Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien. Det er den næststørste nulevende katteart efter tigeren, hvor nogle hanner kan veje over 250 kg. Der findes vilde løver i det subsahariske Afrika og i Asien (hvor en truet bestand lever i Gir Forest National Park I Indien). Løverne forsvandt fra Nordafrika og Sydvestasien for mange år siden, men dog i historisk tid. Indtil slutningen af Pleistocæn, for omkring 10.000 år siden, var løven det mest udbredte landpattedyr efter mennesket. Den kunne findes i størstedelen af Afrika, igennem hele Eurasien fra det vestlige Europa til Indien, og i Amerika fra Yukon til Peru.
I naturen lever hanner sjældent mere end 10 til 14 år, da de skader de pådrager sig ved konstant at slås med andre hanner væsentligt reducerer deres levetid. I fangenskab kan de leve i mere end 20 år. Løven opholder sig typisk på savannen og på græssletter, selvom de kan søge til bushen og skove. Løver er usædvanligt sociale dyr sammenlignet med andre katte. En løveflok består af beslægtede hunner og unger, samt en mindre gruppe voksne hanner. Grupper af hunløver jager typisk sammen, og angriber normalt store hovdyr. Løver er øverst i fødekæden, og indgår som en vital del af økosystemet, selvom de også æder ådsler, hvis muligheden byder sig. Løver jager normalt ikke mennesker, selvom der har været eksempler på at det er sket.
Løven er en sårbar art, og bestanden i Afrika blev i løbet af de sidste to årtier af det 20. århundrede reduceret med 30-50 %. Indeholder en længere beskrivelse af hvorfor arten er sårbar. Løvebestande har svært ved at opretholde sig selv udenfor reservater og nationalparker. Selvom grunden til tilbagegangen ikke er fuldt forstået, så er tab af levesteder og konflikter med mennesker i øjeblikket de to største kilder til bekymring. Løver er blevet holdt i menagerier siden romerriget, og har været meget eftertragtede til fremvisning i zoologiske haver over hele verden siden slutningen af det 18. århundrede. Flere zoologiske haver samarbejder globalt i avlsprogrammer for den truede asiatiske underart.
Hanløven kan let genkendes på sin manke. Løven, især hannens hoved, er et af de bedst kendte dyresymboler i menneskelig kultur. Der eksisterer afbildninger helt tilbage fra den senpalæolitiske epoke, fra figurer og malerier fra Lascaux-hulerne og Chauvetgrotten til stort set alle oldtids- og middelalderkulturer hvor løven har levet. Løven er også blevet meget brugt i skulpturer, i malerier, på nationalflag, og i moderne film og litteratur.
Etymologi Ordet løve kommer fra middelnedertysk leu/lewe/louwe (ligesom det tyske Löwe), og endnu tidligere fra oldhøjtysk leo/lewo/louwo. I sidste ende nedstammer ordet fra latin leo og oldgræsk λέων (léōn).
Taksonomi og udvikling Løven er en art i slægten Panthera, og dens nærmeste slægtninge er nogle af de andre arter i denne slægt: tigeren, jaguaren og leoparden. Løven udviklede sig i Afrika for mellem 1 million og 800.000 år siden, før den spredte sig gennem den holarktiske region. Den er første gang registreret som fossil i Europa for 700.000 år siden som underarten Panthera leo fossilis ved Isernia i Italien. Det var denne løveart, den senere huleløve (Panthera leo spelaea) udviklede sig fra for omkring 300.000 år siden. I løbet af den sene Pleistocæn spredte løven sig til Nord- og Sydamerika og udviklede sig til Panthera leo atrox, den amerikanske løve. Løven uddøde i det nordlige Eurasien og Amerika i slutningen af den sidste istid for omkring 10.000 år siden; dette kan have skyldtes, at den pleistocæne megafauna uddøde.
Underarter thumb|Afrikansk (øverst) og asiatisk (nederst) løve som illustreret i Johnsons Book of Nature Traditionelt er der blevet anerkendt tolv underarter af nulevende eller uddøde løver, hvoraf den største var Atlasløven.Barbary Lion – Panthera leo leo – Largest Lion Subspecies Retrieved on 19 September 2007 Underarterne blev adskilt på forskelle i mankens udseende, størrelse og udbredelse. Da disse egenskaber er meget intetsigende og kan variere fra individ til individ, var de fleste af disse former muligvis slet ikke rigtige underarter – specielt da de ofte var baseret på materiale, hvis oprindelsessted ikke var kendt (ofte fra zoologiske haver), og som kunne have "påfaldende, men unormale" morfologiske egenskaber. I dag accepteres generelt kun otte underarter, men en af disse (kapløven, tidligere beskrevet som Panthera leo melanochaita) er muligvis også ugyldig. Selv de tilbageværende syv underarter kan være for mange; mitokondrievariation blandt nulevende afrikanske løver er beskeden, hvilket kunne tyde på, at alle sub-sahariske løver kan betragtes som en enkelt underart eller muligvis deles i to centrale klader: en vest for Great Rift Valley og en øst for. Løver fra Tsavo i det østlige Kenya er genetisk meget tættere på løver i Transvaal (Sydafrika) end på løver i Aberdarebjergene i det vestlige Kenya.
Recente Der anerkendes i dag otte recente (holocæne) underarter: Asiatisk løve, P. l. persica var engang vidt udbredt fra Tyrkiet, tværs over Sydvestasien, til Pakistan, Indien og selv Bangladesh. Store løveflokke og det faktum, at de var aktive om dagen, gjorde dem nemmere mål for krybskytter end tigre og leoparder; nu eksisterer der omkring 300 i og omkring Gir-skoven i Indien. Atlasløve, P. l. leo er uddød i naturen på grund af umådeholden jagt, selvom der muligvis stadig eksisterer eksemplarer i fangenskab. Dette var en af de største løveunderarter, hvis hanner angiveligt kunne blive 3–3,3 meter lange og veje mere end 200 kg. De strakte sig fra Marokko til Ægypten. Den sidste vildtlevende atlasløve blev dræbt i Marokko i 1920. Vestafrikansk løve, P. l. senegalensis findes i det vestlige Afrika, fra Senegal til Nigeria. Congoløve, P. l. azandica findes i de nordøstlige dele af DR Congo. Masailøve, P. l. nubica, også kendt som den østafrikanske løve, findes i Østafrika, fra Etiopien og Kenya til Tanzania og Mozambique. Varieteten Tsavoløve lever i Kenya ved Tsavo nationalpark. Katangaløve, P. l. bleyenberghi, også kendt som den sydvestafrikanske løve, findes i Sydvestafrika, Namibia, Botswana, Angola, Katanga (DR Congo), Zambia og Zimbabwe. Transvaalløve, P. l. krugeri, også kendt som den sydøstafrikanske løve, findes i Transvaal-regionen i det sydøstlige Afrika, herunder i Kruger National Park. Kapløve, P. l. melanochaita, uddøde i naturen omkring 1860. Resultater af mitokondrisk DNA-forskning understøtter ikke en status som unik underart. Det er muligt, at kapløven blot var den sydligste population af den stadig eksisterende P. l. krugeri.
Pleistocæne Der fandtes flere yderligere underarter af løver i forhistorisk tid: P. l. atrox, kendt som den amerikanske løve eller amerikanske huleløve, eksisterede i stort antal i Amerika fra Canada til Peru i den pleistocæne epoke indtil for omkring 10.000 år siden. Denne form, samt huleløven, betragtes sommetider som separate arter, men nylige fylogenetiske studier antyder, at de begge er underarter af løven (Panthera leo).Barnett, Ross et al. (2009): Phylogeography of lions (Panthera leo ssp.) reveals three distinct taxa and a late Pleistocene reduction in genetic diversity Mol. Ecol. Vol.18, p.1668-1677. Dette var en af de største underarter af løver, der har eksisteret, og dens kropslængde bliver vurderet til at have været 1,6-2,5 m. P. l. fossilis var udbredt for omkring 500.000 år siden; der er blevet fundet fossiler i Tyskland og Italien. Underarten var større end nutidens afrikanske løver og kunne blive på størrelse med den amerikanske huleløve.Ernst Probst: Deutschland in der Urzeit. Orbis Verlag, 1999. thumb|Huleløver i Lascaux-hulerne. P. l. spelaea, kendt som huleløven opstod i Eurasien for 300.000 til 10.000 år siden. Denne art er kendt fra hulemalerier fra ældre stenalder (som vist til højre) samt elfenbensfigurer og andet, der tyder på at den havde udstående ører, haledusk, måske svage tigerlignende striber og at i det mindste nogle havde krave eller primitiv manke omkring halsen, det vil sige muligvis hanner. P. l. vereshchagini, er en form fundet i Jakutien (Rusland), Alaska (USA), og Yukon (Canada). Analyser af kranier og kæber af denne løve viser, at den var tydeligt større end den europæiske huleløve og mindre end den amerikanske løve.
Tvivlsomme P. l. sinhaleyus, kendt som Sri Lanka-løven, lader til at have uddøet for omtrent 39.000 år siden. Den kendes kun fra to tænder fundet i aflejringer ved Kuruwita. På grundlag af disse tænder konkluderede P. Deraniyagala i 1939, at der fandtes endnu en underart. P. l. europaea, kendt som den europæiske løve, var sandsynligvis identisk med Panthera leo persica eller Panthera leo spelea; dens status som underart er ikke bekræftet. Den uddøde omkring 100 e. Kr. som følge af kraftig jagt fra romere og grækere. Den levede på Balkan, den apenniniske halvø, i det sydlige Frankrig og på den iberiske halvø.
P. l. youngi eller Panthera youngi, levede for 350.000 år siden. Dens slægtskab med de nulevende løve-underarter er uklar, og det er sandsynligt, at den er en særskilt art. P. l. maculatus, kendt som Marozi eller den prikkede løve, menes sommetider at have været en særskilt underart, men kan være en voksen løve, som har bevaret sit plettede mønster fra da den var unge. Hvis det var en særskilt underart, snarere end et lille antal anderledes farvede individer, har den været uddød siden 1931. Mindre sandsynligt er det, at det var en naturlig leopard-løve-hybrid (ofte kaldt en "leopon".)
Hybrider
Løver er kendt for at kunne parre sig med tigere (oftest de sibiriske og belgalske underarter) og derved skabe hybrider kaldet ligere og tigoner. De er også blevet krydset med leoparder, hvilket har skabt leoponer, samt jaguarer, som har skabt jaglioner. Marozien er angiveligt en plettet løve eller en naturligt forekommende leopon, mens den congolesiske plettede løve er en kompleks løve-jaguar-leopard-hybrid kaldet en lijagulep. Sådanne hybrider blev engang ofte fremavlet i zoologiske haver, men dette frarådes nu på grund af fokus på at bevare arter og underarter. Hybrider avles stadig i private menagerier og i zoologiske haver i Kina.
Ligeren er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger. Da det væksthæmmende gen fra huntigeren mangler, overføres kun det vækstfremmende gen fra hanløven til ungen, hvilket gør at ligeren vokser sig langt større end begge forældre. De har fysiske og adfærdsmæssige egenskaber fra begge forældrearter (prikker og striber på en sandfarvet baggrund). Hanligere er altid sterile, men hunligere er typisk frugtbare. Hanner har omkring 50 % chance for at få en manke, men hvis de gror en, så vil den typisk være beskeden: omkring 50 % i størrelse af en normal løvemanke. Ligere er typisk mellem 3,0 og 3,7 m lange og kan veje mellem 360 og 450 kg eller mere. Den mindre udbredte tigon er en krydsning mellem en løvinde og en hantiger. Løven er således kun den tredjestørste katteart, hvis man medregner hybridarten liger.
Fysiske kendetegn thumb|left|Kranie fra en moderne løve i Kruger National Park