Låsby Sogn er et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift).
Låsby Sogn blev i 1855 anneks til Dallerup Sogn. Begge sogne hørte til Gjern Herred i Skanderborg Amt. Trods annekteringen var Dallerup og Låsby to selvstændige sognekommuner. Ved kommunalreformen i 1970 blev Dallerup indlemmet i Gjern Kommune, som ved strukturreformen i 2007 indgik i Silkeborg Kommune, mens Låsby blev indlemmet i Ry Kommune, som ved strukturreformen indgik i Skanderborg Kommune.
I Låsby Sogn ligger Låsby Kirke.
Stednavne I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Elleskovhuse (bebyggelse) Flensted (bebyggelse, ejerlav) Kalbygård Skov (areal) Klankballe Høj (areal) Korsvej (bebyggelse) Lysmose (bebyggelse) Låsby (bebyggelse, ejerlav) Låsby Stationsby (bebyggelse) Låsby Østerskov (bebyggelse)
Geografi og historie Bebyggelse i Låsby kan føres tilbage til Vikingetiden, hvor den første kirke menes opført. I dag ligger Låsby centralt placeret mellem Silkeborg og Aarhus ved Herningmotorvejen og landevejen Skanderborg-Hammel–Randers.
Ordet "Lås" i Låsby har ikke noget at gøre med en nøglelås, men er derimod navnet for en græsgang med kreaturer eller får.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Kategori:Sogne i Århus Stift Kategori:Sogne i Gjern Herred