Igor Fjodorovitj Stravinskij (født 17. juni 1882 i Oranienbaum, Rusland, død 6. april 1971 i New York City, USA) var en russiskfødt komponist, pianist og dirigent, som senere blev fransk (10. juni, 1934) og amerikansk (december 1945) statsborger. Han regnes bredt for at være en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige komponister og spillede en central rolle i udviklingen af modernistisk musik.
Stravinskij var kendt for sin stilistiske alsidighed. Han opnåede international berømmelse med sine balletter, som blev skrevet til impresarioen Sergej Djagilev og opført af Ballets Russes i Paris: L'Oiseau de feu (1910), Pétrouchka (1911) og Le Sacre du printemps (1913). Sidstnævnte værk var banebrydende og revolutionerede opfattelsen af rytme i musik. Le Sacre du printemps etablerede Stravinskij som en musikalsk revolutionær, der udfordrede tidens kompositoriske normer. Hans "russiske periode" fortsatte med værker som Renard (1916), L'Historie du soldat (1918) og Les noces (1923). Herefter fulgte i 1920'erne en nyklassicistisk periode, hvor han søgte inspiration i det 18. århundrede og anvendte traditionelle musikformer som concerti grossi, symfonier og fugaer. I 1950'erne begyndte Stravinskij at eksperimentere med tolvtonemusikken, og kompositionerne fra denne periode viser gennem deres rytmer og instrumentering tydelige forbindelser til hans tidligere værker.
Biografi
Opvækst (1882-1901) Stravinskij blev født den 17. juni 1882 i Oranienbaum nær Sankt Petersborg.Greene, Biographical Encyclopaedia, 1101.White, Stravinsky, 3-4. Hans far, Fjodor Stravinskij, var bassanger ved operahuset i Kyiv og Mariinskijteatret i Sankt Petersborg, mens hans mor, Anna Stravinskij, var datter af en højtstående ukrainsk embedsmand. Igor var den tredje af fire sønner. Stravinskij-familien havde fornem polsk-russisk afstamning og var bærere af Sulima-våbenskjoldet, som kan spores tilbage til det 14. århundrede.Vlad, Stravinsky, 3. Slægtens oprindelige navn var Sulima-Stravinskij, og navnet "Stravinskij" er afledt af floden Stréva i Litauen.Stravinskij og Craft, Memories, 6-17.
Stravinskij blev døbt i Sankt Nikolaj Katedralen i Sankt Petersborg. Fra sin tidlige barndom og frem til 1914 tilbragte han sine somre i den ukrainske by Ustyluh.White, Stravinsky, 5. Hans første skolegang var ved Det Andet Gymnasium i Sankt Petersborg, som han gik på indtil sine teenageår. Herefter blev han optaget på det private gymnasium Gourevitj, hvor han studerede historie, matematik, latin, græsk, kirkeslavisk, fransk, tysk og russisk. Stravinskij brød sig ikke om skolelivet og følte sig ensom: "Jeg mødte aldrig nogen, som tiltalte mig," har han udtalt.Stravinskij, Autobiography, 8.
Stravinskij udviklede allerede som barn en dyb kærlighed til musikken. Som 8-årig overværede han en opførelse af Pjotr Tjajkovskijs ballet Tornerose (1889) på Mariinskijteatret, en oplevelse der førte til en livslang fascination af både ballet og Tjajkovskijs musik. Han begyndte at tage klavertimer som 9-årig og modtog samtidig undervisning i musikteori og komposition.White, Stravinsky, 6-7. Som 15-årig havde Stravinskij mestret Felix Mendelssohns første klaverkoncert (1830) og afsluttede også en omarrangering af en strygekvartet af Aleksandr Glasunov for klaver. Glasunov var dog efter sigende ikke imponeret over Stravinskijs talent og anså ham for at være umusikalsk.Dubal, Essential Canon, 564.
Uddannelse og ungdomsværker (1901-1909) thumb|upright|right|21-årig Stravinskij, 1903. På trods af Stravinskijs musikalske talent ønskede hans forældre, at han skulle studere jura. I 1901 blev han derfor optaget på Sankt Petersborgs Universitet, hvor han studerede strafferet og retsfilosofi. Der var dog ikke mødepligt, og Stravinskij anslog selv, at han i løbet af sine fire år på universitetet deltog i færre end 50 forelæsninger.Dubal, Essential Canon, 665. I 1902 mødte han Vladimir Rimskij-Korsakov, søn af komponisten Nikolaj Rimskij-Korsakov, som var professor ved Sankt Petersborg Konservatorium og anerkendt som tidens førende russiske komponist. Stravinskij ønskede at møde Rimskij-Korsakov for at diskutere sine musikalske aspirationer og tilbragte derfor sommerferien 1902 med Vladimir og hans familie i den tyske by Heidelberg. Rimskij-Korsakov frarådede ham dog at søge ind på konservatoriet og opfordrede ham i stedet til at fortsætte med privatundervisning i musikteori.White, Stravinsky, 8.
Efter sin fars død i 1902 brugte Stravinskij mere tid på musikken end på jurastudierne. Den Blodige Søndag i 1905, som førte til en midlertidig nedlukning af universitetet, forhindrede ham desuden i at kunne gå til eksamen, og dette bidrog til hans beslutning om at hellige sig musikken fuldtud. Stravinskij begyndte herefter at studere komposition to gange om ugen under Nikolaj Rimskij-Korsakovs vejledning og kom til at betragte ham som en faderfigur. Deres lektioner fortsatte indtil Rimskij-Korsakovs død i 1908.Stravinskij, Autobiography, 24. I april 1906 modtog Stravinskij sit eksamensbevis for en halvt gennemført jurauddannelse og fokuserede herefter udelukkende på at komponere.Walsh, Stravinsky, 83. Omkring dette tidspunkt færdiggjorde han sit første værk, en symfoni i Es-dur. Ved Rimskij-Korsakovs død komponerede Stravinskij Chant funèbre (1908), der kun blev opført én gang og blev anset for tabt indtil dets genopdagelse i 2015.
På trods af den russisk-ortodokse kirkes forbud mod ægteskaber mellem familiemedlemmer, giftede Stravinskij sig i 1906 med sin kusine Jekaterina Nossenko. De boede i Stravinskij-familiens hjem ved Krjukov-kanalen i Sankt Petersborg, indtil de flyttede til Ustyluh, hvor Stravinskij selv tegnede deres hus. Han beskrev senere Ustyluh som sit "himmelske sted." Her skrev han mange af sine tidlige værker, og i dag findes et museum, der fokuserer på Stravinskijs liv, samt en årlig Stravinskij-festival i den nærliggende by Lutsk. Parrets to første børn, Fjodor og Ludmila, blev født i Ustyluh i henholdsvis 1907 og 1908.White, Stravinsky, 12.
Balletter og international berømmelse (1909-1920) thumb|left|upright|Sergej Djagilev, 1906. I februar 1909 blev Stravinskijs to værker Scherzo fantastique (1908) og Feu d'articfice (1909) uropført ved en koncert i Sankt Petersborg. Denne begivenhed markerede et afgørende vendepunkt i Stravinskijs karriere. Blandt publikum var Sergej Djagilev, grundlæggeren af Ballet Russes, der på det tidspunkt arbejdede på en iscenesættelse af en række russiske operaer og balletter til den kommende teatersæson i Paris. En af de nye produktioner skulle være en ballet baseret på det russiske eventyr om ildfuglen.White, Stravinsky, 15. Djagilev henvendte sig først til komponisten Anatolij Ljadov, men da Ljadov anslog, at han skulle bruge et år på at skrive musikken, spurgte Djagilev i stedet Stravinskij.White, Stravinsky, 16.
L'Oiseau de feu havde premiere på Pariseroperaen den 25. juni 1910 og blev mødt med stor begejstring, hvilket medførte, at Stravinskij hurtigt blev internationalt kendt.Walsh, Stravinsky, 142-143.Whiting, Life and Times, 30. I sommeren 1910 flyttede han med sin gravide hustru til La Baule i Frankrig, og om efteråret videre til Clarens i Schweiz, hvor Jekaterina fødte deres anden søn, Svjatoslav.Walsh, Stravinsky, 145. Familien tilbragte somrene i Ukraine og vintrene i Schweiz.White, Stravinsky, 33. Djagilev bestilte snart endnu en ballet af Stravinskij, Pétrouchka, baseret på et russisk eventyr om en dukke, der forelsker sig i en ballerina. Selvom Pétrouchka ikke opnåede samme omgående succes som L'Oiseau de feu ved premieren på Théâtre du Châtelet i 1911, konsoliderede værket Stravinskijs ry som en banebrydende komponist.
Stravinskijs tredje ballet til Ballets Russes, Le Sacre du printemps, skabte en sensation og forårsagede opstand blandt anmeldere, musikere og publikum. Balletten, baseret på en fortælling af Nikolaj Rerikh, skildrer et hedensk ritual, hvor en ung pige udvælges til at danse sig til døde som en forårsofring til solguden Jarilo. Stravinskijs musik var revolutionerede med sin eksperimenterende tonalitet, komplekse rytmer og dissonans. Den radikale koreografi og musik førte til deciderede optøjer ved premieren på Théâtre des Champs-Élysées den 29. maj 1913.
Kort tid efter premieren på Le Sacre du printemps blev Stravinskij syg af tyfus og blev indlagt på et hospital i Paris. I juli 1913 vendte han tilbage til Ustyluh, hvor han brugte resten af sommeren på at færdiggøre sin første opera, Le Rossignol, baseret på H.C. Andersens eventyr Nattergalen (1843).Stravinskij og Craft, Stravinsky, 100-102.Stravinskij og Craft, Stravinsky, 111-114. I januar 1914 blev Stravinskijs fjerde barn, Maria Milena, født, men kort efter fik hans hustru Jekaterina konstateret tuberkulose og blev indlagt på et sanatorium i Leysin, Schweiz. Stravinskij flyttede ind i et nærliggende hus, hvor han færdigjorde Le Rossignol.Walsh, Stravinsky, 224.Stravinskij og Craft, Stravinsky, 119. Operaen fik premiere i Paris i maj 1914. Oprindeligt havde Det Frie Teater i Moskva købt værket for 10.000 rubler, men teatret gik konkurs inden opførelsen.Walsh, Stravinsky, 233.Walsh, Stravinsky, 230.Stravinskij og Craft, Stravinsky, 113. Modtagelsen af Le Rossignol var blandet, da publikum og anmeldere, efter det kraftfulde Le Sacre du printemps, havde forventet noget mere voldsomt end operaens sarte og delikate klang. Ikke desto mindre blev komponister som Maurice Ravel, Béla Bartók og Reynaldo Hahn stærkt begejstrede for værket og fremhævede en mulig indflydelse fra Arnold Schönberg.Stravinskij og Craft, Stravinsky, 120.
thumb|Støtter og medlemmer af Ballets Russes, 1911. I april 1914 vendte Stravinskij-familien tilbage til deres feriehus i Clarens. Kort efter udbrød 1. verdenskrig, og Stravinskij, der blev fritaget fra militærtjeneste på grund af helbredsproblemer, skyndte sig til Ustyluh for at hente familiens ejendele inden Europas grænser lukkede.Oliver, Igor, 74. I juni 1915 flyttede familien fra Clarens til Morges nær Lausanne ved Genevesøen, hvor de boede indtil 1920.Stravinskij og Craft, Stravinsky, 136-137. I december debuterede Stravinskij som dirigent ved to støttekoncerter arrangeret af Røde Kors, hvor han dirigerede L'Oiseau de feu.White, Stravinsky, 37. Krigen og den efterfølgende russiske revolution i 1917 forhindrede ham i at vende tilbage til sit fædreland.Stravinskij og Craft, Stravinsky, 469.
Mod slutningen af 1910'erne oplevede Stravinskij økonomiske problemer, da først Rusland og senere Sovjetunionen ikke anerkendte Bernerkonventionens bestemmelser om ophavsret, hvilket gjorde det umuligt for ham at modtage licensafgifter for opførelser af hans værker med Ballets Russes.White, Stravinsky, 85. Han bebrejdede Sergej Djagilev for sin økonomiske situation og anklagede ham for kontraktbrud. Mens Stravinskij arbejdede på det sceniske værk L'Historie du soldat, søgte han økonomisk støtte hos den schweiziske filantrop Werner Reinhardt, som indvilligede i at sponsorere projektet. Reinhardt garanterede også for stykkets uropførelse i Lausanne i september 1918.White, Stravinsky, 47-48. Som tak dedikerede Stravinskij L'Historie du soldat til Reinhardt og gav ham det originale partitur.Keller, Chamber Music, 456. I 1919 sponsorerede Reinhardt flere opførelser af Stravinskijs kammerværker, og som tak dedikerede Stravinskij tre klarinetstykker til Reinhardt, som selv var amatørklarinettist.Stravinskij, Autobiography, 83.White, Stravinsky, 50.
Livet i Frankrig (1920-1939)