Vestamager er en områdebetegnelse for den vestlige del af Tårnby Kommune. Området strækker sig fra Finderupvej ved grænsen til Ørestad i nord, til Frieslandsvej i syd. Den østlige grænse er sværere at fastsætte, men i grove træk kan grænsen siges at gå ved Englandsvej. Områdets vestlige del består af Kalvebod Fælled. Derudover ligger de yderste områder mod sydøst tæt på Kastrup Lufthavns landingsbaner.
Området består af parcelhusbyggeri kendetegnet ved afrikanske og hollandske vejnavne samt rækkehus- og lejlighedsbyggerier såsom Kongelundsparken, Holdkærs Ager og Hyld Ager. Derudover ligger der i området også en masse kolonihaver.
Yderst ved grænsen til Dragør Kommune finder man ligeledes landligt miljø med gårde og deslige samt områder med selvbyggede huse nær Kongelunden.
På Vestamager ligger bl.a.: Vestamager Centeret Fodboldklubben Tårnby FF Fodboldklubben AB Tårnbys vestlige afdeling Vestamager Idrætsanlæg Kalvebod Fælled Skelgårdsskolen Skelgårdskirken Pilegårdsskolen
Kategori:Tårnby Kommunes geografi Kategori:Bydele og forstæder på Amager