Canberra er Australiens hovedstad med 410.301 indbyggere. Byen er den eneste større by i Australien, som ikke ligger ved kysten. Den er beliggende i den nordlige del af hovedstadsterritoriet Australian Capital Territory (ACT), 280 km sydvest for Sydney og 660 km nordøst for Melbourne.
I 1901 da Australien blev samlet til et land, planlagde man at bygge byen Canberra. Beliggenheden blev valgt i 1908 som et kompromis mellem Australiens to rivaliserende byer Sydney og Melbourne. I 1927 blev byen hovedstad for Australien.
Canberra er den eneste australske storby, som er planlagt og som hovedstad med eget territorium, kan den sammenlignes med Washington D.C. og Brasília.
Canberra har mange statsinstitutioner, men langt færre industri– og handelsvirksomheder end andre store australske byer. Historie Før den europæiske bosættelse i Australien var området, hvor Canberra senere blev bygget, beboet af indfødte australiere (aboriginere). Antropologen Norman Tindale mener at det primært var Ngunnawal-folket, som holdt til i området, mens Ngarigo-folket levede umiddelbart syd for ACT, Wandandian-folket mod øst, Walgulu-folket også mod syd, Gandangara-folket mod nord og Wiradjuri-folket mod nordvest. Arkæologiske spor efter bosættelser omfatter beboede klippehuler, klippemalerier og indhugninger, gravsteder, lejrsteder, stenbrud, stenredskaber og stensætninger. Fundene tyder på, at området har været beboet i 21.000 år.
left|250px|thumb|Blundells Cottage, bygget omkring 1860, er en af de få bygninger, der er tilbage fra de første hvide bosættelser ved Canberra. Den europæiske udforskning og bosættelse af området startede allerede i 1820'erne. Der var fire ekspeditioner mellem 1820 og 1824. Den hvide bosættelse startede formentligt i 1823, da kvæghyrder (stockmen), der arbejdede for Joshua John Moore, byggede en gård på det, der i dag er Acton Peninsula ved Burley Griffin-søen. Moore ansøgte formelt om at købe stedet 16. december 1826 og gav ejendommen navnet "Canberry". Et brev til Moore 30. april 1827 gav ham tilladelse til at beholde 1000 acres (405 ha) ved Canberry.
Den europæiske befolkning i området omkring Canberra voksede langsomt gennem det 19. århundrede. Blandt dem var Campbell-familien i "Duntroon". Deres imponerende stenhus er nu officersmesse på Royal Military College, Duntroon. Campbell-familien hjalp andre familier med at bosætte sig mod, at de betalte med deres arbedskraft. Det gjaldt blandt andre familien Southwell i "Weetangera". Andre tidlige bosætterfamilier var de sammengifte Murray og Gibbes, som ejede Yarralumla fra 1830'erne til 1881. Ejendommen er i dag den officielle residens for Australiens generalguvernør.
Den ældste eksisterende offentlige bygning i den indre by er den anglikanske kirke St. John the Baptist i forstaden Reid. Kirken blev indviet i 1845. St. Johns kirkegård har de ældste gravsteder i området. Efterhånden som den europæiske tilstedeværelse øgedes, svandt den indfødte befolkning, hovedsageligt på grund af sygdomme som kopper og mæslinger.
Grundlæggelse af en ny hovedstad thumb|250px|right|Åbningen af parlamentet i maj 1927. Forberedelserne til en australsk forbundsstat førte i slutningen af det 19. århundrede også til planer om en ny national hovedstad. Lange diskussioner mellem rivalerne Sydney og Melbourne førte ikke til noget resultat, og derfor indgik man et kompromis: den nye hovedstad skulle bygges i New South Wales mindst 100 km fra Sydney, og Melbourne skulle være midlertidigt sæde for parlamentet (uden at blive benævnt "hovedstad"), mens den nye hovedstad blev bygget. Stedet for den nye hovedstad førte til nye diskussioner. Til sidst var der to kandidater: Canberra og Dalgety, som lå tæt på grænsen til Victoria. Avisejeren John Gale rundsendte en pamflet med titlen 'Dalgety or Canberra: Which?' til alle syv statsparlamenter og forbundsparlamentet, hvor han agiterede for Canberra. Efter manges mening var det, sammen med opmålinger udført af statens landmåler Charles Scrivener, afgørende for valget af Canberra. Staten New South Wales afstod området, som til at begynde med blev kaldt Federal Capital Territory, til forbundsstaten. En international konkurrence om hovedstadens byplan blev 24. maj 1911 udskrevet af Department of Home Affairs (indenrigsministeriet). I 1913 blev en byplan, udarbejdet af det amerikanske ægtepar Walter Burley Griffin og Marion Mahony Griffin, kåret som vinder. Samme år blev Burley Griffin udnævnt som chef for byggeriet af den nye hovedstad.
Canberra som hovedstad Ved en ceremoni på Kurrajong Hill 12. marts 1913 blev byen officielt navngivet af Lady Denman, generalguvernør Lord Denmans kone. Stedet er senere blevet til Capital Hill og stedet for det nuværende Parliament House. Canberra Day er i dag hellidag i ACT på den anden mandag i marts som minde om byens grundlæggelse. Efter ceremonien lagde bureaukratiske problemer hindringer for Griffins arbejde. En kongelig kommission afgjorde i 1916, at hans autoritet var blevet undergravet af visse myndighedspersoner. Griffins forhold til de australske myndigheder var anstrengt og manglende bevillinger betød, at da han stoppede i 1920, var kun lidt arbejde blevet udført. På det tidspunkt havde Griffin revideret sin plan, overvåget jordarbejdet til de store avenuer og grundlagt Glenloch Cork Plantation.
Forbundsstatens parlament flyttede til Canberra 9. maj 1927 med åbningen af en midlertidig parlamentsbygning (Provisional Parliament House). Premierminister Stanley Bruce flyttede officielt ind i The Lodge, som er den australske premierministers bolig, få dage tidligere. Den planlagte udvikling af byen blev forsinket af depressionen i 1930'erne og 2. verdenskrig. Nogle af de planlagte projekter, som to katedraler, en romersk-katolsk og en anglikansk, blev aldrig gennemført.
300px|thumb|To af Canberras kendemærker, Parliament House og Old Parliament House (i forgrunden). Commonwealth Place strækker sig langs søen og omfatter den internationale flagparade. Videnskabscenteret Questacon ligger til højre. Fra 1920 til 1957 arbejdede tre komiteer med planlægning af Canberras udvikling, først Federal Capital Advisory Committee, derefter Federal Capital Commission og til sidst National Capital Planning and Development Committee. De havde kun en rådgivende funktion, og mange beslutninger blev taget uden om dem, hvilket gjorde udbygningen endnu mere ineffektiv.
Den største begivenhed i Canberra op til 2. verdenskrig var den 24. konference arrangeret af ANZAAS, et australsk-new zealandsk naturvidenskabeligt selskab, i januar 1939. Avisen The Canberra Times beskrev det som "en symbolsk beivenhed ... i verdens yngste hovedstads historie". Byen havde ikke indkvarteringsmuligheder til alle 1.250 delegerede, og man måtte lave en teltby ved Molonglo River. En af de fremtrædende talere var H. G. Wells, som var generalguvernør Lord Gowries gæst i en uge. Konferencen faldt sammen med en hedebølge i det sydøstlige Australien, hvor temperaturen i Canberra nåede over 42° C 11. januar. Fredag 13. januar kostede skovbrande 71 mennesker livet i Victoria, og Wells rejste sammen med generalguvernøren rundt i de truede områder.Stephen Wilks, "The visitation of 1939", The Canberra Times, 29. juni 2000, p. 11
Umiddelbart efter krigens blev Canberra kritiseret for at ligne en landsby, og dens rodede samling af bygninger blev kaldt grim. Canberra blev ofte nedladende beskrevet som "flere forstæder der leder efter en by". Premierminister Robert Menzies anså hovedstadens tilstand for at være en skændsel, og han satte gang i udviklingen af byen. Han fyrede to ministre, som havde ansvaret for Canberras udvikling, fordi han var utilfreds med deres indsats. Menzies var premierminister fra 1949 til 1966, og i løbet af den tid voksede byen hurtigt. Befolkningen voksede mere end 50 % for hver 5-års periode fra 1955 to 1975. Flere statsinstitutioner blev flyttet fra Melbourne til Canberra efter krigen og staten byggede nye boliger til de mange nye indbyggere.
National Capital Development Commission (NCDC), som blev oprettet i 1957 fik i modsætning til sine forgængere besluttende myndighed, og den afsluttede fire årtiers diskussioner om den endelige form og design af Lake Burley Griffin—det centrale element i Griffins byplan—og konstruktionen var færdig i 1964 efter fire års arbejde. Færdiggørelsen af søen var grundstenen i udviklingen af Griffins Parliamentary Triangle. Siden søens konstruktion er forskellige statslige bygninger blevet opført langs dens bredder.
Det nyopførte Australian National University blev udvidet, og skulpturer og monumenter blev opført. Et nyt Nationalbibliotek blev opført i 1960. Det blev efterfulgt af en ny højesteretsbygning og kunstmuseet National Gallery. De indre forstæder i Canberra Central (ofte kaldt North Canberra og South Canberra) blev yderligere udbygget i 1950'erne, og udvikling af distrikterne Woden Valley og Belconnen begyndte henholdsvis i midten og i slutningen af 1960'erne. Mange af de nye forstæder blev opkaldt efter australske politikere som Barton, Deakin, Reid, Braddon, Curtin, Chifley og Parkes.
thumb|300px|Canberra set fra Mount Ainslie med Lake Burley Griffin og Mount Stromlo i baggrunden.
9. maj 1988 åbnede en ny og større parlamentsbygning på Capital Hill som del af festlighederne for Australiens 200-års dag, og Commonwealth Parliament flyttede dertil fra Provisional Parliament House, som i dag kaldes Old Parliament House.
I December 1988 fik ACT fuldt selvstyre efter en ny lovgivning fra Commonwealth Parliament. Efter det første valg 4. marts 1989 blev en forsamling med 17 medlemmer, Legislative Assembly, 11. maj nedsat i midlertidige lokaler på Constitution Avenue i Civic. I 1994 flyttede det til permanente lokaler på London Circuit. Det australske arbejderparti, Australian Labor Party, dannede ACTs første regering under ledelse af chief minister Rosemary Follett, som også var Australiens første kvindelige regeringsleder.
Dele af Canberra blev ramt af skovbrande 18. januar 2003. Fire mennesker mistede livet, 435 blev såret og mere end 500 boliger brændte. De store forskningsteleskoper på Australian National Universitys Mount Stromlo Observatory gik også tabt.
I hele 2013 blev 100-året for Canberras navngivning fejret med en række arrangementer. 11. marts 2014, på den sidste dag i jubilæumsåret, blev skulpturen Canberra Centenary Column afsløret i City Hill.
Geografi thumb|left|Området omkring Canberra set fra rummet
thumb|left|Bykort over Canberra.
Canberra dækker et areal på 814,3 km² og ligger tæt på Brindabella Ranges omkring 150 km fra Australiens østkyst. Størstedelen af byen er beliggende 580 meter over havets overflade. Det højeste punkt er Mount Majura på 888 meter. Andre højdepunkter er Mount Taylor (855 meter), Mount Ainslie (843 meter), Mount Mugga Mugga (812 meter) og Black Mountain (812 meter).
Den oprindelige skov i området omkring Canberra var næsten udelukkende eucalyptus, der primært blev brugt som brænde. I begyndelsen af 1960'erne var den oprindelige skov fældet. Skovbrug begyndte i 1915, hvor man prøvede forskellige træsorter, heriblandt Monterey-fyr, på skråningerne af Mount Stromlo. Siden dengang er beplantningerne blevet udvidet. Som en sidegevinst har det reduceret erosionen i området, og skovene er også populære til rekreative formål.
thumb|250px|right|Canberras beliggenhed i ACT. Canberras vigtigste byområder er vist med gult: Canberra Central (North Canberra og South Canberra), Woden Valley, Belconnen, Weston Creek, Tuggeranong og Gungahlin. Canberra spreder sig ud over Ginninderra-sletten, Molonglo-sletten, Limestone-sletten og Tuggeranong-sletten (Isabellas Slette). Molonglo River, som løber gennem Molonglo-sletten er blevet opdæmmet, så den danner Lake Burley Griffin. Molonglo løber ud i Murrumbidgee nordvest for Canberra. Murrumbidgee løber derfra mod nordvest mod byen Yass i New South Wales. Queanbeyan River løber ud i Molonglo River ved Oaks Estate lige inden for ACT's grænser.