovanni Sgambati , besøgt 2/6-2010, vidunderbarn på klaver og senere komponist. I Rom blev han personlig bekendt med Franz Liszt, som udtalte sig rosende om Griegs musik. Liszt spillede hans nye a-mol koncert a prima vista for publikum og gav lovord om stykket.
thumb|Edvard og Nina Grieg 1871/72 var Grieg med på at skaffe hovedstaden en fast orkesterinstitution, Musikforeningen. Den repræsenterede et forstadium til det, som blev Oslo-Filharmonien. Grieg var inde i en produktiv periode præget af samarbejde med Bjørnstjerne Bjørnson. Han skrev blandt andet scenemusik til sagadramaet Sigurd Jorsalfar og udformede den store sagamonolog Bergliot som melodrama. Værkerne blev publiceret som opus 22 og 42.