Estagel () er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Byen ligger rent geografisk i landskabet Fenouillèdes, men hører historisk til det catalansk-talende Roussillon.

Geografi Estagel ligger ved floden Agly, 25 km vest for Perpignan.

Historie Området omkring Estagel har været beboet siden forhistorisk tid. I nabokommunen Tautavel er der fundet spor af mennesker for 450.000 år siden. I Estagel er de ældste tegn på mennesker fra perioden 35.000 til 10.000 fvt. I kommunen findes også levn fra romerne, visigoterne og maurerne.

Estagel nævnes første gang i pavelige bulletiner fra 951 og 1119, hvor det angives at byen tilhører abbediet Lagrasse ca. 50 km mod nord.

I perioden mellem 1258 (Corbeil-traktaten) og 1659 (Pyrenæerfreden) var Estagel beliggende i Aragonien og Spanien helt op af grænsen til Frankrig. Det var en urolig periode, hvor egnen flere gange blev passeret af franske og spanske hære. I 1639 generobrede Frankrig byen, hvis borgere gjorde stor modstand.

Siden Pyrenæerfreden har byen været mere rolig.

Den kendte astronom og politiker François Arago blev født i Estagel i 1786.

Demografi Udvikling i folketal

Kilder

Eksterne henvisninger

Pyrénées Catalanes (fransk)

Kategori:Byer i Pyrénées-Orientales