thumb|Kort der viser Atlantas udbredelse i Fulton og DeKalb counties thumb|Atlanta set fra Piedmont Park Atlanta er hovedstad og største by i den amerikanske delstat Georgia, og hovedby i det niendestørste storbyområde i USA (nr. 81 i verden). Den er hovedby i Fulton County, selv om en del af storbyen ligger i DeKalb County. Byen Atlanta har indbyggere. I juli 2006 blev indbyggertallet i storbyområdet anslået til 5.478.667 efter Combined Statistical Area-metoden.
Storbyområdets indbyggertal er i løbet af det seneste årti forøget med mere end 1.150.000 mennesker, hvilket er den fjerdestørste absolutte tilvækst blandt alle storbyområder i USA. Atlanta er en af drivkræfterne i USA's "nye syden" og har i de seneste år, sammen med Miami og Dallas, udviklet sig fra byer med regional handel til byer med international handel.
Mens den amerikanske borgerrettighedsbevægelse var aktiv, erklærede Atlanta sig i modsætning til andre sydstatsbyer, der gik ind for raceadskillelse, for "byen der har for travlt til at hade." Byens progressive borgerrettigheder gjorde den i stigende grad til et populært sted at flytte hen for afroamerikanere, hvorved flertallet af byens indbyggere i 1972 var sorte. Afroamerikanere blev snart den dominerede politiske kraft i byen; siden 1974 har alle borgmestre i Atlanta været afroamerikanere, desuden er flertallet af byens brandchefer, politichefer og andre vigtige stillinger i bystyret besat af afroamerikanere.
I 1970'erne og 1980'erne flyttede hvide indbyggere ud af byen: indbyggertallet faldt med mere end 100.000 fra 1970 til 1990. Den tendens vendte sig, og med et socialt løft, er antallet af sorte faldet fra 69 procent i 1980 til 54 procent i 2005.
Atlanta her flere øgenavne, blandt andre A-Town (A-byen), A-T-L (efter den internationale lufthavns IATA-lufthavnskode), The Big Peach (den store fersken), The 4-0-4 (efter telefonområdekoden) og Hotlanta. I 1996 var byen vært for de olympiske sommerlege.
I byen ligger såvel CNN's hovedkvarter som Coca-Colas. Den har desuden en zoologisk have, Zoo Atlanta, og et af verdens største akvarier, Georgia Aquarium, der ligger centralt i "downtown" (centrum).
Den nærliggende internationale lufthavn er Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, og byen har et slags s-tog, MARTA, der løber fra lufthavnen i syd, gennem downtown til den nordlige del af byen, og en anden linje der løber fra øst til vest.
Byen er også kendt inde i hip-hop-verdenen, med rappere som Lil Jon, Jermaine Dupri, Young Jeezy, T.I. og Young Joc, som er stolte over at komme fra Atlanta. De fleste af de nævnte hip-hoppere er fra det afroamerikanske kvarter "college-park", der har godt 20.000 indbyggere.
Historie Indtil 1860
Området hvor Atlanta og forstæder blev opført, var oprindelig territorium der tilhørte creek- og cherokee-indianerne. Briterne havde i 1812 rekrutteret Creek-folket til at hjælpe sig under den Britisk-amerikanske krig. Creekerne angreb og nedbrændte Fort Mims i det sydøstlige Tennessee. Konflikten forstærkedes og blev kendt som Creek-krigen. Som modsvar byggede USA en række forter langs floderne Ocmulgee- og Chattahoochee, blandt andre Fort Daniel på toppen af Hog Mountain i det nuværende Norcross, og Fort Gilmer. Fort Gilmer lå ved siden af det vigtige indianersted kaldet Peachtree Standing, opkaldt efter et stort træ (som man ikke véd om virkelig var et ferskentræ). Stedet var et traditionelt mødested for indianerne på grænsen mellem creekernes og cherokeernes områder, hvor Peachtree Creek løber ind i Chattahoochee-floden. Fortet ændrede snart navn til Fort Peachtree.
Creek-området i den østlige del af storbyområdet (inklusive Decatur) blev åbnet for hvides bosættelse i 1823. I 1835 overgav lederne af Cherokee-folket deres område til regeringen mod at få land i vest under New Echota-traktaten, en traktat der med tiden førte til Trail of Tears.
I 1836 besluttede Georgia General Assembly at bygge jernbanen Western and Atlantic Railroad for at skabe en handelsrute til Midtvesten. Oprindelig skulle den have løbet fra Chattanooga til en lokalitet blot kaldet Terminus (endestation) et sted øst for Chattahoochee-floden, der med tiden skulle forbindes med Georgia Railroad fra Augusta og til jernbanen Macon and Western, der løb fra Macon til Savannah.
En række placeringer blev foreslået eller udnævnt til Terminus; historien er ikke helt klarlagt. I 1837 begyndte man arbejdet tæt på Hog Mountain i det nuværende Norcross, hvor Fort Daniel lå, men placeringen blev snart opgivet, fordi der var for mange bække, dale og stejle stigninger. Man flyttede til Montgomery's Ferry ved Fort Peachtree, og sparede derved 18.000 dollar per mile (1,6 km). Nogle historikere hævder, at Decatur, en by grundlagt i 1823 øst for det nutidige AtlantaMange af Atlantas forstæder var blomstrende byer før den første bygning i Atlanta blev opført, blandt andre Norcross, Decatur, Marietta og Lawrenceville, var blevet foreslået som Terminus, men blev afslået på grund af bekymringer om larm og kriminalitet.
Flere måneder senere i 1837, besluttede lovgiverne sig endelig for at placere Terminus' nulpunkt på et sted tæt ved det nuværende Georgia World Congress Center, fordi området var relativt fladt og ville gøre det nemmere at anlægge vendespor. (Nulpunktet blev senere flyttet et kort stykke, og er i dag under Five Points, der blev bygget på funderingspæle af jern oven over jernbanen.) Den første forretning, en købmandsbutik, blev åbnet på stedet i 1839 af John Thrasher og en Mr. Johnson.
Området omkring Terminus, der senere blev en del af byen, begyndte også at udvikle sig til by. En tydeligt afmærket indianersti, kendt som Peachtree Trail, havde længe løbet fra det nuværende Suwanee-område til Standing Peachtree. Mod syd, i det nuværende Campbelltown Road-område, blev Owl Rock Methodist Church grundlagt i 1828 af Richmond Barge og andre medlemmer af Mutual Rights-faktioen. I 1838 åbnede Henry Irby et værtshus og købmandsbutik på en sidevej, og stierne der førte til hans virksomhed blev til Paces Ferry Road og Roswell Road. To år senere blev en buks udstoppede hoved sat på en pæl foran værtshuset, og området fik efterhånden navnet Buck's Head (bukkens hoved), der blev til det nutidige Buckhead (bukkehoved).
I 1842 havde Terminus-bosættelsen seks bygninger og tredive beboere. Da en toetagers lagerbygning blev opført, bad beboerne om at bosættelsen kunne få navnet Lumpkin, efter Wilson Lumpkin, Georgias guvernør. Han bad dem i stedet om at lade bosættelsen få navn efter hans datter, hvorved Terminus blev til Marthasville. Kun tre år senere foreslog Georgia Railroads overjernbaneingeniør (J. Edgar Thomson) at omdøbe bebyggelsen til Atlantica-Pacifica, der hurtigt blev forkortet til Atlanta. Beboerne godkendte navnet – tilsyneladende upåvirkede af det faktum, at endnu var ikke et eneste tog ankommet – og i 1847 fik byen Atlanta et officielt bystyre.
De første gods- og passagertog på Georgia Railroad ankom i 1845. I 1846 blev en tredje jernbane, Macon & Western, ført til Terminus, og dermed blev den lille bosættelse forbundet med byerne Macon og Savannah, hvilket gav stor vækst i byen. I 1847 blev to hoteller bygget og der blev udgivet to aviser. Befolkningstallet eksploderede til 2.500 borgere. Den første borgmester blev valgt i 1848, samme år som det første mord fandt sted og det første fængsel opført. Et nyt byråd godkendte at der blev bygget fortove af træ, forbød erhvervsaktivitet om søndagen og udnævnte en politibetjent (marshal).
I 1854-55 var Atlanta blevet forbundet med Chattanooga med en ny jernbane. Byen var vokset til 6.000 borgere, og den havde ejendomsskatter, en bank, et dagblad, en fabrik der byggede transportvogne, et nyt murstenslager, et gasværk, gasbelysning i gaderne, et teater, et medicinstudium, foruden ungdomskriminalitetIfølge Fulton Countys storjury, et "onde af stor betydning, horderne af uregerlige og ondskabsfulde drenge, der hjemsøger byens gader ... dag og nat, særligt på sabbatten, til borgernes store irritation ..."
Borgerkrig og rekonstruktion Under den amerikanske borgerkrig var Atlanta et vigtigt jernbane- og militært forsyningsknudepunkt. I 1864 blev byen mål for en stor unionshærsinvasion (som romanen og filmen Borte med blæsten handler om). Det område, som Atlanta i dag dækker, var skueplads for flere slag, blandt andre slaget ved Peachtree Creek, slaget ved Atlanta og slaget ved Ezra Church. Den 1. september 1864 evakuerede konføderationsgeneral John Bell Hood Atlanta efter en fire måneder lang belejring ved unionshærens general William T. Sherman, og beordrede ødelæggelsen af alle offentlige bygninger og værdier muligvis tilhørende nordstaterne. Næste dag lod borgmester James Calhoun byen overgive sig, og den 7. september gav Sherman ordre til at civilbefolkningen skulle evakueres fra byen. Den 11. november gav han ordre til at byen skulle nedbrændes, som forberedelse til hans straffemarch mod syd.
Efter en indtrængende bøn fra fader Thomas O'Reilly fra Immaculate Conception Catholic Church, undlod Sherman at sætte ild til byens kirker og hospitaler. Det tilbageværende krigsmateriel blev ødelagt i efterspillet og under Shermans march mod havet. Atlantas fald var et springende punkt i borgerkrigen, og byens meget omtalte fald indgød selvtillid i nordstatsfolkene, og (sammen med slaget i Mobile Bay) førte det til genvalg af præsident Abraham Lincoln og konføderationens endelige overgivelse.
Byen rejste sig af asken – deraf byens våben, Fugl Føniks – og blev gradvist genopbygget. Den blev snart sydstaternes industrielle og handelsmæssige centrum. Fra 1867 til 1888 var der soldater fra USA's hær i McPherson Barracks (senere omdøbt til Fort McPherson) i det sydvestlige Atlanta, for at sikre rekonstruktionstidens reformer. For at hjælpe de nyligt frigivne slaver, oprettede den føderale guvernør Kontoret for de Frigivne, der medvirkede i grundlæggelsen af hvad der i dag er Clark Atlanta University, et af Atlanas historiske universiteter for sorte.
I 1868 blev Atlanta den femte by i delstaten, der blev udnævnt til hovedstad. Over for investorer reklamerede Henry W. Grady, dagbladet Atlanta Constitutions redaktør, for Atlanta som en by i det "Nye Syden", hvormed han mente en diversificering af økonomien væk fra landbrug, og et skift fra det "Gamle Sydens" holdning til slaveri og oprør. Som en del af arbejdet med at modernisere syden, støttede Grady og mange andre oprettelsen af Georgia School of Technology (nu Georgia Institute of Technology), der blev grundlagt i byens nordlige udkant i 1885.
Efter borgerkrigen og frem til nutiden I 1880 rejste søster Cecilia Carroll fra den katolske orden Sisters of Mercy, med tre ledsagere fra Savannah til Atlanta, for at tage sig af de syge. Med en samlet formue på kun 50 cent, åbnede søstrene Atlanta Hospital, byens første medicinske behandlingssted efter borgerkrigen. Senere blev det kendt som Saint Joseph's Hospital.
Efterhånden som Atlanta voksede, kom der etniske og racemæssig spændinger. Ved raceuroligherne i Atlanta i 1906 blev mindst 27 dræbt og flere end 70 såret. I 1913 kom Leo Frank, en jødisk værksfører på en fabrik i Atlanta, for retten for voldtægt og mord på en trettenårig hvid pige der var ansat på fabrikken. Hun var fra Atlantaforstaden Marietta. Efter tvivl om Franks skyld blev hans dødsdom i 1915 ændret til fængsel på livstid, hvilket medførte uroligheder. Frank blev bortført fra fængslet af prominente borgere og ført til Marietta, hvor han blev hængt.