Citroën C3 Picasso (type SH) er en personbilsmodel fra det franske bilmærke Citroën, som blev præsenteret på Paris Motor Show i oktober 2008. Den 4,08 meter lange mini-MPV er baseret på PF1-platformen fra Peugeot 207 og anden generation af Citroën C3. Efter Xsara Picasso, C8 og C4 Picasso er C3 Picasso den fjerde aktuelle MPV fra Citroën. Der bygges årligt 110.000 eksemplarer af C3 Picasso på fabrikken i Trnava i Slovakiet.

Salget begyndte i foråret 2009.

Generelt thumb|left|Interiør Kabinekonceptet orienterer sig mod konkurrenter som f.eks. Opel Meriva, Renault Modus eller Nissan Note. Derved kan bagagerummet rumme 385 til 1.506 liter. Derudover kan det delte og hældningsjusterbare bagsæde forskydes 15 centimeter og klappes frem, så det danner en plan ladeflade. Sidstnævnte kan igen forlænges ved at klappe det forreste passagersæde frem. På instrumentbrættet findes, ligesom i andre Citroën-modeller, et digitalt centralspeedometer. Til sikkerhedsudstyret hører udover ESP også ASR og seks airbags.

Det udvendige design er præget af runde hjørner og sorte stødlister. Et særligt kendetegn er de delte A-søjler, som kan give indtryk af en panoramaforrude. Sammen med panoramaglastaget, som er ekstraudstyr, danner alle ruderne en glasflade på 4,52 kvadratmeter.

Sikkerhed Modellen blev i 2009 kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på fire stjerner ud af fem mulige.Citroen C3 Picasso | Euro NCAP – For safer cars crash test safety rating (engelsk)

Motorer Motorprogrammet omfatter fire forskellige motorer; to i samarbejde med BMW udviklede benzinmotorer på 1,4 liter med 95 hk og 1,6 liter med 120 hk. Dieselmotoren er på 1,6 liter med commonrail-indsprøjtning og partikelfilter. Den findes i to versioner med 92 og 112 hk. Alle motorer undtagen HDi 110, som siden 2011 har sekstrins manuel gearkasse, har femtrins manuel gearkasse som standardudstyr.

Model Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeperiode Benzinmotorer VTi 95 16 1397 70 (95) / 6000 135 / 4000 12,2 178 2009 − VTi 120* 16 1598 88 (120) / 5560 160 / 4250 11,9 188 2009 − Dieselmotorer HDi 90 16 1560 66 (90) / 4000 215 / 1750 2009 − 2011 HDi 90 8 1560 68 (92) / 4000 230 / 1750 13,3 174 2011 − HDi 110 16 1560 80 (109) / 4000 245 / 1750 12,4 183 2009 − 2011 HDi 110 8 1560 82 (112) / 3600 270 / 1750 11,9 184 2011 − Kilder

Eksterne henvisninger

Officielt websted

C03 Picasso Kategori:Mini-MPV'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2009 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne