Sergio Javier Goycochea (født 17. oktober 1963 i Lima, Argentina) er en tidligere argentinsk fodboldspiller (målmand), der blev berømt under VM i 1990 i Italien.

Goycochea deltog ved VM i 1990 som reserve for førstemålmanden Nery Pumpido, der blev skadet i det indledende gruppespil. I både argentinernes 1/8-finale mod Brasilien, kvartfinale mod Jugoslavien og semifinale mod Italien storspillede han, og holdt et ellers svagt argentinsk hold inde i turneringen. Mod både Jugoslavien og Italien blev han helten efter straffesparkskonkurrence. I finalen mod Vesttyskland kunne han dog ikke redde det afgørende straffespark fra Andreas Brehme, der gav tyskerne en 1-0 sejr. Efter finalen blev han kåret til turneringens bedste målmand, og blev samme år også hædret som Årets fodboldspiller i Argentina.

Han nåede i alt at spille 44 landskampe. Han var med til at vinde to udgaver af Copa América, Confederations Cup 1992 og deltog desuden ved VM i 1994 i USA.

Goycochea spillede på klubplan blandt andet for River Plate, Vélez Sársfield, Racing Club og Newell's Old Boys i hjemlandet, og var desuden udlandsprofessionel hos Brest i Frankrig og Internacional i Brasilien.

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Argentina Kategori:Fodboldspillere fra Club Atlético River Plate Kategori:Fodboldspillere fra Racing Club de Avellaneda Kategori:Fodboldspillere fra Stade Brest 29 Kategori:Fodboldspillere fra Sport Club Internacional Kategori:Fodboldspillere fra Club Atlético Vélez Sársfield Kategori:Fodboldspillere fra Newell's Old Boys Kategori:Fodboldspillere fra Millonarios Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994